Atomkraft er en forfærdelig fortælling

Det er efterhånden længe siden, men jeg husker tydeligt en forårsaften i 1986. Min kæreste, senere kone, og jeg havde været en tur i biografen, og da vi kom ud, var det regnvejr for første gang i nogle uger. Det var også første gang, det regnede, siden atomkraftværket i Tjernobyl var eksploderet, og en nordgående vind havde ført skyer af radioaktivitet mod Skandinavien.

Vi og mange andre, der kom ud, stod længe tøvende under markisen og overvejede, om det var farligt at gå ud i regnen. Det føltes truende og meget abstrakt. Til sidst småløb vi hjem.