I Finland er fremsyn et statsministrielt værktøj

Da Rusland angreb Ukraine i februar 2022, kom det som et chok for hele verden. Men i Ruslands naboland Finland var regeringen alligevel ikke helt uforberedt.

Finnerne har nemlig længe tænkt systematisk på fremtiden. Og forestillingen om Ruslands aggressive fremfærd var allerede overvejet i de analyser og scenarier, som finske regeringer har fået udarbejdet med jævne mellemrum igennem de seneste 30 år. 

I 1993 udarbejdede den finske regering den første rapport til parlamentet om landets fremtid, og siden har alle følgende regeringer holdt fast i at udarbejde regelmæssige analyser og fremsyn for at overveje de faktorer, der ser ud til at forme samfundet fremover.

For 30 år siden var den finske regerings den første i verden til at oprette en fast komite til fremtidsforskning, men i dag er der oprettet lignende enheder i mange lande, blandt andet i Spanien, Singapore, Storbritannien og Canada.

EU-Kommissionen, World Economic Forum og det amerikanske National Intelligence Council er også blandt de organisationer, der løbende udvikler scenarier.

Man kalder den type analyse af fremtiden, som Finland og andre landes fremtidsforsknings-enheder arbejder med, for ’foresight’ eller ’anticipatory governance’. Formålet er ikke at forudsige, hvad der vil ske, men at forberede sig på de mange forskellige måder, tingene kan udvikle sig på. 

Foresight – fremsyn – er anderledes end forecast – forudsigelse.

Mange instanser og myndigheder forsøger at forudsige udviklingen i blandt andet økonomien, transporten og befolkningens størrelse så præcist som muligt – typisk ved at forlænge de hidtidige tendenser fra statistikken og ved hjælp af store datamodeller som dem, det danske finansministerium anvender. 

I stedet, når man laver foresight, antager man som udgangspunkt, at verden er uforudsigelig, omskiftelig og overraskende, og derfor taler fremtidsforskere gerne om fremtiden i flertal. Man arbejder ikke med én forestilling om udviklingen, men opstiller en række scenarier for at beskrive forskellige mulige udviklinger. På den baggrund overvejer man så, hvilke tiltag og forholdsregler der ville være relevante i hvert scenarie. 

”I dag lider vi under den kortsigtede tænknings tyranni. Foresight-processen er et forsøg på at komme væk fra det og skabe udsyn, og faktisk også håb, fordi man kan se, at selvom tingene måske ikke ser så godt ud i dette øjeblik, så kan man forestille sig veje videre,” siger Jaana Tapanainen-Thiess, der leder processen fra Statsministeriet i Finland.

Udfaldsrummet skal defineres 

I Finland går man grundigt til værks. Der udarbejdes en fremtidsrapport for hver regeringsperiode, altså cirka hvert fjerde år. Den seneste rapport blev fremlagt for parlamentet af daværende statsminister Sanna Marin i januar 2023, og forud lå mere end to års analyser, workshops og debatter. 

Man starter med at scanne horisonten for at identificere de væsentligste faktorer, der vil påvirke udviklingen. Det kan være teknologi, sikkerhedspolitik, økonomi, migration, miljø eller ændringer i kultur og politiske holdninger. 

Man forsøger også at identificere de vigtigste usikkerheder. Komplekse faktorer som internationale samarbejder mellem lande, klimaets påvirkning eller nye banebrydende teknologier kan ikke forudses ved at fremskrive nutiden.  Men man kan forsøge at forstå udfaldsrummet; altså hvor store udsving, der kan tænkes at være i forskellige retninger. 

Derefter ser man på, hvordan faktorerne spiller sammen og påvirker hinanden, og man forsøger at finde mønstre i de mulige udviklinger. 

Der kan naturligvis laves tusinder af forskellige kombinationer af udviklinger, men kunsten er at udvælge og sammenfatte de mange tendenser og usikkerheder til en lille håndfuld scenarier, der tilsammen beskriver et spænd af fremtider, der alle kunne tænkes at ske. 

Meningen er udtrykkeligt ikke at pege på et enkelt scenarie eller en foretrukken fremtid, men at bruge forskellige scenarier til at overveje, hvilke forholdsregler man bør tage for at være beredt i mange mulige situationer. 

Meningen er udtrykkeligt ikke at pege på et enkelt scenarie eller en foretrukken fremtid, men at bruge forskellige scenarier til at overveje, hvilke forholdsregler man bør tage for at være under vidt forskellige, men stadig realistiske, omstændigheder.
 
Man taler også om at bruge scenarier som en ’vindtunnel’, hvor man, ligesom når man tester bilers design i en vindtunnel, opdager, hvor der er vindmodstand og turbulens. Tilsvarende kan man overveje, hvordan en politisk strategi vil fungere, udsat for forskellige scenariers hårde vinde.

Beredskabstænkning 

Arbejdet med at udarbejde scenarierne og rapporten om konsekvenserne er ganske omfattende.

Alle 12 finske ministerier er involveret i processen og bidrager med deres bud på påvirkninger og usikkerheder, ligesom eksterne eksperter, tænketanke, erhvervsliv og borgere giver deres besyv med. 

For at sikre, at de unge, der kommer til at leve i fremtiden, bliver hørt, har man desuden arrangeret 50 borgermøder om fremtidsudsigterne, som gør et særligt nummer ud af at invitere unge.

Kort sagt, en stor del af beslutningstagerne bliver trænet i at tænke systematisk og langsigtet. Det statslige apparat opbygger det, der i rapporten, på svensk, kaldes ”framsynsförmåga” – fremsynsformåen.

Jaana Tapanainen-Thiess fra det finske statsministerium mener, at arbejdet skaber et beredskab over for forandringer: 

Det er ligesom at øve sig. Når tingene sker, er vi ikke uforberedte, vi er klar til at handle, så man venter ikke.

Jaana Tapanainen-Thiess

”Det er ligesom at øve sig. Når tingene sker, er vi ikke uforberedte, vi er klar til at handle, så man venter ikke.”

Tapanainen-Thiess nævner den russiske invasion af Ukraine, som meget hurtigt fik Finland til at tilslutte sig Nato, som et eksempel på, at man kan opbygge en ”beredskabstænkning” ved på forhånd at prøve at gennemtænke, hvordan fremtiden kan udvikle sig i helt nye retninger. 

Fælles forståelse

I forbindelse med de mange workshops og diskussioner indsamles der et meget stort materiale fra deltagerne. I den finske rapport har man sammenfattet de mange input til en kort liste med de væsentligste faktorer, der er afgørende for fremtiden, og ud fra dem har man konstrueret fire overordnede scenarier. 

De scenarier er så blevet grundigt beskrevet, illustreret med tegneserieagtige billeder, og der er lavet analyser af, hvilke konsekvenser de ville have for samfundet – både de trusler, muligheder, svagheder og styrker, som Finland ville møde. Se boks. 

Det hele er samlet i rapporten, der i sin fulde version er på 350 sider. Den kan downloades frit fra det finske statsministerium på svensk (eller finsk, naturligvis, hvis nogen skulle foretrække det). 

For Jaana Tapanainen-Thiess, der leder processen i Statsministeriet, er den endelige rapport dog ikke nødvendigvis det vigtigste resultat: 

Gennem arbejdet med rapporten skaber vi en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvad der foregår i vores omgivelser, og hvad det er for problemstillinger, vi skal overveje i fremtiden.

Jaana Tapanainen-Thiess

”Gennem arbejdet med rapporten skaber vi en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvad der foregår i vores omgivelser, og hvad det er for problemstillinger, vi skal overveje i fremtiden. Formelt skaber vi en rapport, men jeg vil påstå, at samtalen på kryds og tværs mellem ministerier, styrelser, eksperter og borgere næsten er det vigtigste resultat af processen,” siger hun.

Hun fremhæver, at debatten i parlamentet, når scenarierne fremlægges, modsat de sædvanlige partipolitiske markeringer, er reelle, åbne diskussioner og overvejelser om fremtiden for Finland.

Den finske rigsrevision nåede frem til en lignende konklusion, da den vurderede projektets udbytte. Revisionen konkluderede, at arbejdet har styrket regeringens fremsynskapacitet og øget samarbejdet og fællesskabsfølelsen i statsapparatet.

Rusland er alvor 

Når man læser rapporten, er det slående, at de drivkræfter, problemstillinger og scenarier, der beskrives for Finland, på lange stræk kan overføres til at beskrive fremtidsudsigterne for Danmark. 

Geografien og sammensætningen af industrien er anderledes, men fremtidens krav til uddannelse, bedre miljø og sundhed og de udfordringer, som AI, migration og klima skaber, er stort set de samme. 

På et væsentligt punkt er vægtningen dog anderledes. Sikkerhedspolitisk er Finland langt mere følsom over for Ruslands opførsel, og for mange i Finland er det den største usikkerhed, som landet skal forberede sig på. 

Jaana Tapanainen-Thiess citerer en finsk politiker, der engang konkluderede, at der er tre ord, som afgør fremtiden: Rusland, Rusland og Rusland.

Den næste version af fremtidsrapporten er allerede langt fremme, og det er planen, at den skal præsenteres til parlamentet til foråret. Den nye rapport vil være langt kortere og komprimeret.

Selvom der er bred tilfredshed og interesse for scenarierne, er det tidskrævende for de mange involverede, og der er altid andre akutte opgaver, der trænger sig på i kalenderen. 

”Foresight er ikke det typiske arbejde for en embedsmand, men jeg tror, at covid og krigen i Ukraine har skærpet forståelsen for, at verden kan udvikle sig uforudsigeligt og meget pludseligt, og man har behov for en form for mentalt beredskab,” siger Jaana Tapanainen-Thiess.