Historien i tal

Fakta: Det vi vandt på vind og sol, tabte vi på vigende vandkraft

Elektricitetsproduktion i EU fordelt på kilder, 2021-2022 vs. 2022-2023.

Niels Gustav Korsgaard FrederiksenMaja Carolina Kastensand

For EU’s klimaforkæmpere var 2022 et stillestående år. Efter Ruslands invasion af Ukraine lykkedes det godt nok Europa at reducere sit samlede energiforbrug med 117 TWh (terawatt-time) i forhold til året forinden – en reduktion svarende til 4,4 procent. Besparelsen modvirkedes bare næsten nøjagtigt af EU’s dramatiske fald i atomkraftproduktion, der målte 119 færre TWh sammenlignet med året før. Produktionen af vedvarende energi, såsom sol- og vindenergi, voksede også med 39 TWh i løbet af 2022, men også denne fremgang blev udjævnet af en tilsvarende lavere vandkraftproduktion grundet sommerens temperaturer og manglende nedbør. EU’s omstilling til vedvarende energikilder blev i høj grad forstyrret af den afbrudte gasforsyning fra Rusland. I 2022 måtte flere EU-lande genoplive de stærkt forurenende kulkraftværker, der endte med at producere 23 TWh mere strøm end i 2021.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu