Topchefer på stribe dropper grønne mål. Hvad gør Europa?

Den amerikanske tilbagetrækning fra grønne investeringer efterlader Europas topchefer i en skæbnestund.

Skal lederne i det private erhvervsliv følge i fodsporene på finansmastodonterne Goldman Sachs, Bank of America, J.P. Morgan og Morgan Stanley, som alle har forladt klimaalliancen ’Net-Zero Banking Alliance’, hvor de samarbejdede om at nedbringe CO2-udledningerne?

Eller skal Europa samle sig i ruinerne af den bristende ESG-boble og gøre netop grøn samvittighed til en slags konkurrencefordel mod de gamle venner fra USA?

”Mange danske virksomheder har kæmpe handelsaftaler og nogle endda produktion i USA og bliver direkte ramt på den måde. Det bliver interessant, hvor meget det europæiske private lederskab holder fast i klimamålene, fordi de ikke er under det direkte politiske pres, som de amerikanske virksomheder er. Der er brug for et stærkt klimalederskab fra de europæiske CEO’s,” siger Mette Morsing, professor og direktør på Smith School of Enterprise and the Environment på Oxford Universitet. 

En fjerdedel af al inflow til fonde i 2021 gik til globale, bæredygtige fonde – 645 milliarder dollar, skriver Financial Times. Dét tal var helt nede på 36 milliarder sidste år. Størstedelen af pengestrømmene ind i de grønne investeringsløsninger kommer fra Europa. 

Finanskapitalismens kovending

Mandag Morgen møder den danske forsker i København. Men til daglig leder hun en af verdens mest prominente skoler i Storbritannien, hvor fremtidens grønne beslutningstagere udklækkes.

”Uanset hvad den politiske og ideologiske agenda i USA siger, så er det god business” 

Mette Morsing
Professor og leder af The Smith School for Enterprise and the Environment, University of Oxford

Morsing og de 120 forskere på skolen rækker ud til politikere og virksomheder – fra Google til Blackrock, det amerikanske investeringsselskab, hvis klimamål i mange år har været genstand for angreb fra republikanske politikere.

 I 2020 skrev administrerende direktør for Blackrock Larry Fink i et åbent brev, at ”klimarisiko er investeringsrisiko”. Ja, pengestrømmene i den finansielle verden ville ligefrem ændre sig hurtigere end klimaet.

Blackrocks kovending sker “as we speak”, som Mette Morsing formulerer det. Hun tør simpelthen ikke gætte på skæbnen for de ansatte i virksomhedens bæredygtighedsteam, som hun gennem Oxford-skolen samarbejder med.

Men den grundlæggende antagelse om, at vindmøller og solceller er en bedre forretning end olie og gas, mener hun stadigvæk er sand. 

“Og det er jo det, som både praksis og forskning viser vil gælde i fremtiden også. De teknologiske og økonomiske drivkræfter for den grønne omstilling er stærke, så mon ikke investorerne vil trække i samme retning.”

Når landmænd i de texanske landdistrikter opfører solceller, handler det nemlig om penge.

”Uanset hvad den politiske og ideologiske agenda i USA siger, så er det god business,” siger Mette Morsing. 

Når nye energikilder som sol og vind først er etableret, er prisen forudsigelig, skriver to af forskerne på Morsings skole i Wall Street Journal. Siden 1990 er prisen på vindenergi faldet med omkring fire procent om året.

Ærkerepublikanske Texas har mere solenergi end nogen anden stat. Og solpanelerne vil generere op til 8,8 milliarder dollar i skatteindtægter til sydstatens lokalsamfund i deres levetid, har en forsker fra University of Texas vurderet. 

Mandag Morgen besøgte Houston før præsidentvalget i november. En række danske virksomheder fra de teknologiske frontløbere i Topsoe til vandspecialisterne i Grundfoss investerer i projekter og kontorer netop der, i oliens hovedstad. Tesen er, at en god forretning er en god forretning. Økonomi trumfer ideologi.

Men Donald Trump har fra begyndelsen af sin præsidentperiode gjort grønne investeringer og miljøregler til skydeskiver i det angreb på regulering, som Elon Musk og effektiviseringsenheden DOGE udfører.

Den amerikanske administration har lukket et støtteprogram på 20 milliarder dollar, som gik til CO2-nedbringende projekter. Demokraterne mener, at beslutningen om at beslaglægge penge, der allerede var allokeret til projekter under Joe Bidens præsidentperiode, er ulovlig.

På trods af disse juridiske komplikationer har beslutningen allerede betydet, at de grønne investeringer i flere tilfælde er sat på pause. Ni organisationer fortæller til Politico, at deres projekter, som skulle have modtaget penge fra fonden, er gået i stå.

De dalende pengestrømme er en våd klud i ansigtet på de grønne kapitalister, hvis drømme om en bæredygtig finansiel sektor kulminerede ved klimatopmødet COP26 i Glasgow i 2021. Her præsenterede den nuværende canadiske premierminister, Mark Carney, den såkaldte ’Finance Alliance for Net Zero’. Renterne var lave. Det var nemt at låne penge til kæmpemøller på verdenshavene. Ørsteds aktie buldrede derudad. Og enhver topleder med respekt for sig selv insisterede på, at virksomheden kunne tjene aktionærerne og naturgrundlaget samtidig. 

Man kan håbe på, at Europa stepper op lige nu. Det kan vi se nogle tendenser til. Både et politisk tættere samarbejde, men også at virksomhederne holder fast i den grønne dagsorden.

Mette Morsing
Professor og leder af The Smith School for Enterprise and the Environment, University of Oxford

Det transatlantiske forhold

Finansverdenens grønne skepsis føjer endnu et kapitel til krisefortællingen om det transatlantiske forhold.

”Man kan håbe på, at Europa stepper op lige nu. Det kan vi se nogle tendenser til. Både et politisk tættere samarbejde, men også at virksomhederne holder fast i den grønne dagsorden,” siger Mette Morsing.

Men der er også ugler i den europæiske mose. Ved valget i Tyskland fik De Grønne en vælgerlussing, mens Alternative für Deutschland (AfD), der vil genoptage køb af gas fra Rusland, fik sit bedste valg nogensinde. Italien har åbent modsat sig, at EU skal reducere sine udledninger med 90 procent frem mod 2040. Og som en del af en omfattende regelforenklingsplan har EU-Kommissionen foreslået at lempe rapporteringskravene i det såkaldte CSRD-direktiv, der forpligter europæiske virksomheder på at indsamle viden om deres miljøpåvirkning.

Men Mette Morsing slår fast, at regulering er komplekst. Og derfor kan man ikke konkludere, at de lempede krav til virksomheders afrapportering om bæredygtighed trækker det europæiske erhvervsliv væk fra den grønne omstilling.

”Hvad sker der, hvis man kommer til at lovgive så meget, at virksomhederne ikke tør at love mere end det, de skal leve op til med reguleringen? Reguleringen vil altid være bagudrettet. Jeg tror, det er en meget sund diskussion, vi har lige nu – at man kan ikke lovgive sig ud af alting,” siger Oxford-professoren.

Mette Morsings team har dokumenteret, at verden aldrig har oplevet så mange anklager rettet mod virksomheder for ikke at leve op til miljøkrav som nu.

Virksomhederne skal arbejde med bæredygtighed i deres innovationsafdelinger, ikke i den juridiske afdeling, mener hun.

Den grønne omstillings Silicon Valley

Universiteterne står i centrum for Trump-administrationens angreb på politiske modstandere og de hensyn til miljø, sociale spørgsmål og minoriteter, som også er indbefattet i de såkaldte ESG-kriterier. I marts trak regeringen en bevilling til Columbia University på 2,7 milliarder kroner tilbage, og det har fået universitetet til at foretage en række ændringer, heriblandt at sikkerhedsvagter kan anholde personer på campusområdet. En propalæstinensisk Columbia University-alumne, som har deltaget aktivt i demonstrationer på campusområdet, er blevet tilbageholdt siden 8. marts. En fransk forsker er blevet nægtet indrejse til USA, hvor han skulle deltage i en konference i Houston.

Undermineringen af den amerikanske forskningsfrihed har allerede fået prominente klimaforskere til at rette deres blik mod Europa.

”I min indbakke har jeg allerede to dygtige folk fra Harvard (universitet, red.), som gerne vil have job i Europa. De skal ikke være i USA længere. Så vi kan godt håbe på, at nogle af de dygtige hjerner fra mit felt trækker til Europa,” siger Mette Morsing og uddyber det potentielle brain drain fra de amerikanske universiteter:

”Jeg var sammen med nogle kolleger i sidste uge på Oxford, og de var bare sådan, ’yes, this is an opportunity’. Fordi nu kommer de dygtige. De kan ikke holde ud at være i USA, eller også bliver de fyret fra deres jobs.”

Columbia University har lavet en kandidatuddannelse i klimafinansiering. Mette Morsing var i begyndelsen misundelig. For skulle Oxford ikke have lavet præcis den uddannelse, der kobler bæredygtig udvikling med finansverdenen?

”Én ting er, at de har lanceret den, men nu følger vi, om de kan få studerende nok til at søge den, og om der vil være nogen, der vil funde de studerende til at tage den etårige kandidatgrad.”

Financial Times har beskrevet, hvordan handelsskolerne i USA og Europa er uenige om den grønne omstillings rolle i uddannelsen af fremtidens erhvervsledere. Mens bæredygtighed præger uddannelserne i lande som Danmark og Sverige, stiger presset på de amerikanske skoler.

“De nordiske lande har altid været på min radar som bæredygtighedens Silicon Valley,” siger Anne Dibble, en amerikansk studerende i Stockholm, til Financial Times.

Mette Morsing mener, at klimaforandringerne fylder for lidt på handelsuddannelserne i både USA og Europa.

”Men der er en meget større integration af klima, når det så endelig bliver taget ind, i Europa end i USA, hvor du ofte har et elective i et klimafag.”

I begyndelsen af årtiet var meldingen klar fra finanskæmpen Blackrock. Klimaforandringerne var en dårlig nyhed for kundernes investeringer. En risiko for kloden og kapitalen. Men siden 2022 er investeringer i ESG-fonde dykket markant, mens aktiemarkedet i sin helhed ellers buldrede derudad i en Blackrock-værdig lige linje mod toppen.

Om den finansielle sektor vil investere i klimaprojekter, når gassen er gået af ESG-ballonen, er mere usikkert.

”Energiomstillingen forløber ikke i en lige linje,” lød den diplomatiske besked fra direktøren sidste år i endnu et åbent brev.

Klimakrisen kom ind i det danske erhvervsliv som “en moralsk dagsorden”, siger Mette Morsing.

Så blev fortællingen, at det var en god forretning at lave vindmøller. Markedet kunne selv drive omstillingen.

Nu kan hverken markedskræfterne eller idealisterne løse opgaven alene. “Vi bliver nødt til at hjælpe verden, og vi bliver nødt til at skabe en businesscase.”