”Vi mangler en demokratisk debat om, hvilket forsvar vi vil have”

I dag har Danmark et forsvar, der er formet og tilpasset krav og teknologi fra USA – den toneangivende magt i Nato.

Men efter Donald Trumps trusselspolitik mod Grønland og Danmark bliver vi nødt til at stille os selv spørgsmålet: Er det særligt smart at lade USA bestemme over vores forsvar?

I værste fald risikerer vi at ende i samme situation, som Ukraine gjorde med sit sovjetbaserede militær, der langt hen ad vejen var afhængigt af leverancer fra modstanderen. Det er ikke så smart, når man pludselig bliver angrebet af sin gamle allierede.

Selv hvis sådan et scenarie aldrig udspiller sig for Danmark, er der med tanke på regeringens historisk dyre oprustningsplaner brug for en mere fordomsfri vurdering af, hvilke trusler, og dermed hvilke forsvarsmuligheder, vi står med i Danmark.

Nogle få dage inden Trumps trussel om at tage Grønland med militær magt udsendte det danske forsvar sin egen trusselsvurdering. Der blev vanen tro peget på Rusland, Kina og Nordkorea samt terror. Ikke et ord om USA.

En meningsmåling foretaget af YouGov fra sidst i januar 2025 viser nu, at danskerne opfatter USA som en større trussel end både Nordkorea og Iran.

Vi mangler en demokratisk debat om, hvilket forsvar vi vil have.

Grundantagelserne

Selv om der aldrig er debat om vores militær, kan man jo regne baglæns og se, at antagelserne bag vores forsvar er nogenlunde som følger:

1. USA vil forsvare os

2. Vi undgår krig, hvis vi er stærke nok til at udgøre en afskrækkelse mod Rusland, Kina og Nordkorea

3. Vores militærbudget og prioriteringer indgår i et stort sammenhængende Nato-militær, så det er ikke så vigtigt, at Danmark kan forsvare sig selv. Ultimativt vil hele Natos militær stå sammen om at forsvare Danmark.

Lad os begynde debatten med at spørge ind til disse antagelser:

1. Vil USA forsvare os? Det er tvivlsomt. Trump har klart givet udtryk for, at vi ikke skal regne med, at USA vil forsvare os. Så hvor længe vil vi holde fast i det håb?

2. Virker afskrækkelse? Israel er bevæbnet til tænderne, har atomvåben og gengælder alle angreb, så ingen kan være i tvivl om Israels styrke og forsvarsvilje – men de bliver angrebet alligevel.

Er det klogt at lægge hele vores forsvar i hænderne på Nato, som måske går i opløsning? Er det i det hele taget klogt at lægge hele vores forsvar i hænderne på nogle andre end os selv?

3. Har Danmark selv et relevant beredskab til at kunne modstå et angreb?

Forskellige behov for angreb og forsvar

USA har som verdens eneste supermagt behov for et militær, der kan sættes ind over hele Jorden.

Derfor har de udstyr, der er godt til angreb, men skrækkeligt dyrt til forsvar – såsom hangarskibe, AWACS-fly, atomubåde, kampvogne, landgangsbåde, store transportfly, 128 baser ud over hele kloden.

Det har været nyttigt, når USA har valgt at gå i krig i 37 lande siden Anden Verdenskrig.

Et godt sted at starte er måske at kigge på, hvem der historisk set har vundet krige mod USA (Nato): Vietnam og Taliban.

De vandt i forsvarskrigen mod overmagten, fordi de havde:

1. En stærk forsvarsvilje
2. Et modstandsdygtigt civilsamfund
3. Et stærkt defensivt militær.

Ingen af punkterne kan Danmark bryste sig af at have.

Er der andre end Vance og Putin, der ikke er imponerede over eller tror på Danmarks forsvarsvilje? Formentligt. For Danmark har netop signaleret til hele verden, at vi finder os i hvad som helst, både i forbindelse med Trumps trusler og skyggeflådens angreb på kabler i Østersøen. Og det er ikke kun et spørgsmål om budgetmål.

