Meterhøje energiskove, fabrikslignende stalde og asfalterede markveje kan blive nogle af de synlige konsekvenser, når landbruget i årene fremover skal omstille sig til en ny markedsvirkelighed. I dag forvaltes halvdelen af Danmarks samlede areal af blot 8.000 landmænd. Pressede indtjeningsmarginaler vil i de kommende år tvinge dem ud i nye prioriteringer, der kan ændre det danske kulturlandskab afgørende. På en række områder er udviklingen allerede i gang. Eksperter frygter, at det kan gå ud over biologisk mangfoldighed og rekreative værdier. De efterlyser en politisk diskussion af, hvilket landskab Danmark ønsker i fremtiden