Fakta: Europæernes tillid til medierne daler
Danskernes tillid til medierne er på linje med tilliden til brugtvognsforhandlere. Sådan lyder det troligt, når den årlige troværdighedsmåling over faggrupper lander. Men faktisk har danskerne en af de højeste tillidsprocenter i Europa, når det gælder medier, kun overgået af Finland og Portugal. I 2023 erklærer 57 procent af danskerne sig enige i, at de kan stole på medierne det meste af tiden. Det er blot én procent lavere end i 2022. Generelt er tillidskurven dog nedadgående i hele Europa. Det laveste tillidsniveau findes i Grækenland, hvor der samtidig ses det største fald i tilliden sammenlignet med 2022. Overordnet er tilliden til medierne lavere i både Syd- og Østeuropa end i Nordeuropa, dog med undtagelse af Storbritannien, hvor tilliden er markant lavere end hos de geografiske naboer. Blot 33 procent af de adspurgte briter erklærer sig enige i, at de kan stole på medierne. Det er hele 36 procentpoint mindre end i Finland.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.