Er der overhovedet andre lande med et mindre modstandsdygtigt civilsamfund? Det danske samfund holder nærmest op med at fungere, hvis der ikke er strøm. Vi kan ikke få varme, vand, mad. Efter at preppernes tredages lager af mad og danskvand er opbrugt, overgiver vi os formentlig.

Giver det militært mening at samle alle jagerfly på kun én flyvestation? Eller er det bedre at sprede flyene ud på baser ved landevejene som i Sverige og Finland.

Et angreb er ikke det bedste forsvar

USA og Nato har ført mange krige ud fra en forestilling om, at angreb er det bedste forsvar. Men risikoen ved det argument er, at offensivt militær truer modstanderen og øger risikoen for krig. Det defensive forsvar truer ikke nogen. Militært isenkram til at angribe er også meget dyrere end et militær til at forsvare.

1. Er der brug for nye krigsskibe?

Ukraine har sænket den russiske sortehavsflåde med speedbådsdroner. Et krigsskib, der kan bruges til angreb, koster fire milliarder kroner. Den speedbådsdrone, der sænker krigsskibet, koster 1,4 millioner kroner. Hvorfor ikke hellere købe 3.000 speedbådsdroner og placere dem i alle bådehavne i Danmark i stedet for at købe et enkelt krigsskib? Vil Putin være mest bekymret for et krigsskib eller 3.000 speedbådsdroner?

2. Er det kampvogne, vi har brug for i 2025?

Ukraine har brugt hobbydroner til at uskadeliggøre kampvogne. En hobbydrone med en lille bombe koster måske 5.000 kroner. Den kampvogn, den uskadeliggør, koster 200 millioner. Vi kan altså købe 40.000 små droner for den samme pris som en kampvogn.

3. Er det jagerfly, vi har brug for i 2025?

Jagerfly kan skydes ned med skulderbårne missiler, såsom Stinger-missiler. De missiler koster omkring en halv million kroner stykket, mens en F35-jager koster en milliard. Man kan altså købe 2.000 missiler for prisen på et jagerfly. F35-fly larmer meget. Ukraine har placeret helt almindelige mobiltelefoner i et netværk, der kan høre flyene og ringe ind med positionen i realtid.

Missilforsvar virker bedre decentralt end centralt. Selv hypersoniske missiler kan skydes ned, når man er tæt på deres nedslagssted. Den slags missilforsvar kendes fra krigsskibe. Der har et lille land som Danmark (og Israel) en fordel frem for et system til hele Nato. Også for missilforsvar gælder, at man ikke skal bruge milliondyre missiler til at skyde droner til 100.000 kroner ned.

Forsvar eller finanser?

Først var det to procent af BNP. Nu er det op mod fem procent af BNP, Mette Frederiksen har sat sig for at bruge på militær oprustning. Det vil få store konsekvenser for hele det danske samfund. Men vi burde langt hellere diskutere Danmarks forsvarsevne, end hvor mange procenter af BNP vi skal brænde af på militært isenkram for at tilfredsstille Trump.

Sovjetunionen gik til grunde, netop fordi de brugte deres penge på militært udstyr. Nu er vi i færd med at presse vores økonomi ved at bruge op mod fem procent af BNP på militær oprustning. Det kan vise sig at blive et skæbnesvangert selvmål.

Jeg tror, at en konstruktiv debat om Danmarks forsvar kunne begynde med at undersøge disse muligheder for moderne og intelligent oprustning:

1. Opbygning af en dansk forsvarsindustri baseret på AI og masser af små billige droner
2. Dansk forsvar som førende i brugen af AI til at forudsige fjendens angreb
3. Udvikling af autonome droner, som sparer vores soldaters liv ved fronten
4. Ombygning af landets energiforsyning til et decentralt system baseret på vedvarende energi og V2L-udnyttelse af elbilernes batterilagring
5. Opbygning af en massiv dronekapacitet, der kan nå våbenlagre og brændstoflagre i Rusland
6. Mobilisering af nok danskere til at betjene 100.000 droner
7. Og frem for alt ved at styrke den danske forsvarsvilje.

Det kunne give langt mere sikkerhed (og formentlig blive en stor eksportsucces), når vi erkender, at et veludviklet og tidssvarende forsvar er det bedste forsvar.

 

Fem cases til et paradigmeskifte i dansk forsvar

 

 

1.  Missilforsvar: Iron Dome som ledestjerne

Et russisk atomangreb er den ultimative trussel mod Europa og Danmark. Det eneste, der virker mod et atomangreb, er et effektivt missilforsvar. Men Danmark har i skrivende stund overhovedet ikke noget missilforsvar.

Israel er det eneste land, der har testet et komplet missilforsvar i praksis. Israel har nu erfaring med over 5.000 nedskydninger med deres missilforsvar ‘Iron dome’. Det imponerende resultat er, at det har reduceret antallet af dræbte til en håndfuld og begrænset de materielle skader til nogle få bygninger.

Da Hamas 7. oktober 2023 angreb Israel med tusindvis af raketter, var Israel godt nok uforberedt, men landets missilforsvar lykkedes alligevel med at nedskyde mere end 90 procent af missilerne. Hovedparten af de resterende ramte ubebyggede områder. Iron Dome skyder kun missiler ned, som har bane mod bebyggede områder.

Raketterne i Israels missilforsvar koster omkring en kvart million stykket og kan nedskyde kortdistanceraketter, som koster nogenlunde det samme per styk, samt droner, som typisk er dyrere, krydsermissiler, som er endnu dyrere, og fly, der er tusind gange dyrere.

Iron Dome kan ikke skyde ballistiske (langtrækkende) raketter ned med samme træfsikkerhed, fordi de flyver 20-30.000 km/t (hypersonisk). Israel kan nedskyde ballistiske missiler i et dyrere system, de kalder ’Davids sling’. De koster omkring syv millioner stykket, men ballistiske missiler koster tre gange mere.

Da Iran 13. april 2024 angreb Israel med 170 droner, 30 krydsermissiler og 120 ballistiske missiler, var Israel mere velforberedt og lykkedes med at nedskyde 99 procent – der blev dræbt én person i Israel.

Den 1. oktober 2024 angreb Iran Israel med 200 ballistiske raketter. Her slap 20 raketter igennem missilforsvaret, men kun 2 blev dræbt i Israel.

Israel er ikke blevet angrebet med hypersoniske krydsermissiler, som kan skifte retning, så vi ved ikke, hvor effektivt det er over for den slags våben. Hypersoniske krydsermissiler findes kun i meget begrænsede mængder i Rusland.

 

2.  Maritime dronebåde mod Ruslands sortehavsflåde

En tredjedel af den russiske sortehavsflåde er blevet sænket af Ukraine, selv om Ukraine ikke selv har store flådeskibe. Resten af sortehavsflåden er flyttet helt ud mod øst i Novorossiysk uden for kampzonen. I praksis er Ruslands sortehavsflåde derfor blevet ubrugelig.

Små flådeskibe er sænket af tyrkisk byggede Bayraktar-droner. Det 186 meter lange krigsskib ’Moskva’ blev sænket af to ukrainsk byggede krydsermissiler. Og Ukraine har derudover sænket russiske krigsskibe med miner og missiler fra jagerfly.

Men det mest interessante er nok, at Ukraine har udviklet et helt nyt våben, MAGURA V5, som er en fjernstyret speedbåd med en stor bombe ombord. Den er meget lav og ganske stealth i bølgegang, så den er svær at opdage med radar. Denne maritime drone til omkring 1,5 millioner kroner kan sænke et krigsskib i milliardklassen. Den har sænket korvetter, landgangsfartøjer og patruljeskibe.

Ukraine har siden udviklet Toloka-maritime droner, der sejler i periskopdybde og formentligt er meget svære at opdage.

Ved slaget på reden i 1801 mistede Danmark sin flåde. Siden har vi tabt søslag i 1848, vundet et enkelt ved Helgoland i 1864, og i 1940 blev flåden beslaglagt af nazisterne.

I de senere år har flåden gennemført mislykkede missioner til Nigeria og Det Røde Hav og i øvrigt været i medierne, fordi krigsskibene på Grønland hverken kan sejle eller skyde.

Der er masser af eksempler på, at flåder er gode til at understøtte angreb, men meget få eksempler på, at det fungerer til forsvar.

 

3.  Billig og effektiv luftmonitorering

Rusland har sendt masser af droner, krydsermissiler og missiler mod mål i Ukraine – og det virker.

Men det russiske flyvevåben er lige så ubrugeligt over de frie områder af Ukraine, som Ukraines flyvevåben er over de russiskbesatte områder. Fly er simpelthen blevet for lette at skyde ned over fjendtligt territorium med billige skulderbårne jord-til-luft-missiler. Rusland har mistet op mod en tredjedel af deres luftvåben i krigen.

Over ens eget territorium kan flyvevåbnet bruges til at skyde droner og krydsermissiler ned, så længe de ikke skyder igen.

Det danske flyvevåben har også opereret særdeles effektivt i krige i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Syrien og Libyen. Men det har været over for en fjende stort set uden missilforsvar. Det virker ikke i Ukraine-krigen og vil formentligt heller ikke virke særligt effektivt i en dansk krig mod Rusland.

Stealthfly som F35 kan ikke ses af radar, og det viste sig særdeles effektivt i Israels angreb på Iran 26. oktober 2024.

Ukraine har imidlertid udviklet en billig og effektiv teknologi til at lokalisere stealthfly: deres støj. Systemet består af to meter høje træpæle med en fastmonteret smartphone koblet på mobilt internet. En app på telefonen registrerer og analyserer lydsignaturen, så den ved, hvilken type drone, missil eller jetfly lyden kommer fra. Et computersystem omsætter lydsignalerne til positionen af droner, missiler og jetfly, så de kan skydes ned.

Danmark er på 43.000 km2. Hvis vi satte sådan en pæl op for hver km2 med en smartphone til 2.000 kroner, ville en investering på 100 millioner kunne dække hele Danmark med en effektiv overvågning. Omvendt koster et AWACS-fly til radarovervågning omkring to milliarder og kan let skydes ned.

 

4.  Kunstigt intelligente hobbydroner

En hobbydrone med sprængladning har vist sig at være supereffektiv. Ukraine bruger 10.000 droner om måneden, fordi de oftest bliver anvendt som kamikazedroner. 10.000 droner til 5.000 kroner stykket er 50 millioner om måneden.

En tabt kampvogn koster fra nogle få til over hundrede millioner kroner. Og russerne har mistet flere end 8.000 kampvogne i Ukraine-krigen.

Dronerne er sårbare over for støjsendere, som gør, at de mister kontakten til soldaten, som styrer dem. Men droner med kunstig intelligens, som kan genkende militære køretøjer og soldater, behøver ikke fjernstyring til den sidste del af en mission. Denne lille video fortæller historien.

 

5.  Modstandsdygtigt civilsamfund

Det danske beredskab antager, at vi hver især skal kunne klare os i tre dage i nødstilfælde. Spørgsmålet er, hvor mange der kan det. Og om det overhovedet er nok.

Krigen i Ukraine har varet over 1.000 dage. Krigen i Afghanistan varede i over 7.000 dage.

Danmark har formentligt et af verdens mest sårbare civilsamfund. Som set i Ukraine-krigen er kraftværker eller højspændingsledninger oplagte krigsmål.

Uden strøm har vi ingen varme, heller ikke fjernvarme, vi har ingen vand, dankortterminalerne virker ikke. Og hvis et hackerangreb kan lukke det hele ned, er det ikke engang nødvendigt med sprængstof.

Et mere modstandsdygtigt dansk samfund kunne indebære, at:

• Højspændingsledninger graves ned i jorden og overvåges
• Vindmøller skal kunne køre, selv om elnettet er beskadiget
• Der indrettes beskyttelsesrum i byerne
• Alle vandværker skal have nødstrømsanlæg
• Olielagre skal graves ned i jorden
• Gasproduktionen i Nordsøen skal beskyttes af missilskjold
• It skal fungere decentralt – også hvis datacentrene sættes ud af funktion
• Vores mad skal ikke samles på kæmpe distributionscentre.