Planerne om at forbyde bundtrawlsfiskeriet i nogle havområder er blevet en skæbnekamp om fiskeriets fremtid. Trawlfiskerne frygter at blive syndebukke for havets dårlige tilstand, mens en gruppe traditionelle garnfiskere har allieret sig med grønne ngo’er for at gennemføre forbuddet og omstille fiskeriet. Men anklagerne om løgn og forræderi fyger gennem luften.