Ny undersøgelse om fremtidens arbejdsliv: En bedre ramme for lederrollen kan hjælpe hele samfundet

Vi ved, at ledelse er en væsentlig faktor for, om medarbejdere bliver stressede og demotiverede. Men problemet ligger ikke i ’dårlige ledere’. Problemet skyldes, at rammerne for at udøve god ledelse ikke længere fungerer, mener Djøf og Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv, der nu udgiver en ny undersøgelse og et manifest for fremtidens arbejdsliv.

Alt for mange ledere har ikke de optimale rammer til at udøve tidsvarende ledelse. Og det øger mængden af stressede medarbejdere. Det er tid til at se på, hvad det er for rammer, vi sætter for ledere, mener Djøf formand, Sara Gundelach Vergo, på baggrund af en ny arbejdslivsundersøgelse.
Alt for mange ledere har ikke de optimale rammer til at udøve tidsvarende ledelse. Og det øger mængden af stressede medarbejdere. Det er tid til at se på, hvad det er for rammer, vi sætter for ledere, mener Djøf formand, Sara Gundelach Vergo, på baggrund af en ny arbejdslivsundersøgelse.Foto: PR/Djøf
Stine Bjerre Herdel

Hver tredje medarbejder ønsker sig, at deres leder var en større støtte. Og der ser ud til at være en stærk sammenhæng mellem at opleve lav støtte fra lederen og at føle sig stresset.

Det er to af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv og Djøf blandt 1.516 personer ansat som lønmodtagere i offentlige og private virksomheder.

Mange ledere har ikke har rammerne til at være nærværende, sætte sig ordentligt ind i den enkelte medarbejders opgaver og bruge tid på feedback og relationer.

Sara Vergo
Formand for Djøf

”I undersøgelsen er der en tydelig sammenhæng mellem medarbejderes oplevelse af stress og mængden og typen af den ledelse, de modtager,” siger Sara Vergo, formand for Djøf. 

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu