Lyt til debatten: Sådan styrkes den grønne sammenhængskraft

Størstedelen af danskerne støtter egentlig opførelsen af vedvarende energi, ifølge Simon Westergaard Lex, lektor i antropologi på Københavns Universitet. 

Vi er bare ikke så vilde med, at energianlæggene skal bygges lige dér, hvor vi selv bor. 

”Når solcellerne og vindmøllerne skal etableres, begynder vi at møde bekymring og modstand blandt de mennesker, der bor ude i lokalsamfundene,” sagde Simon Westergaard Lex, der forsker i modstand og mobilisering i energiomstillingen, under Mandag Morgens digitale morgenmøde om grøn demokratifornyelse.  

Mandag d. 24. februar undersøgte vi, sammen med et udvalgt panel, hvad den grønne omstilling betyder for demokratiet, tilliden og sammenhængskraften.  

Greve Kommune afholdt i 2022 Danmarks første lokale klimaborgersamling. Her blev borgerne inviteret til at komme med deres anbefalinger til kommunens klimaplan. Og den slags demokratiske eksperimenter spirer frem i hele landet, viser en rundspørge, som Mandag Morgen har foretaget hos en række danske kommuner. 

”Klimaborgersamlingen i greve var en kickstart på at få en demokratisk samtale mellem borgere, politikere og embedsværk,” sagde Julie Torsbjerg Lynge, klimakoordinator i Greve Kommune under morgenmødet. 

”Hvilke landdistrikter drømmer vi om?” 

Aktivister, der demonstrerer foran Ministeriet for Grøn Trepart, og borgerne i de danske landdistrikter, der modsætter sig kommunens planer om at opføre vindmøller og solceller, ønsker sig vidt forskellige politisk aftryk. Men de har afmagten og den svækkede tillid til folkestyret til fælles. 

Den Grønne Ungdomsbevægelse har udgivet bogen ’Levedygtigt Landbrug’, hvor de udlægger deres visioner for, hvordan fremtidens landbrug kan se ud. 

”Vi manglede at beskrive vores drømme, og hvad vi egentlig kæmpede for,” fortalte Emil Bejer-Pedersen, der er klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, da han gæstede Mandag Morgen som paneldeltager. 

”Hvilke landdistrikter drømmer vi om? Hvad kunne man gøre det til, hvis man hjalp de forgældede landbrug og skabte en ny, bæredygtig form for landbrug?”  

Bevægelsen har også udgivet bogen ’Til fremtidens virksomheder’, en håndbog om erhvervslivets klimaansvar. 

Danmarksdemokraterne har gjort modstand mod først en CO2-afgift på landbruget og senere opstillingen af solceller og landvindmøller til en mærkesag. Og landdistriktsordfører Susie Jessen mener, at borgerinddragelsen i forbindelse med energiprojekter trænger til et eftersyn.  

”Tit virker det, som om det er aftalt på forhånd og snart sagt lige meget, hvad den lokale befolkning kommer med af gode argumenter for, hvorfor anlæggene ikke skal være der. Så jeg forstår godt, at mange mennesker føler sig tromlet af den måde, det kører på.” 

Du høre hele debatten som podcast i afspilleren her på siden, eller i videoen nedenfor: 

Panelet bestod af: 

Johan Galster, Partner og demokratirådgiver i We Do Democracy. 

Lars Tønder, Professor MSO, Institut for Statskundskab, KU, og forsker i forholdet mellem demokrati og klimaændringer.   

Emil Bejer-Pedersen, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse. 

Simon Westergaard Lex, lektor i antropologi på KU, og forsker i modstand og mobilisering i den grønne energiomstilling.  

Julie Torsbjerg Lynge, klimakoordinator i Greve Kommune. 

Landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne Susie Jessen og klimaordfører for samme parti, Mads Fuglede, fortæller også undervejs om deres syn på den grønne energiomstilling i de danske landdistrikter.