Højere forandringstempo kræver nye analysemetoder

Mange danske organisationer kæmper lige nu med at tilpasse sig nye samfunds- og markedsvilkår som for eksempel stressproblematikker, mangel på arbejdskraft og grøn omstilling. Forandring kræver både viden og motivation til at handle, og her har en kombination af kvalitativ metode og big data analytics vist sig at være særdeles effektiv.

Foto: Colourbox

Vores samfund bliver i stigende grad ramt af udfordringer, kriser og disruption. Alene i de seneste to-tre år har klimakrise, pandemi, krig og nye teknologier nærmest stået i kø for at omdefinere den virkelighed, vi sammen skal fungere i. Derfor kan vi ikke længere gøre, som vi plejer. Vi har brug for en ny og kraftigere forandringsmotor, hvis vi hurtigere skal kunne tilpasse vores organisationer til nye grundvilkår.

Gennemgribende forandringer kræver ændring af menneskelig adfærd, som er stærkt forankret i yderst komplekse og ofte fordomsfulde dynamikker. Når vi samler os i organisationer, opstår der narrativer, traditioner og subkulturer, som af naturlige årsager er meget modstandsdygtige over for forandring – vi forsvarer vores fælles virkelighedsopfattelse. 

Det afgørende, at vi anvender nye metoder, der både kan skaffe os den rette viden hurtigt, samtidig med at den hjælper os til at overkomme den frygt, vi har for forandring, ved at skabe motivation.

Også som individer er vi hver især underlagt adfærdsmønstre, der spiller en vigtig rolle for vores identitet. Både på det kollektive og individuelle plan kan store forandringer let føles som truende tab af kontrol og overblik. Det er herfra, vores frygt for 'det nye' udgår.


Giv slip på fortidens løsninger

Vi kan ikke blive ved med at spole tilbage i organisationens erfaringsgrundlag og kopiere tidligere sejre. Hvis vores organisationer skal være godt rustede til at absorbere kraftige forandringsstød i højere tempo, er det afgørende, at vi anvender nye metoder, der kan skaffe os den rette viden hurtigt, samtidig med at den hjælper os til at overkomme den frygt, vi har for forandring, ved at skabe motivation. For selv den bedste strategi skaber ingen værdi, hvis den ikke føres ud i livet.

I tæt samarbejde har Wilke, CPH Strategy og SAS Institute derfor siden starten af 2022 udviklet en ny og anderledes analysemetode, som både afdækker ny viden og identificerer de rigtige motivationsfaktorer, som tilsammen danner et solidt grundlag for forandring.

Analysen sammenkobler kvalitative metoder med kvantitativ analyse af ’big data’. Når vi taler ’big data’, er der ikke tale om en traditionel ‘spørgeskemamodel’ med for eksempel 1.000-1.500 respondenter, men om statistisk analyse på totaltællingniveau, det vil sige med alle relevante data – typisk af over 100.000 datapunkter og med alle relevante dimensioner samtidigt.

Et andet særligt kendetegn ved denne form for blandingsanalyse er, at begge spor afvikles samtidig, så de undervejs informerer, udfordrer og justerer hinanden.


Værdifuld vekselvirkning mellem det kvalitative og ’big data’

Det kvalitative spor handler i høj grad om involvering og indblik i følsomme områder hos de ansatte i virksomheden. Gennem nøje planlagte gruppeinterviews søger vi indsigt i deltagernes behov som mennesker og i deres personlige beslutningsprocesser – det vil sige hvorfor de agerer, som de gør. Det glider gradvist over i diskussion af nye initiativer med en konstruktiv udfordring af blokerende fordomme og for-forståelser.

I det kvantitative spor søger vi samtidig efter datadrevet indsigt i organisationens handlinger, historie og narrativer. Her kan målrettet analyse af store datamængder afdække skjulte mønstre og sammenhænge, forstærke svage, men vigtige signaler og fremskrive på mulige udfaldsrum med stor præcision.

Det er et yderst effektivt værktøj til at kaste lys over skjulte problemstillinger og til at hjælpe organisationer med at træffe bedre, databaserede beslutninger undervejs i analyseforløbet.

Her er et eksempel:

I den kvalitative analysedel giver deltagerne fra en kommunal socialforvaltning udtryk for, at de udfører det korrekte antal borgersamtaler i deres sagsbehandling.

Men analyse af over 120.000 datapunkter fra kommunens eget data-warehouse tegner et andet billede, hvor disse samtaler i stor stil nedprioriteres.

Ved at præsentere deltagerne for denne markante forskel, mens analysen er i gang, kan selv dybt indlejrede for-forståelser skubbes til side, så der banes vej for en mere realistisk dialog og udviklingsproces.

Undersøgelsesdesignet ser typisk sådan ud:

        

Hvis samspillet mellem de to analysespor skal udnyttes maksimalt, er det vigtigt, at der lægges en stramt styret eksekveringsplan med klart definerede milepæle, og at der samles en ‘værktøjskasse’ med konkrete forandringsaktiviteter. Det forkorter vejen til de første delresultater, så omridset af de rette forandringsstrategier og motivationsfaktorer begynder at tegne sig tidligere i processen. 

Hvem kan drage fordel af blandingsanalyse?

Det korte svar er: Alle. Det vil sige enhver organisation, som har brug for at identificere de rette forandringsprocesser og – lige så vigtigt – at sikre den nødvendige motivation til at gennemføre dem.

Metoden kan anvendes på mange forskellige problematikker og appellerer til forskellige mennesketyper. Nogle vil intuitivt finde sig godt til rette i det mere bløde kvalitative spor, mens andre lægger særlig vægt på de mere hårde og målbare data. Det skaber større sandsynlighed for, at den forandringsmotor, der kommer ud i den anden ende, rent faktisk afspejler organisationens kultur og skaber de rigtige rammer for fri debat.

Metoden har blandt andet været i spil hos en stor offentlig organisation. Her var der opstået alvorlige problemer med både rekruttering og fastholdelse af gode medarbejdere, fordi begge aktiviteter foregik på præmisser, der ikke passede til nutidens arbejdsmarked. Kunden var klar over, at generation Y og Z har en anderledes opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og at der var brug for en ny strategi – men hvilken? 

Tre gode råd til analysen

1.     Topledelsen skal være direkte involveret
Hvis en blandingsanalyse skal fungere optimalt, er det vigtigt, at topledelsen engagerer sig synligt og direkte i arbejdet. Ledelsen skal være repræsenteret i styregruppen og sikre, at der træffes de rette beslutninger og at de formidles internt både før, under og efter selve analysefasen.

2.     Husk, at metoden kan genbruges
En blandingsanalyse har langtidsholdbar værdi og kan bruges igen, når en virus eller en krig på kort tid ændrer vores virkelighed. Derfor er det oplagt at dokumentere analysen og gemme de anvendte data, så de kan fungere som et slags "blue print" for en ny analyse på et senere tidspunkt.

3.     To spor kræver mere planlægning
Afvikling af to analysespor på samme tid stiller større krav til projektstyringen. Det kan være tidskrævende at arrangere interview og især at kvalitetssikre datakilder med millioner af datapunkter. Der skal måske også indhentes særlige tilladelser – for eksempel til håndtering af personfølsomme data. Vær opmærksom på dette fra planlægningens begyndelse.

Ved hjælp af blandingsanalyse gravede vi os frem til de mest relevante forandringsmuligheder. Resultatet blev en helt ny medarbejderstrategi, nye metoder til fastholdelse af gode medarbejdere, ændrede formater for job- og exit-samtaler samt definering af en række vigtige motivationsfaktorer. På kort tid blev der registreret klare forbedringer i både fastholdelse og rekruttering af de rette folk.

Scenariet kunne lige så godt have udspillet sig i en finansiel virksomhed, som havde brug for at kommunikere bedre med sine kunder. Eller en detailhandelskoncern med behov for udvikling af nye, tidssvarende butikskoncepter.

Identificering af de rette forandringsstrategier og motivationsfaktorer er universelt nødvendige, og det afspejler sig i blandingsanalysens almene brugbarhed.


Hvorfor er resultaterne unikke?

Det særlige ved blandingsanalysen er, at den dokumenterer den faktiske adfærd i hele målgruppen – samt dens kernebehov og -opfattelser.

På basis af de indsigter kan der tegnes et meget præcist billede af for eksempel den forestående borgerrejse, og hvilke initiativer organisationen især bør prioritere for at opnå størst effekt. Blandingsanalysen udmunder i et idékatalog med helt konkrete løsninger på de største udfordringer, som giver ledelsen mulighed for at træffe databaserede beslutninger i højere tempo.

Det vigtigste output af blandingsanalysen er at gøre konkrete forandringer nemmere og mere effektive


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu