Når magtens bedetæpper vender

Man behøver sådan set bare at kigge på invitationslisten til at sidde med på allertætteste hold ved indsættelsesceremonien for præsident Donald Trump forleden. Trumps partifæller i kongressen var trængt i baggrunden for at gøre plads til techmilliardærer, mediemoguler og den absolutte top af finanssektoren. Så har man et meget godt billede af den nye politiske virkelighed de næste fire år.

Invitationslisten er interessant, fordi den ikke alene afspejler, hvem der har givet enorme summer i valgkampbidrag og bidrag til selve indsættelsesceremonien, men den vidner også om den kolossale koncentration af politisk magt, pengemagt og techmagt, som ligger indkapslet i Trumps ’Make America Great Again’-fundament.

Den afgående amerikanske præsident Biden advarede i sin allersidste tale til nationen om et oligarki på vej i USA. Et oligarki er en styreform, hvor magten er koncentreret i hænderne på en lille gruppe mennesker. Disse mennesker kan have magt på grund af rigdom, politisk indflydelse, militær kontrol, familieforbindelser eller lidt af det hele.

Og man må sige, at Trump omgiver sig med milliardærer og folk med en ufattelig stor global økonomisk og indirekte politisk power, når han inviterer til indsættelsesfest. Hans indsættelsestale og byge af præsidentielle dekreter vidner om en mand, der ikke er bange for at udhule demokratiske normer og bruge trusler, dekreter, pression og magtfuldkommenhed som regeringsmetode.

Den globale, økonomiske magt og techmagten har de allerede. Nu har de fået adgang til den politiske magt. Trumps samling af techbagmænd ønsker generelt at se minimal regulering omkring sociale platforme, kunstig intelligens og kryptovalutaer som bitcoin.

De ellers hårdt konkurrerende techgiganter, der for ganske få måneder siden befandt sig politisk et helt andet sted – eller for nogens vedkommende holdt sig helt ude af politik – sad nu ved magtskiftet side om side på stolene lige bagved Trump under indsættelsesceremonien. Den globale, økonomiske magt og techmagten har de allerede. Nu har de fået adgang til den politiske magt. Trumps samling af techbagmænd ønsker generelt at se minimal regulering omkring sociale platforme, kunstig intelligens og kryptovalutaer som bitcoin. Med store økonomiske bidrag i baglommen flokkes de om præsidentens dereguleringspolitiske dagsorden. Og de gør det med bevidstheden om, at retter de ikke ind efter Trump, så vil han forfølge dem med bål og brand.

Med Elon Musk i spidsen for et afbureaukratiseringsministerium, vil presset på techgiganterne ophøre, når det gælder om at tage mere ansvar for problematisk indhold på deres platforme, og ønskerne om en opsplitning af deres enorme aktiviteter og økonomiske volumen er blevet standset i Kongressen, hvor flertallet nu også er skiftet. Væk er reguleringstruslerne i USA, og i stedet er boksehandskerne taget på til et amerikansk opgør med EU’s reguleringskrav. Og Trump vil præsentere et kæmpe investeringsprogram i udbygningen af datacenterinfrastruktur til kunstig intelligens i USA i et samarbejde med OpenAI, Oracle og japanske Softbank, Microsoft og chipproducenterne Arm og NVIDIA. Vi taler om investeringer i starten på 100 milliarder dollar og med tiden op til 500 milliarder dollar i et joint venture med navnet ’Stargate’.

Trusler som forhandlingstaktik

Trumps tætte samarbejde med ejeren af det sociale medie X, Elon Musk, og det nye tætte samarbejde med ejeren af Facebook og Instagram, Mark Zuckerberg, er en giftig cocktail for demokratiet og de professionelle, uafhængige medier, som Trump ynder at kalde ’fake news’. De to techgiganter har nu helt og aldeles ’rettet ind’ efter Trump og hans politik og lukket ned for det meste indholdsmoderation på deres sociale platforme. Til gengæld bliver de ikke længere truet med retssager og fængselsstraffe, som blandt andre Metas Mark Zuckerberg tidligere er blevet det.

Trump kender om nogen betydningen af at have de sociale medier i sin hule hånd, fordi han dermed har en kæmpe megafon direkte til vælgerne uden om journalister og kritiske medier. Og vi har nu en amerikansk præsident med sin helt egen sociale platform: www.truthsocial.com.

Så meget desto mere interessant er det, at Trump, trods mange andre vigtige gøremål, har kastet sig ind i at forsøge at redde den kinesisk ejede TikTok-platform fra lukning efter en dom i den amerikanske højesteret. Hvem vender ryggen til de 170 millioner månedlige aktive brugere, som TikTok har i USA, hvis platformen kan gøres helt eller halvt amerikansk? Ikke Trump.

Direkte ind i regeringen

Under Trump-administrationen støtter stenrige erhvervsfolk og techmilliardærer ikke blot præsidenten med millioner af dollars, de flytter også med helt ind i magtens centrum, besætter nøglepositioner i administrationen og former politikker, der favoriserer deres egne interesser.

Flere techmilliardærer har således fået stillinger i Trump-administrationen. Nogle eksempler:

• Elon Musk: Efter at have bidraget med millioner af dollars i donationer til Trumps kampagne er Musk blevet udnævnt til leder af det nyoprettede Department of Government Efficiency.
• David Sacks: Venturekapitalist og tidligere COO for PayPal er blevet udnævnt til ’AI and Crypto Czar’, en ny rolle dedikeret til at styre administrationens politik inden for kunstig intelligens og kryptovaluta.
• Jim O’Neill: Biotek-investor, der er tæt forbundet til venturekapitalist Peter Thiel (medstifter af Palantir Technologies), er blevet udnævnt til vice-sundhedsminister.
• Jacob Helberg: Tidligere seniorrådgiver i Palantir Technologies og ihærdig fortaler for et forbud mod TikTok på grund af forbindelsen til Kina er blevet udnævnt til en post under udenrigsministeren som ansvarlig for økonomisk vækst, energi og miljø.
• Ken Howery: USA's kommende ambassadør til Danmark blev rig som medstifter af PayPal. Efter PayPals salg til eBay i 2002 for 1,5 milliarder dollar blev Howery  venturekapitalist med tætte forbindelser til Elon Musk.

Den enorme globale techmagt

For at forstå den fulde konsekvens af, at politisk magt, økonomisk magt og techmagt smelter sammen i Trumps USA, skal man forstå nogle eksempler på det vidtfavnende netværk af interesser, der er involveret.

Big tech er ikke bare teknologivirksomheder, men virksomheder, der påvirker alt fra global økonomi og sikkerhedspolitik til sundhedsvæsen og den demokratiske samtale.

Techgiganter som Apple, Amazon, Google og Meta genererer tilsammen en omsætning, der svarer til bruttonationalproduktet for nogle af verdens største økonomier. Amazon er verdens største udbyder af cloud-løsninger til virksomheder, regeringer og militæret. Facebook (nu Meta) har over tre milliarder månedlige aktive brugere på tværs af sine platforme, hvilket gør det til en af verdens mest udbredte kommunikationsinfrastrukturer.

Googles Android-styresystem har over 70 procent af markedsandelen for smartphones globalt. Virksomheder som OpenAI (støttet af Microsoft), Google DeepMind og Amazons AI-tjenester styrer udviklingen af avancerede sprogmodeller og massive datamængder til de generative AI-platforme, vi nu er ved at blive helt afhængige af i hele verden. Elon Musks SpaceX har med sit Starlink-satellitnetværk leveret kritisk internetforbindelse i krigszoner som Ukraine. SpaceX alene har opsendt mere end 4.000 satellitter til lavt kredsløb omkring Jorden.

Big tech er ikke bare teknologivirksomheder, men virksomheder, der påvirker alt fra global økonomi og sikkerhedspolitik til sundhedsvæsen og den demokratiske samtale.

Fra grønne til sorte investeringer

Ved siden af rækken af techmilliardærer kunne man se en anden interessant gruppe ved Trumps indsættelse, placeret tæt på hovedpersonen. Den finansielle sektor har længe været en central aktør i bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling, men siden Trumps valgsejr i november er der sket en markant ændring i kursen. Mange store banker og investeringsselskaber, der tidligere havde forpligtet sig til at investere i grønne projekter, er begyndt at trække deres støtte tilbage og i stedet prioritere fossile brændstoffer. Denne udvikling er tæt forbundet med Trumps politik og hans nye dekret på indsættelsesdagen, der trækker USA ud af Paris-aftalen.

Store finansielle aktører som BlackRock, JPMorgan Chase og Goldman Sachs har annonceret, at de vil reducere deres investeringer i grønne obligationer og i stedet fokusere på projekter inden for olie og gas. Initiativer som Net-Zero Banking Alliance, der tidligere havde samlet verdens største banker om en fælles indsats for at nå klimamålene, har oplevet et markant opbrud. Flere medlemmer har forladt alliancen, og det bliver stadigt mere vanskeligt at opretholde en samlet front for bæredygtig finansiering.

Den udvikling har alvorlige konsekvenser for de globale bestræbelser på at begrænse klimaændringerne. Når de største finansielle aktører vender sig væk fra grønne investeringer, bliver det sværere at mobilisere den nødvendige kapital til vedvarende energi og bæredygtig infrastruktur. Samtidig styrker det fossilindustrien, der får adgang til billigere finansiering og kan udvide deres aktiviteter.

Europa klemt af de nye Trump-venner

Europa står over for en betydelig udfordring. Når amerikanske finansgiganter stopper med at støtte grønne projekter, kan det lægge pres på europæiske banker og investeringsselskaber for at følge trop. Samtidig kan det føre til, at europæiske klimamål bliver undermineret, hvis investeringerne i vedvarende energi ikke længere kan konkurrere med fossile brændstoffer på det finansielle marked. EU må derfor intensivere sine egne finansieringsmekanismer og sikre en stærkere politisk opbakning til den grønne omstilling.

Magten har i sandhed ikke bare skiftet i USA. Vi er vidner til en helt åbenlys fusion af global politisk magt, magt over den globale økonomi og global techmagt.

Europas forsøg på at regulere techgiganterne vil blive mødt med modstand fra en ny amerikansk administration, der beskytter sine venner. Trump og hans allierede vil sandsynligvis forsøge at svække europæiske initiativer som GDPR, Digital Markets Act og AI Act, hvilket kan føre til en eskalerende konflikt mellem USA og EU, der rækker ud over de toldtariffer, som Trump allerede har truet med at lægge på import af europæiske varer.

Magten har i sandhed ikke bare skiftet i USA. Vi er vidner til en helt åbenlys fusion af global politisk magt, magt over den globale økonomi og global techmagt. Vi er vidner til personlige alliancer uden for demokratisk kontrol mellem en præsident og verdens rigeste og mest magtfulde mennesker, der ser en interesse i at støtte Trumps politiske kurs. Ud over forsvarsbudgetter, territoriale ekspansionsdrømme, Ukrainekrig og handelskrig, så tegner Trumps nye venner i tech- og finanssektoren til at blive en hård udfordring for EU’s digitale og grønne satsning.