Fatima og Kamil er årsag til kavalkade af danske beskæftigelsesrekorder – ikke Lars og Lone

Beskæftigelsen i Danmark slår rekord efter rekord. Det skyldes ikke folk med dansk oprindelse, men indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Det går så godt med integrationen, at de seneste jobtal gemmer på seks nye danmarksrekorder og tangering af en syvende. Regeringen vil have endnu flere ikke-vestlige indvandrere i gang. Men hvordan?

Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix
Torben K. AndersenJens Reiermann

Uden den polske håndværker på byggepladsen og den pakistanske social- og sundhedshjælper på plejehjemmet ville Danmark ikke hænge sammen.

Aldrig har der været så mange mennesker i job i Danmark som nu. Men udviklingen skyldes ikke folk som Lone og Lars med dansk oprindelse. Siden finanskrisen i 2008 er der faktisk sket et fald i antallet af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse.

Så når den samlede beskæftigelse er rekordhøj, skyldes det først og fremmest folk som Fatima, Kamil og andre indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande.

Fremgangen i beskæftigelsen er nu så stor, at de seneste jobtal fra Danmarks Statistik afslører hele seks danmarksrekorder og tangering af en syvende rekord.

Der har for eksempel aldrig været så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i job som nu i løbet af de sidste godt 40 år, hvor den slags begyndte at blive registreret. Det er bare en enkelt af de mange rekorder, som vi gennemgår én efter én senere i denne analyse.  

Rekorderne illustrerer samlet set en historisk succes for integrationen af udlændinge og efterkommere på det danske arbejdsmarked og fremgår af en opgørelse, som en af landets førende integrationseksperter, ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Sisyfos Hans Lassen, har lavet for Mandag Morgen. 

”Vi står med en historisk succes, som vi selvfølgelig skal lære af. Men vi misser en masse potentiale. Det er tankevækkende, at integration nærmest var helt fraværende i valgkampen, selvom der blev talt masser om mangel på arbejdskraft, og nu også er udsat for en yderst stedmoderlig behandling i det nye regeringsgrundlag,” siger Hans Lassen.

Stort potentiale

Der er især kommet markant flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som Syrien, Somalia, Irak og Afghanistan i arbejde. Siden 2008 er 114.300 flere personer med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år kommet i job. De står dermed næsten for hele den samlede beskæftigelsesfremgang på 122.200 personer i denne periode.

Også indvandrere og efterkommere fra vestlige lande som for eksempel håndværkere fra Polen og Rumænien bidrager stort til den danske beskæftigelsesrekord med 84.300 flere i arbejde siden 2008, hvilket er tæt på en fordobling.

Mens beskæftigelsen stiger blandt indvandrere og efterkommere, går det modsat for folk med dansk oprindelse. Her er beskæftigelsen faldet med 76.400 personer siden 2008 – svarende til næsten tre procent – på trods af en stribe politiske initiativer for at få folk til at arbejde mere.

Hans Lassen mener, at trods den positive udvikling udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande et endnu større arbejdskraftspotentiale og kan hjælpe til at løse den rekrutteringskrise, som mange virksomheder og det offentlige velfærdssamfund kæmper med lige nu.

Men hvis potentialet skal indfries, kræver det en langt mere fokuseret indsats, end der umiddelbart er lagt op til i regeringsgrundlaget, mener han.

”Den nye regering har trods de meget langvarige forhandlinger åbenlyst ikke gjort sig nogle tanker om, hvordan man får flere ikke-vestlige indvandrere i job, hvilke barrierer, som er de vigtigste at overvinde for at få det til at ske, samt hvilke årsager, der ligger til grund for den kraftige beskæftigelsesvækst blandt ikke-vestlige siden finanskrisen i 2008. Især det sidste vil være meget oplagt at fokusere på, når SVM-regeringen har et mål om en markant reduktion af beskæftigelsesgabet inden for de næste ti år,” siger Hans Lassen.

Danmarksrekorder på stribe

Den rekordstore beskæftigelse bidrager til at fastholde den høje danske velstand og sikre det økonomiske fundament under det danske velfærdssamfund. Det går faktisk så godt for beskæftigelsen af både vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, at en sand kavalkade af danmarksrekorder kan udpeges i de seneste beskæftigelsestal. Lad os tage rekorderne en for en. Vi starter med de ikke-vestlige. Her finder vi tre rekorder og en tangering.

For det første har andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i job aldrig været så høj som nu siden begyndelsen af 1980’erne, hvor den slags data begyndte at blive registreret. Beskæftigelsesfrekvensen er nu nået op på 64 procent. Det er et slags hattrick. For det er tredje år i træk, at den ikke-vestlige beskæftigelsesfrekvens sætter danmarksrekord.

For det andet har den årlige stigning heller aldrig været så høj som nu. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen fra 2021 til 2022 er nu oppe på 5,3 procentpoint. Det er den største fremgang på et enkelt år og dermed også ny danmarksrekord.

For det tredje har der aldrig været så lille afstand mellem den danske og ikke-vestlige beskæftigelsesfrekvens som nu – det såkaldte beskæftigelsesgab. Jo mindre gabet er, jo bedre går det for integrationen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesgabet er nu nede på 15,3 procentpoint og sætter dermed også danmarksrekord. Selvom der fortsat er en relativ stor forskel, står det i skærende kontrast til midten af 1990’erne, hvor gabet var på over 40 procentpoint. Det var dengang, hvor kun 34 procent af de ikke-vestlige var i arbejde, mens det var næsten 75 procent af folk med dansk oprindelse. 

For det fjerde har den årlige reduktion i beskæftigelsesgabet mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere heller aldrig været større. Gabet blev reduceret med hele tre procentpoint fra 2021 til 2022, så det kom ned på de 15,3 procentpoint. Det er en tangering af den hidtidige rekord fra 2006 til 2007.

Rekorderne fortsætter, når vi drejer fokus over på vestlige indvandrere og efterkommere fra lande som Polen, Rumænien og Tyskland. Her finder vi også tre helt nye rekorder.

For det femte strømmer så mange vestlige indvandrere og efterkommere i job, at andelen de sidste 40 år ikke har været så høj som nu. Beskæftigelsesfrekvensen har for første gang rundet milepælen på 70 procent. Den er nu oppe på 72 procent og slår dermed den to år gamle rekord på 69,4 procent.

For det sjette har den årlige vækst i beskæftigelsesfrekvensen aldrig været så stor som nu. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen fra 2021 til 2022 er på tre procentpoint. Det er den klart største fremgang nogensinde på et enkelt år og slår dermed den hidtidige rekord fra 2019 til 2020 på to procentpoint.

For det syvende har beskæftigelsesgabet mellem danskere og vestlige indvandrere og efterkommere aldrig været så lille som nu. Det er nu nede på kun 7,3 procentpoint. Det er 11. år i træk, at beskæftigelsesgabet bliver mindre.

Flere indvandrere skal i job

Hans Lassen mener, at arbejdsmarkedsintegrationens historiske succes er et guldæg for Danmark, og at det først og fremmest skyldes, at humankapitalen – altså uddannelse og danske sprogkundskaber – er blevet markant forbedret gennem årene blandt ikke-vestlige indvandrere.

Regeringen vil have flere indvandrere i job

"Regeringen vil arbejde for:

  • At få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, bl.a. ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. Regeringen sætter samtidig som mål, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal reduceres markant.

Vi ønsker en aktiv og velfungerende indsats for at integrere indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet. En indsats, som er baseret på ret og pligt. Vi skal møde alle mennesker med forventninger om at bidrage og deltage i samfundet."

"Regeringen vil:

  • Indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Vi skal møde nyankomne og herboende indvandrere med krav og forventninger om selvforsørgelse. Målet med den nye arbejdspligt er, at flere tilknyttes det danske arbejdsmarked og får et arbejde."

Kilde: Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022

”Der er i dag 255.000 ikke-vestlige medarbejdere beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Hvis de ikke var der, ville mange vitale funktioner i det danske samfund kollapse. En del af integrationssuccesen skyldes selvfølgelig de økonomiske konjunkturer. Men det kan kun forklare noget af succesen. Den væsentligste årsag er den forbedrede humankapital. Vi ved, at der er en meget sikker effekt på jobsiden ved at skrue på knapperne om opkvalificering af sprogkundskaber og uddannelsesniveau. Det skal vi gøre endnu mere af, hvis succesen skal være endnu stærkere,” siger Hans Lassen.

Mangel på arbejdskraft bliver en af regeringens allerstørste udfordringer. Som Mandag Morgen beskrev i sidste uge, knækker kurven i år: Antallet af folk i den erhvervsaktive alder topper i 2023, men fra næste år begynder antallet at falde igen. 

Ganske vist hænger der sorte skyer over den danske økonomi. De økonomiske vismænd forudser et stort fald i beskæftigelsen i år. Hvis de får ret i deres prognose, vil det dæmpe manglen på arbejdskraft midlertidigt. Men det vil ikke på sigt ændre de strukturelle forhold, som betyder, at langt færre folk i arbejdsstyrken skal forsørge flere ældre og børn.

SVM-regeringen har derfor en ambition om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030. En del skal findes ved at sende flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse.

”Regeringen vil arbejde for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, blandt andet ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. Regeringen sætter samtidig som mål, at forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal reduceres markant,” hedder det i det nye regeringsgrundlag ‘Ansvar for Danmark’.

”En tynd kop te”

Regeringen har ikke givet et mere præcist bud på, hvad en ”markant reduktion” er. Den har heller ikke givet bud på, hvordan det mere konkret skal ske, udover at den vil indføre en arbejdspligt på 37 timer om ugen for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov, og at den vil invitere til trepartsforhandlinger om en udvidelse af den såkaldte IGU-uddannelse. Det er en toårig uddannelse målrettet ​flygtninge og familiesammenførte og er en slags trædesten ind på det danske arbejdsmarked.

Det virker som en tynd kop te. Der er ingen substantielle bud på, hvordan der kommer flere ikke-vestlige indvandrere i job.

Hans Lassen
Ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Sisyfos

”Det virker som en tynd kop te. Der er ingen substantielle bud på, hvordan der kommer flere ikke-vestlige indvandrere i job. Ingen af de politikere, der har foreslået de 37 timers arbejdspligt, har stillet i udsigt, at det i sig selv vil medføre en forbedret beskæftigelsesfrekvens,” siger Hans Lassen.

”I stedet er det blevet solgt som et tiltag, der skal vise indvandrerne, hvor vigtigt det er, at vi alle bidrager. Og hvad angår IGU, er det oplagt at invitere til en trepart om ordningens udvidelse. Men hvad skal indholdet være i trepartsforhandlingerne? Det står der heller ikke noget om. Derfor er det lige kækt nok at opstille en målsætning om en "markant" reduktion af beskæftigelsesgabet inden for en angiven tidsperiode på ti år.”

Virksomhederne har også et ansvar      

Det handler ikke bare om en ansættelseskontrakt og løn. Det handler også om børnepasning, mulighederne for ens samleverske og det sociale liv ved siden af arbejdet. Der kan både virksomheder og det offentlige gøre mere for at gøre det attraktivt at bo og leve i Danmark.

Emil Fannikke Kiær
Politisk direktør i DI

Den nye SVM-regering vil også lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så flere kan komme til Danmark i en midlertidig periode for at arbejde. Den vil blandt andet gøre den rekrutteringsaftale permanent, som et bredt flertal i Folketinget indgik før sommerferien, og som sænkede beløbsordningen til 375.000 kroner fra de nuværende 448.000 kroner. Dermed behøver den indiske kok, den nigerianske it-programmør eller andre folk uden for EU ikke længere at tjene så mange penge om året, før de kan få grønt lys til at komme hertil for at arbejde for en dansk virksomhed i en periode.

Som noget nyt vil SVM-regeringen også give virksomheder med overenskomst førsteret til udenlandsk arbejdskraft og til lavere beløbsgrænser end andre. Som det hedder i regeringsgrundlaget:

”Regeringen vil indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn og arbejdsvilkår. Der vil blive sat en årlig kvote på antallet af tilladelser. Det vil under ordnede forhold give adgang til ny arbejdskraft, og ordningen vil blive evalueret inden for to år.”

Hvordan sådan en ordning konkret skal skrues sammen, har regeringen foreløbig ikke et svar på. Men de nye toner bliver modtaget med stor begejstring hos arbejdsgiverne i Dansk Industri, som længe har kæmpet for at få politikerne til at øge arbejdsudbuddet markant og sikre mere udenlandsk arbejdskraft.

”Vi hilser det meget velkomment, at regeringen har erkendt problemet og vil gøre noget ved den strukturelle beskæftigelse og den internationale arbejdskraft. Men vi skal skrue lidt over det hele,” siger DI’s politiske direktør Emil Fannikke Kiær og peger på, at det handler om at gøre det attraktivt at leve og arbejde i Danmark.

 ”Det handler ikke bare om en ansættelseskontrakt og løn. Det handler også om børnepasning, mulighederne for ens samleverske og det sociale liv ved siden af arbejdet. Der kan både virksomheder og det offentlige gøre mere for at gøre det attraktivt at bo og leve i Danmark.”

Omtalte personer

Hans Lassen

Samfundsdebattør, forfatter, integrationskonsulent, grundlægger, konsulentfirmaet Sisyfos
cand.phil. i nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 1980), ba.scient.adm. i forvaltning (Roskilde Uni. 1984), ph.d. i Statskundskab (Aalborg Uni. 2018)

Emil Fannikke Kiær

Politisk direktør, Dansk Industri
cand.scient.pol., HD


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu