Putins 'multitool' er lejesoldater med krigserfaring fra Syrien og Afrika
Wagner Gruppen er Putins fleksible og mangefacetterede krigsværktøj, der på trods af sin beskedne størrelse ses på med alvor hos både Pentagon og Udenrigsministeriet. Men hvem er de, og hvad kan de betyde for krigen i Ukraine?
Siri Marie Munch Schrøder
JournalistLige nu er de formentligt på jagt efter hovedet på den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.
Men verden kender dem helt tilbage fra Krim-halvøens annektering i 2014, hvor mystiske og umarkerede soldater dukkede op på den Ukrainske halvø og på kort tid overtog kontrollen med stedets vigtige militærbaser. Putin svarede dengang, at han ikke kunne blande sig i, hvad russere foretog sig i deres ferie, hvorfor lejesoldaterne gik under navnet ’turisterne’.
Siden er de russiske lejesoldater blevet bedre kendt som Wagner Gruppen, opkaldt efter gruppens leder, Dmitrij Valerievich Utkin, der også bærer øgenavnet Wagner efter den tyske komponist Richard Wagner, som Utkin er stor beundrer af.