Digitalisering er et mindset: 6 tips til handling

Digitalisering handler ikke om teknologier – det er et mindset og en metode, skriver Christian Villum, digital chef i Dansk Design Center

Af Christian Villum, digital chef, Dansk Design Center

Danske virksomheder har en tendens til at løbe hovedkulds efter ny teknologi: Da 3D-print-debatten fyldte medierne, købte man en 3D-printer – og nu, hvor AI fylder i medierne, leder man med lys og lygte efter måder at massere noget maskinlæring ind i ét af sine udviklingsprojekter.
 
Men i bund og grund handler digitalisering om at udvikle et mindset.
 
Digitalisering er således ikke et spørgsmål om at mestre de enkelte teknologier, inden de udkonkurrerer dig. Det handler derimod om at skabe en parathed og en attitude i sin organisation – samt en metode – for at tackle enhver teknologisk bølge, også dem, vi ikke kender til endnu.
 
I Dansk Design Center sidder vi helt tæt på et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, og vi kan se, at motivationen og viljen til at digitalisere er til stede. Men der er en vis rådvildhed overfor, hvor man skal starte.
 
Her er 6 bud på, hvordan man som virksomhed skaber en digital parathed og en kultur, som kan hjælpe ens virksomhed til at hæve blikket fra den nyeste buzz i pressen - og den dertilhørende hovedpine over at følge med - til i stedet at blive proaktiv digital innovatør:
 
1. Eksperimentér

Den eneste måde, man kan lære om ny teknologi, er ved at dykke ned i den og eksperimentere.

Du behøver ikke hyre en AI-programmør for at udforske kunstig intelligens eller købe dyrt 3D-printerudstyr for at tænke additiv fremstilling ind i din forretning. Du kan lave teknologiske eksperimenter med pen, papir og de rette personer rundt om bordet.

Lav workshops med dine kunder, forretningsforbindelser og nogle designere – eller lær om design, og driv det fremad selv.

Eksempelvis udbyder det københavnske techdesignbureau 33A et “kunstig intelligens toolkit”, hvor du med noget så simpelt som et særligt kortspil lærer om alt det, AI kan klare. Gennem spillet hjælpes du til at tænke disse funktioner ind i dine produkter og til at overveje, hvilke behov hos dine kunder der kan imødeses på nye, AI-drevne måder.
 
2. Arbejd i høj fart

Én af de største fejl er, at en virksomhed bruger år (og mange penge) på at udvikle noget nyt – men når det er færdigt, har markedet bevæget sig et nyt sted hen.

Byg i stedet hurtige prototyper – gerne mockups uden teknologi, men hvor I simulerer en idé. Skynd dig at komme uden for virksomhedens fire vægge, og test prototypen med nogle kunder; få deres umiddelbare feedback, og gå så tilbage til tegnebrættet og ret til.

Idemolab – en del af Force Technology – er kendt for at lave teknologiworkshops med pap og papir, hvorefter udviklerne går ud på gaden og stopper tilfældige mennesker for at få dem til at forholde sig til den nye idé og give hurtig, umiddelbar kritik. Det kan I også sagtens gøre.
 
3. Hyld jeres fejltrin

Du og dine kolleger i virksomheden skal have lov til at lave en hel masse fejl uden at få gok i nøden.

Hvad kendetegner et godt eksperiment? En stor risiko for, at det mislykkes. Men som bekendt giver høj risiko ofte mulighed for et højere afkast. Faktisk er mange opfindelser fejlskud, som pludselig viste sig mere værdifulde end dét, man egentlig sigtede efter.

Men hvis man kategorisk undgår at fejle og ikke har en kultur for det, så løber andre med de banebrydende indsigter.

Et eksempel er Mærsks eksperimenter med blockchain, som i første omgang slet ikke endte, hvor de havde håbet. Nu prøver de igen på en ny måde, denne gang i en langt mere åben udgave, hvor de bygger videre på deres erfaringer – både de gode og de mindre gode.
 
4. Du skal have din målgruppe helt ind i kernen af din produktudvikling

Kun hvis du er helt tæt på din kundes behov, kan du se nye muligheder opstå, og sammenholde denne indsigt med ny læring og indsigt i teknologiens kunnen fra dine eksperimenter.

Hvis du ofte inviterer kunderne ind i din proces og fokuserer på at forstå deres konkrete behov, vil du snart begynde at se nye muligheder for løse behovene med produkter og tjenester, der udnytter ny teknologi på måder, du sandsynligvis ikke ville have opdaget på egen hånd. 

Et eksempel er stålvirksomheden Blücher, der laver afløbssystemer. I et tæt samarbejde med deres kunder og et designbureau fandt de ud af ikke udelukkende at producere produkter til i stedet også at udbyde serviceordninger omkring eksempelvis vedligehold og teknologisk opgraderinger.
 
5. Lad mange flere af dine medarbejdere tage del i innovationsprocesserne, ikke kun udviklingsafdelingen

Gode idéer kan lige så godt komme fra produktionsstaben, praktikanten eller den kørende sælger. Altså de folk, der er helt tæt på kunderne, udfordringerne, og som ser tingene fra en anden vinkel end ledelsen.

Et eksempel på en virksomhed, som tager dette alvorligt er ISS, som har etableret en såkaldt Corporate Garage-enhed, der hver uge inviterer medarbejdere fra alle lag i virksomheden i hele verden til Danmark for at lære designtænkning gennem intense kursusforløb, hvorefter de tager hjem til deres lokale afdelinger som innovationsambassadører.

Helt nye produkt- og serviceidéer pibler nu frem i alle lag i virksomheden.
 
6. Slip kontrollen lidt

Du skal ikke prøve at forudse, hvor dine eksperimenter ender, inden du går i gang. Hvis du prøver at regne tingene ud på forhånd vil det helt automatisk forme dit eksperiment, og du afskærer dig fra vigtig læring og nye idéer.

Det handler om at turde træde ud i det ukendte og ikke være bange, selvom man ikke ved, hvor man ender. Som leder skal du ikke afkræve en plan med et defineret mål, men i stedet kræve, at der køres en stram, men åben proces.

Tag et eksempel som industriværktøjsproducenten Thürmer Tools, som i over 100 år har leveret udstyr til hele verden, men næsten knækkede halsen i starten af det nye årtusinde som følge af international konkurrence.

Her sadlede man helt om og satte sig for at gentænke deres produkt gennem ny teknologi – uden at vide, hvor det ville føre dem hen, og om det overhovedet ville virke.

I dag er de én af Danmarks førende 3D-print-aktører, og ydermere drevet af en stærk nysgerrighed over for open source-principper og helt nye måder at gøre deres kunder til medskabere.
 
Prøv at forestille dig, hvad der ville ske, hvis du allerede i næste uge begynde at integrere bare et par af disse principper i din virksomhed?

Udfordringen er hermed givet. 

Forrige artikel Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension Næste artikel Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.