Velkommen til AI-skuffelsens dal

Når den administrerende direktør for en stor techvirksomhed med base i San Francisco tager en drink med cheferne for sine Fortune 500-kunder, hører han ofte det samme budskab.  

"De er frustrerede og skuffede. De siger: 'Jeg forstår ikke, hvorfor det tager så lang tid. Jeg har brugt penge på det. Det sker bare ikke’.” 

For mange virksomheder er begejstringen over generativ kunstig intelligens (AI) blevet afløst af irritation over, hvor svært det er at få teknologien til at skabe reel værdi. Ifølge dataudbyderen S&P Global er andelen af virksomheder, der har opgivet de fleste af deres generative AI-pilotprojekter, steget fra 17 procent sidste år til 42 procent i år.  

Chefen for Klarna, den svenske ’køb nu, betal senere’-udbyder, indrømmede for nylig, at han gik for vidt med at skære ned på kundeservicejobs til fordel for at bruge teknologien og nu er begyndt at genansætte mennesker i stillingerne. 
Forbrugerne, derimod, fortsætter med at tage generativ AI til sig med stor entusiasme. Sam Altman, direktør for OpenAI, udtalte for nylig, at chatbotten ChatGPT nu bruges af omkring 800 millioner mennesker om ugen – dobbelt så mange som i februar. Nogle anvender allerede teknologien regelmæssigt i deres arbejde. 

De AI-genererede resuméer, der nu vises sammen med søgeresultater, bliver allerede brugt af over 1,5 milliarder mennesker hver måned.

Men det transformerende potentiale ved generativ AI vil først blive realiseret, hvis en bred vifte af virksomheder systematisk integrerer den i deres produkter og drift. I lyset af den træge AI-udvikling glider mange chefer nu ned i ’skuffelsens dal’, siger John Lovelock fra konsulentfirmaet Gartner med henvisning til det stadie i firmaets berømte ’hypecyklus’, der følger efter den eufori, en ny teknologi typisk skaber. 

Det skaber problemer for de såkaldte ‘hyperscalere’ – Alphabet, Amazon, Microsoft og Meta – som stadig pumper enorme summer i opbygningen af den infrastruktur, der skal understøtte AI. Ifølge Pierre Ferragu fra New Street Research er deres samlede anlægsinvesteringer på vej op fra 12 procent af omsætningen for ti år siden til 28 procent i år. Spørgsmålet er, om de kan skabe tilstrækkeligt store afkast til at retfærdiggøre disse udgifter. 

Begejstrede giganter 

Virksomheder kæmper med at tage generativ AI i brug af mange grunde. Deres datamængder er ofte opsplittede og fanget i forældede it-systemer. Mange har svært ved at tiltrække den nødvendige tekniske ekspertise. Og uanset hvor stort potentiale de ser i teknologien, er cheferne bevidste om, at de skal beskytte deres brands – hvilket betyder, at de må minimere risikoen for, at en chatbot laver en alvorlig fejl eller udsætter dem for brud på persondata og privatliv. 

Imens fortsætter techgiganterne med at prædike AI’s potentiale. Deres begejstring viste sig meget tydeligt i denne uge under de årlige udviklerkonferencer hos Microsoft og Googles moderselskab Alphabet. Satya Nadella og Sundar Pichai, deres respektive direktører, talte begejstret om et “platformsskift” og fremkomsten af et “agentisk web” befolket af semiautonome AI-agenter, som interagerer med hinanden på vegne af deres menneskelige ejere. 

De to topchefer fremhævede, hvordan AI-modeller bliver bedre, hurtigere, billigere og mere tilgængelige. På et tidspunkt meddelte Elon Musk via videolink til Microsofts publikum, at hans AI-laboratorium xAI ville gøre dets Grok-modeller tilgængelige på techgigantens Azure-cloudtjeneste (kort tid efter brugte Sam Altman det samme medie til at fremhæve fordelene ved OpenAI’s tætte forhold til Microsoft). Nadella og Pichai nævnte begge en ny måleenhed – antallet af tokens behandlet i generative AI-modeller – for at demonstrere den eksplosive vækst i brug. 

Gamle mål for forretningssucces, såsom omsætning og profit, var ikke i fokus. Foreløbig stammer de beskedne AI-relaterede cloudindtægter hos Alphabet, Amazon og Microsoft hovedsageligt fra AI-laboratorier og startups – nogle af dem finansieret af techgiganterne selv. 

Alligevel, som John Lovelock fra Gartner påpeger, vil en stor del af teknologigevinsterne for hyperscalerne opstå ved, at AI bliver tilføjet deres egne produkter og driftsprocesser. På sin konference meddelte Google, at det vil lancere en mere samtalepræget ’AI-tilstand’ for sin søgemaskine, drevet af virksomhedens Gemini-modeller. De AI-genererede resuméer, der nu vises sammen med søgeresultater, bliver allerede brugt af over 1,5 milliarder mennesker hver måned. Google har også indført generativ AI i sin annonceforretning for at hjælpe virksomheder med at skabe indhold og styre kampagner. 

På det tidspunkt kan de virksomheder, der har underinvesteret i AI, komme til at fortryde det.

Meta, som ikke sælger cloudtjenester, har integreret teknologien i sin annonceforretning via sine open source-baserede Llama-modeller. Microsoft har indlejret AI i sin pakke af kontorværktøjer og på sin kodeplatform, Github. Amazon har anvendt teknologien i sin e-handelsforretning til at forbedre produktanbefalinger og optimere logistikken. AI kan også give techgiganterne mulighed for at skære ned på antallet af programmører. Denne måned fyrede Microsoft 6.000 medarbejdere, hvoraf mange efter sigende var softwareudviklere. 

Oplysningens skråning forude 

Hvis disse initiativer lykkes, kan de måske endda inspirere andre virksomheder til at blive ved med at eksperimentere med teknologien, indtil de også får det til at virke. Dalen har trods alt to sider; det næste stadie i Gartners cyklus er ’oplysningens skråning’, hvilket lyder langt mere opmuntrende.  

På det tidspunkt kan de virksomheder, der har underinvesteret i AI, komme til at fortryde det. Det er allerede tydeligt, at det kan koste at komme bagud – som det ses hos Apple, der var langsommere end de øvrige techgiganter til at tage generativ AI til sig. Virksomheden kludrede i det, da den introducerede en opgraderet version af stemmeassistenten Siri, genopbygget med teknologien. Den nye bot er så fejlbehæftet, at lanceringen er blevet udskudt. 

John Lovelock vurderer, at skuffelsens dal vil vare frem til slutningen af næste år. I mellemtiden har hyperscalerne et arbejde, der skal gøres. Kevin Scott, Microsofts teknologidirektør, udtalte i denne uge, at hvis AI-agenter skal leve op til deres potentiale, kræver det seriøst arbejde med hukommelse, så de kan huske tidligere interaktioner. 

Internettet har også brug for nye protokoller, der gør det muligt for agenter at få adgang til forskellige datakilder. Microsoft har nu tilsluttet sig en open source-protokol kaldet Model Context Protocol, som blev lanceret i november af AI-laboratoriet Anthropic, hvor også Amazon, Google og OpenAI deltager. 

Mange virksomheder siger, at det, de har mest brug for, ikke er klogere AI-modeller, men flere måder at gøre teknologien brugbar på. Kevin Scott kalder dette for et ’kapabilitetsoverhæng’. 

Han og Dario Amodei, medstifter af Anthropic, brugte Microsoft-konferencen til at opfordre brugerne til at tænke stort og bevare troen.  

“Se ikke væk,” sagde Mr. Amodei. “Blink ikke.”