Nyt lederskab med 
Christian Bason

Derfor bliver generøsitet det nye sort i 2024

Hvis vi for alvor vil omstille vores organisationer til at arbejde for en mere bæredygtig verden, er generøsitet et godt sted at starte. Der er gode grunde til, at det bliver et ord, vi vil høre oftere i det nye år.

Foto: Colourbox

For et par år siden stod Sønderborg Forsyning – det lokale forsyningsselskab på Als i Sønderjylland – med en udfordring. Ganske vist havde selskabet netop investeret i et nyt, moderne halmfyret varmeværk. Og ganske vist ville det kunne levere rigeligt med varme til regionens borgere de fleste af årets dage. Men omkring 20 dage årligt, på de koldeste dage, ville der simpelthen ikke være energi nok.

Den bedste løsning på forsyningsproblemet så umiddelbart ud til at være en udvidelse med en ekstra kedel til det nye varmeværk, som de få dage om året kunne håndtere spidsbelastningen. Der var bare et problem: En sådan kedel ville koste et trecifret millionbeløb. 

Der gik ikke nogen skår af Danfoss. Tværtimod styrkede virksomheden sit velkendte lokale engagement og sin relation til vigtige interessenter.

På det tidspunkt trådte den største lokale virksomhed, Danfoss, til. Her havde man nemlig selv en varmeforsyning i form af en stor gaskedel, som i kortere perioder kunne levere varme til Sønderborg-borgernes fjernvarmenet. Til gengæld, foreslog Danfoss, kunne virksomheden modtage overskudsvarme fra det nye varmeværk de dage om året, hvor der var varme til overs.

Løsningen blev aftalt – forsyningsselskabet fik løst problemet, skatteborgerne fik varmen og sparede dertil et enormt beløb svarende til omkring 25 procent af deres energiregning. Samtidig gik der ikke nogen skår af Danfoss. Tværtimod styrkede virksomheden yderligere sit velkendte lokale engagement og sin relation til vigtige interessenter. Og der kom i bogstavelig forstand også varme den anden vej. 

Generøsitet er lig med bæredygtighed

Mange ledere og organisationer kæmper med at forstå, hvad det vil sige at agere bæredygtigt. Men måske er det i virkeligheden meget simpelt. Bæredygtighed handler om at være generøs: At give mere, end man tager. Og det har konsekvenser for den måde, man samarbejder med andre på – og den måde, man driver sin organisation på.

En af de første til at sætte ord på denne tankegang er Paul Polman, som i mere end et årti var topchef for én af verdens største virksomheder, Unilever. I bogen ‘Net Positive: How Courageous Companies Thrive by Giving More Than They Take’, forfattet sammen med bæredygtighedseksperten Andrew Winston, beskriver Polman, hvordan han som topleder arbejder for at flytte virksomheden – en førende producent af rengøringsmidler, fødevarer samt skønhedsprodukter – i retning af at være en ‘netto-positiv’ virksomhed. 

Kært barn har mange navne – andre ville, som forfatter og rådgiver Laura Storm, kalde det at være ’regenerativ’. Pointen er den samme: Man skal som organisation efterlade såvel mennesker som planeten bedre, end man fandt dem.
 

Generøsitet som strategi

Slår man op i Den Danske Ordbog, defineres generøs som ”det at give rigeligt til andre” eller ”ikke at være nøjeregnende”. En generøs person er med andre ord et menneske, som er venligt, hjælpsomt og villig til at se de gode kvaliteter i nogen eller noget. 

Virksomheder og institutioner på tværs af sektorer har behov for at samarbejde på nye, gensidigt forpligtende måder for at accelerere de bæredygtige omstillinger.

Generøsitet bygger dermed også relationer mellem mennesker og fremmer dybere forbindelser og en følelse af et gensidigt tilhørsforhold – som i den positive relation mellem Sønderborgs forsyningsselskab og Danfoss. Når vi tilbyder vores hjælp eller ressourcer til andre, skaber vi styrkede bånd af tillid og medfølelse. De bånd kan være nok så vigtige på det personlige plan. Men de er også afgørende på det organisatoriske plan, hvor virksomheder og institutioner på tværs af sektorer har behov for at samarbejde på nye, gensidigt forpligtende måder for at accelerere de bæredygtige omstillinger, vi har behov for.

Hvordan kan man så være generøs i en bæredygtig sammenhæng? Tilbage i sommeren 2009, få måneder før COP15-klimatopmødet i København, skrev den daværende bestyrelsesformand for The Coca-Cola Company, Neville Isdell, en interessant artikel for det lille website ClimateBiz.com. I artiklen skelner Isdell mellem tre former for bæredygtigt aftryk.
 

Tre måder at være bæredygtig – og generøs – på 

Fodaftryk, som er den betydning, organisationens daglige drift har for miljø, klima og mennesker. Det kan for eksempel handle om at reducere vand- og energiforbrug eller affald – eller om den måde, organisationen behandler medarbejderne på, når det kommer til løn- og ansættelsesforhold, arbejdsmiljø og så videre. Det kunne endda handle om at skabe en frisat, menneskelig organisationskultur, hvor trivsel for såvel den enkelte som fællesskabet er i centrum.

Håndaftryk, som retter opmærksomheden på den forskel, dine produkter eller tjenester gør. Her gør Isdell i sin artikel meget ud af, hvordan Coca-Cola har søgt at reducere CO2-aftrykket for hver flaske sodavand, de producerer. På daværende tidspunkt var ambitionen at mindske aftrykket med hele én million ton CO2 de kommende ti år. Ganske vist er det en smule vanskeligt helt at tage den ambition alvorligt, når produktet er sukkerholdigt vand – et produkt, som medvirker til at skabe overvægt og øger menneskers risiko for sukkersyge. Men tankegangen – at arbejde for, at ens produkter gør mere gavn end skade – er god nok.

Blåtryk, som lyder lidt underligt på dansk, men som svarer til det engelske blueprint. Et blåtryk var oprindeligt en teknisk proces, hvormed man med kemisk væske kunne skabe kopier af tekniske tegninger. Begrebet har imidlertid i dag en bredere betydning, som sodavandsbossen Isdell også refererer til i sin artikel: Evnen til at sætte et aftryk, som rækker langt ud over organisationens egen drift, produkter eller tjenester.

Det kan være ved at være så lysende et eksempel, at andre frivilligt kopierer det, man gør; eller det kan være ved at præge rammebetingelser som lovgivning eller finansiering, som kan fremme større forandringer i den sektor, virksomheden befinder sig i. Som det blandt andet kendetegner en virksomhed som Ørsted, kan det også handle om at dele ud af sin viden, så andre kan anvende den, snarere end at beskytte den med patenter.
 

Derfor bør 2024 være generøsitetens år

Der er næppe tvivl om, at vi her knap en fjerdedel inde i det 21. århundrede står over for betragtelige udfordringer som menneskehed, som samfund, som byer og som organisationer. Begrebet ‘permakrise’ er desværre et ganske rammende udtryk for den permanente tilstand af konflikt og klimaforandring, vi befinder os i. Udfordringerne kan føles alt for komplekse, turbulente og sammensatte til, at de kan adresseres af en enkelt person eller virksomhed. Netop derfor skal vi måske starte et mere simpelt sted. Vi kunne begynde med at have som nytårsforsæt i år, at vi vil give mere, end vi tager. Er du med?


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu