Forestil dig, at der fandtes en kræftmedicin, der kunne halvere dødeligheden blandt patienterne, og det danske sundhedsvæsen valgte ikke at tage den i brug.

Nogenlunde sådan er situationen for ældre mennesker, der er så uheldige at brække en hofte.

7.000 ældre opereres hvert år for hoftebrud på et dansk sygehus. Indenfor 30 dage er hver tiende død, og efter et år er kun syv ud af ti i live. Vel at mærke selvom der findes kendte og veldokumenterede metoder til at halvere dødeligheden.

Historien om de ældre hoftepatienter illustrerer et problem, som sundhedspolitikere har ønsket at løse i årtier: Overgangen mellem det regionale sundhedsvæsen på sygehusene og ’det nære sundhedsvæsen’ i kommuner og hos de praktiserende læger.

I DENNE BERMUDATREKANT taber tusindvis af patienter hvert år deres liv og førlighed. Finder Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ikke opskriften på at løse det problem, så kan det vokse sig endnu større i de kommende år, når det nære sundhedsvæsen efter planen skal overtage endnu flere opgaver fra sygehusene. 

Indenfor 30 dage er hver tiende død, og efter et år er kun syv ud af ti i live. Vel at mærke selvom der findes kendte og veldokumenterede metoder til at halvere dødeligheden. 

Her på Mandag Morgen har vi med jævne mellemrum beskrevet denne udfordring med taldokumentation og ekspertkilder. Men de seneste uger har jeg desværre fået et førstehåndsindtryk af, hvad de uløste problemer betyder for det enkelte menneske, da en af mine nærmeste var så uheldig at falde og brække sin hofte i en af de farligste kommuner i landet.

Bliver man som ældre indlagt på det lokale hospital i Nykøbing Falster, er der 75 procent større risiko for at dø af et hoftebrud end i resten af landet (hvor det ellers også er mere risikabelt end i vores nabolande). Overgangen til den kommunale genoptræning og pleje fungerer så skidt, at hver femte lander akut på sygehuset igen indenfor en måned. For min slægtning gik der lidt over en uge.

Et par tal mere fra statistikken:

• Hver femte når hverken at få udarbejdet en ernæringsplan eller få vurderet deres evne til at stå og gå, før de bliver udskrevet fra Nykøbing Falster Sygehus.
• Hver tiende får ikke den lovpligtige genoptræningsplan med til kommunen.
• Tre ud af ti får ikke den vigtige ’tidlige mobilisering’ af kroppen, der forebygger problemer med førligheden og dødelig udgang.

Hvor længe patienterne i gennemsnit ender med at vente på den rette hjælp fra kommunen, findes der ikke tal for. Men min 85-årige slægtning nåede aldrig at komme op af sengen, før han blev indlagt akut med blærebetændelse, tarmslyng, hjerteflimmer, og hvad der ellers følger af at ligge en uge i sin seng uden at kunne røre sig.

DET ER IKKE SELVE HOFTEBRUDDET, der slår de ældre ihjel. Men under indlæggelsen og i ugerne efter de er sendt hjem, bliver de syge af alt muligt andet, man kan dø af: Infektioner, væskemangel, underernæring, lungebetændelse og blodpropper.

Problemet er dokumenteret gennem årtier – og den gode nyhed er, at adskillige videnskabelige studier og forsøg i stor og lille skala har vist, at det er muligt faktisk at gøre noget ved det.

Der kan sagtens være tidligere eksempler, men lad os bare starte med dette fra 2003. Her gik geriatrisk afdeling på Århus Sygehus i gang med at gøre noget systematisk ved problemet med de mange gamle hoftebrudspatienter, der enten blev frygteligt syge eller døde kort efter operation. 

Det er ikke selve hoftebruddet, der slår de ældre ihjel. Men under indlæggelsen og i ugerne efter de er sendt hjem, bliver de syge af alt muligt andet, man kan dø af: Infektioner, væskemangel, underernæring, lungebetændelse og blodpropper.

Opskriften blev et tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper, en hurtig genoptræning og ’følge-hjem-teams’, der sikrer en god overgang mellem sygehuset og den kommune, der skal stå for genoptræning og pleje af patienten efter udskrivelse.

Syv år senere udkom den videnskabelige dokumentation for, at deres indsats havde virket. I august 2010 skrev Dagens Medicin sådan her om succesen:

”Dødeligheden blev halveret, og indlæggelsesvarigheden og risikoen for akut genindlæggelse blev reduceret. Det er det dokumenterede udbytte af den indsats, som geriatrisk-ortopædkirurgisk team på geriatrisk afdeling, Århus Sygehus, har gjort over for ældre patienter med hoftebrud.”

Som tidsskriftet bemærker, er der en betydelig sidegevinst for hospitalet: Antallet af dyre, akutte genindlæggelser falder betragteligt.

LAD OS SPOLE OTTE ÅR FREM til 2018. Denne gang er det Region Syddanmark, der beslutter sig for at gøre noget ved den høje dødelighed og de mange genindlæggelser blandt ældre med hofte- og lårbensbrud.

Regionen havde bemærket, at særligt plejehjemsbeboere døde i stort tal – ikke på grund af operationen, men fordi, de fik komplikationer andre steder i kroppen ”som for eksempel en lungebetændelse eller en anden infektion, der måske ikke var blevet opdaget i tide, og som de risikerede at få, fordi de i tiden efter operationen lå i deres senge, og det svækker kroppen og kredsløbet”.

Derfor indledte sygehuset i 2018 et tæt samarbejde med akutsygeplejersker og plejecentre i Kolding og Fredericia kommuner, der skulle sikre en systematisk forebyggelse af sygdom og komplikationer hos de patienter, der var vendt hjem efter operationen.

Også denne gang var kuren tidlig genoptræning og et bedre samarbejde mellem sygehus og kommune. Og resultaterne var overbevisende. ”Det har ført til, at dødeligheden indenfor de første 30 dage efter hjemkomsten er faldet fra 13 til 6 procent af alle tilbagevendte patienter, og antallet af akutte genindlæggelser i samme periode er faldet fra 30 til 14 procent,” skriver hospitalet.

Endnu engang en halvering af dødeligheden – og af genindlæggelserne.

Denne gang skal de gode resultater udbredes til hele landet. Så i 2018-2020 sætter et nationalt lærings- og kvalitetsteam (LKT) fokus på at udbrede best practice, og regioner og kommuner forpligter sig til at løfte niveauet på en række indikatorer. Og i to år går kurverne faktisk den rigtige vej. Det viser statistikkerne i ’Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud’, som siden 2003 har dokumenteret, hvordan det går med at leve op til de faglige mål på området.

Der er stadig langt til de lave dødsrater og få genindlæggelser fra de målrettede indsatser i Aarhus og Kolding. Men over årene har bedre medicinering, hurtigere operation og tidlig mobilisering af patienterne trods alt reduceret dødeligheden fra 14 procent til knap 10 procent i 2020. 

For få år siden lå hofteopererede i gennemsnit 12 dage på hospitalet. I dag går der typisk under en uge, før de er ude igen.

Men snart skifter fokus til andre kvalitetsprojekter, og i 2021 og 2022 stiger dødeligheden blandt hoftepatienterne igen.

I OKTOBER 2022 skriver to ortopædkirurger en videnskabelig leder i Ugeskrift for Læger med titlen ’Hoftebrud hos ældre - et område med forbedringspotentiale’. Flere af de velkendte problemer er stadig ikke løst. Og samtidig er nogle af de vigtigste forudsætninger for, at patienterne kommer sig godt og hurtigt, slet ikke med i de nationale kvalitetsmål i registret, skriver lægerne. Det gælder ikke mindst alt det, der foregår efter udskrivelsen til kommunerne, som spiller en stadig større rolle. For patienterne udskrives tidligere og tidligere: For få år siden lå hofteopererede i gennemsnit 12 dage på hospitalet. I dag går der typisk under en uge, før de er ude igen.

DET LYKKEDES ALDRIG Guldborgsund Kommune at få installeret et nødkald hos min let demente og nu immobiliserede slægtning eller at få gang i genoptræning af hans hofte, før han igen landede på sygehuset – nu i betydeligt mere svækket tilstand, end første gang han kom ind. Men jeg håber alligevel, Sophie Løhde og den strukturkommission, der nu skal forsøge at løse den dysfunktionelle overgang mellem sygehuse og kommuner, hører hans nødkald. Han følger stadig med på News og har gennem hele sit liv på skift stemt på de tre regeringspartier.