Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt arbejdslivet er inde i en brydningstid, så kan man tage et kig på den årlige ’Kandidatanalysen’ fra konsulenthuset Ballisager. Analysen foretages sammen med Voxmeter blandt et repræsentativt udsnit af danskerne og giver et indblik i blandt andet danskernes trivsel på jobbet, deres ønsker til deres leder og deres ønsker til karrieren. 

For tre år siden var det mere end hver fjerde person i undersøgelsen, der havde ambitioner om at blive leder. I dag er det færre end hver sjette.

I år er det blandt andet tydeligt, at hjemmearbejdet og digitale arbejdspladser vinder frem, og at der er sket en forandring i danskernes ønsker til deres job, hvad angår løn versus sociale relationer på arbejdspladsen. Det at få gode kollegaer og en god leder er blevet mindre attraktivt. Derimod er faktorerne ‘God løn’ og ‘Fleksible arbejdstider’ vokset. 

Men mest markante er svarene omkring danskernes lederambitioner, for noget kunne tyde på, at det at blive leder på få år er blevet langt mindre attraktivt. For tre år siden var det mere end hver fjerde person i undersøgelsen, der havde ambitioner om at blive leder. I dag er det færre end hver sjette. Helt præcist er tallet for danskere med lederdrømme faldet fra 27 procent til kun 15 procent i perioden. Faldet er markant på tværs af både køn og alder, men størst blandt de unge og lidt mindre blandt kvinderne end blandt mændene. 

Og det er ikke første gang, de unges manglende ledelseslyst er blevet adresseret. Også i forskningsrapporten "Unge Ledere" satte Lederne og Copenhagen Business Academy også for to år siden fokus på de unges manglende lederlyst. Det samme har flere fagforbund gjort.

Morten Ballisager, som er direktør i Ballisager, der lever af rekruttering og HR-rådgivning, kalder det ”bedrøveligt, at det er blevet upopulært at tage ansvar for andre”. Arbejdslivet har i de senere år taget en drejning over mod at være mere individualiseret, så relationerne til ledere og kollegaer vægtes mindre. Samtidig oplever Morten Ballisager, at ledelse har fået et dårligere brand og er blevet mindre prestigefyldt.  

”Vi kan se det afspejlet i tallene i analysen, men vi kan også mærke det i vores rekrutteringsarbejde. Der er ganske enkelt ikke så mange inde i rullet til lederjobbene, som vi har haft tidligere,” siger han. 

Det er primært bekymringen for et højt stressniveau, der står i vejen for lederdrømmene hos respondenterne i analysen. Næstefter det er det frygten for at fejle. Morten Ballisager mener, at svarene kan være en afspejling af, at der for ofte er fokus på dårlig ledelse, ligesom voldsomme mediestorme imod ledere, der begår fejl, har været med til at gøre det mindre attraktivt at tage ansvar. 

Vi kan se det afspejlet i tallene i analysen, og vi kan mærke det i vores rekrutteringsarbejde. Der er ganske enkelt ikke så mange inde i rullet til lederjobbene, som vi har haft tidligere. 

Morten Ballisager
Direktør i Ballisager.

 

Det er især kvinderne, der er blevet markant mere bekymrede for at begå fejl, mens mændene er bekymrede over, om lederjobbet går for meget ud over fritiden. 

”Det brand, vi har skabt omkring ledelse, handler om at ligne en, der har travlt med travlt på. Selvfølgelig kommer man ikke sovende til et lederjob, og man skal investere noget tid i det og tage ledelsesfagligheden alvorligt. Men det skal ikke være en 60-80-timers forestilling. Det er der ikke ret mange, der gider længere. Og vi kan jo også se, at folk ikke kan holde til det,” siger Morten Ballisager. 

Han mener, at der ligger en opgave i at fremhæve flere gode ledelsesfortællinger samt at brande ledelse som noget, man med rimelighed kan overkomme.