Digitalisering er et mindset: 6 tips til handling

Digitalisering handler ikke om teknologier – det er et mindset og en metode, skriver Christian Villum, digital chef i Dansk Design Center

Af Christian Villum, digital chef, Dansk Design Center

Danske virksomheder har en tendens til at løbe hovedkulds efter ny teknologi: Da 3D-print-debatten fyldte medierne, købte man en 3D-printer – og nu, hvor AI fylder i medierne, leder man med lys og lygte efter måder at massere noget maskinlæring ind i ét af sine udviklingsprojekter.
 
Men i bund og grund handler digitalisering om at udvikle et mindset.
 
Digitalisering er således ikke et spørgsmål om at mestre de enkelte teknologier, inden de udkonkurrerer dig. Det handler derimod om at skabe en parathed og en attitude i sin organisation – samt en metode – for at tackle enhver teknologisk bølge, også dem, vi ikke kender til endnu.
 
I Dansk Design Center sidder vi helt tæt på et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, og vi kan se, at motivationen og viljen til at digitalisere er til stede. Men der er en vis rådvildhed overfor, hvor man skal starte.
 
Her er 6 bud på, hvordan man som virksomhed skaber en digital parathed og en kultur, som kan hjælpe ens virksomhed til at hæve blikket fra den nyeste buzz i pressen - og den dertilhørende hovedpine over at følge med - til i stedet at blive proaktiv digital innovatør:
 
1. Eksperimentér

Den eneste måde, man kan lære om ny teknologi, er ved at dykke ned i den og eksperimentere.

Du behøver ikke hyre en AI-programmør for at udforske kunstig intelligens eller købe dyrt 3D-printerudstyr for at tænke additiv fremstilling ind i din forretning. Du kan lave teknologiske eksperimenter med pen, papir og de rette personer rundt om bordet.

Lav workshops med dine kunder, forretningsforbindelser og nogle designere – eller lær om design, og driv det fremad selv.

Eksempelvis udbyder det københavnske techdesignbureau 33A et “kunstig intelligens toolkit”, hvor du med noget så simpelt som et særligt kortspil lærer om alt det, AI kan klare. Gennem spillet hjælpes du til at tænke disse funktioner ind i dine produkter og til at overveje, hvilke behov hos dine kunder der kan imødeses på nye, AI-drevne måder.
 
2. Arbejd i høj fart

Én af de største fejl er, at en virksomhed bruger år (og mange penge) på at udvikle noget nyt – men når det er færdigt, har markedet bevæget sig et nyt sted hen.

Byg i stedet hurtige prototyper – gerne mockups uden teknologi, men hvor I simulerer en idé. Skynd dig at komme uden for virksomhedens fire vægge, og test prototypen med nogle kunder; få deres umiddelbare feedback, og gå så tilbage til tegnebrættet og ret til.

Idemolab – en del af Force Technology – er kendt for at lave teknologiworkshops med pap og papir, hvorefter udviklerne går ud på gaden og stopper tilfældige mennesker for at få dem til at forholde sig til den nye idé og give hurtig, umiddelbar kritik. Det kan I også sagtens gøre.
 
3. Hyld jeres fejltrin

Du og dine kolleger i virksomheden skal have lov til at lave en hel masse fejl uden at få gok i nøden.

Hvad kendetegner et godt eksperiment? En stor risiko for, at det mislykkes. Men som bekendt giver høj risiko ofte mulighed for et højere afkast. Faktisk er mange opfindelser fejlskud, som pludselig viste sig mere værdifulde end dét, man egentlig sigtede efter.

Men hvis man kategorisk undgår at fejle og ikke har en kultur for det, så løber andre med de banebrydende indsigter.

Et eksempel er Mærsks eksperimenter med blockchain, som i første omgang slet ikke endte, hvor de havde håbet. Nu prøver de igen på en ny måde, denne gang i en langt mere åben udgave, hvor de bygger videre på deres erfaringer – både de gode og de mindre gode.
 
4. Du skal have din målgruppe helt ind i kernen af din produktudvikling

Kun hvis du er helt tæt på din kundes behov, kan du se nye muligheder opstå, og sammenholde denne indsigt med ny læring og indsigt i teknologiens kunnen fra dine eksperimenter.

Hvis du ofte inviterer kunderne ind i din proces og fokuserer på at forstå deres konkrete behov, vil du snart begynde at se nye muligheder for løse behovene med produkter og tjenester, der udnytter ny teknologi på måder, du sandsynligvis ikke ville have opdaget på egen hånd. 

Et eksempel er stålvirksomheden Blücher, der laver afløbssystemer. I et tæt samarbejde med deres kunder og et designbureau fandt de ud af ikke udelukkende at producere produkter til i stedet også at udbyde serviceordninger omkring eksempelvis vedligehold og teknologisk opgraderinger.
 
5. Lad mange flere af dine medarbejdere tage del i innovationsprocesserne, ikke kun udviklingsafdelingen

Gode idéer kan lige så godt komme fra produktionsstaben, praktikanten eller den kørende sælger. Altså de folk, der er helt tæt på kunderne, udfordringerne, og som ser tingene fra en anden vinkel end ledelsen.

Et eksempel på en virksomhed, som tager dette alvorligt er ISS, som har etableret en såkaldt Corporate Garage-enhed, der hver uge inviterer medarbejdere fra alle lag i virksomheden i hele verden til Danmark for at lære designtænkning gennem intense kursusforløb, hvorefter de tager hjem til deres lokale afdelinger som innovationsambassadører.

Helt nye produkt- og serviceidéer pibler nu frem i alle lag i virksomheden.
 
6. Slip kontrollen lidt

Du skal ikke prøve at forudse, hvor dine eksperimenter ender, inden du går i gang. Hvis du prøver at regne tingene ud på forhånd vil det helt automatisk forme dit eksperiment, og du afskærer dig fra vigtig læring og nye idéer.

Det handler om at turde træde ud i det ukendte og ikke være bange, selvom man ikke ved, hvor man ender. Som leder skal du ikke afkræve en plan med et defineret mål, men i stedet kræve, at der køres en stram, men åben proces.

Tag et eksempel som industriværktøjsproducenten Thürmer Tools, som i over 100 år har leveret udstyr til hele verden, men næsten knækkede halsen i starten af det nye årtusinde som følge af international konkurrence.

Her sadlede man helt om og satte sig for at gentænke deres produkt gennem ny teknologi – uden at vide, hvor det ville føre dem hen, og om det overhovedet ville virke.

I dag er de én af Danmarks førende 3D-print-aktører, og ydermere drevet af en stærk nysgerrighed over for open source-principper og helt nye måder at gøre deres kunder til medskabere.
 
Prøv at forestille dig, hvad der ville ske, hvis du allerede i næste uge begynde at integrere bare et par af disse principper i din virksomhed?

Udfordringen er hermed givet. 

Forrige artikel Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension Næste artikel Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?