Er EU klar til et digitalt moonshot?

Digital suverænitet er med den globale udvikling blevet et af tidens hotteste emner. Og vi taler om det, som om vi allerede er godt på vej. Som om visionerne, erklæringerne og strategierne allerede har rykket magtbalancen.

Men virkeligheden er den modsatte: Europa er i dag dybt afhængig af amerikanske og kinesiske teknologier – fra cloud-infrastruktur og GPS til kunstig intelligens, mikrochips og kommunikationsplatforme. Vores data bor på amerikanske servere. Vores mikrochips og anden hardware kommer fra Kina. Vores digitale liv er kortlagt af Silicon Valley og omegn. Vores strategisk vigtige teknologier til alt fra militær overvågning til sundhedssektoren er ofte ejet af amerikanske monopoler.

Det haster med at handle – ikke bare for at styrke europæisk konkurrenceevne, men fordi digital afhængighed er blevet et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Når krisen rammer, er det ikke sikkert, vi har adgang til de systemer, vi selv er blevet afhængige af. Det har krigen i Ukraine og konflikterne mellem USA og Kina og USA og Europa for længst vist.

Derfor skal vi tage ambitionen om digital suverænitet alvorligt. Ikke som protektionisme. Ikke som utopisk drøm. Men som retten til at kunne vælge selv – til at forme vores teknologiske infrastruktur efter europæiske værdier og interesser.

Men vi mangler politisk handlekraft, massive teknologiske investeringer, forskning og innovation i storskala og kynisk regional industripolitik. For lige nu står vi uden en effektiv plan, som handler om meget mere end at udskifte nogle Office-pakker med noget open source-software og flytte data til nye datecentre i Europa.

Vi er stadig alt for afhængige af amerikansk teknologi

Amerikanske giganter som Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure og Google sidder tungt på 70 procent af Europas cloud-marked. På hardware-fronten er situationen mindst lige så kritisk: Europa producerer blot ni procent af sine mikrochips og er afhængig af amerikanske GPU’er (processorer, der er specialiseret i at behandle grafik og visuelle opgaver) fra firmaer som NVIDIA og Intel. 

Europas militære kapacitet kan altså kompromitteres udefra, hvis ikke vi sikrer egen kontrol over teknologien.

EU's ambitiøse Chips Act, med en investering på 43 milliarder euro, risikerer ikke at nå sine mål om at producere 20 procent af alle mikrochips på verdensplan i 2030. Det konkluderer Den Europæiske Revisionsret, som har til opgave at revidere EU's finanser, i en pressemeddelelse fra april i år. Revisionsretten mener, at målet er ”for ambitiøst” og ”helt afkoblet fra realiteten”. EU-Kommissionen er ikke enig med Revisionsretten og mener, at EU er godt på vej.

Det prestigefyldte europæiske supercomputerprojekt EuroHPC (et økosystem i EU for supercomputing, kvantecomputing samt datainfrastrukturer) bygger i øjeblikket på amerikanske chips, og først i 2026 forventes europæiske alternativer at være klar til at blive taget i brug.

Den militære afhængighed er særligt bekymrende. Satellitnavigation og avancerede våbensystemer, som de F-35 fly også Danmark har indkøbt, indeholder amerikansk teknologi med potentielle ’kill-switches’, som amerikanerne ville kunne benytte sig af. Europas militære kapacitet kan altså kompromitteres udefra, hvis ikke vi sikrer egen kontrol over teknologien.

Også inden for sundhedsvæsenet er afhængigheden udtalt – cirka 70 procent af hospitalernes it-systemer er amerikanske. Vi mangler fortsat klare krav til europæisk ejerskab, åben teknologi og standarder, der kan beskytte borgernes data effektivt.

Der er håb for de europæiske bestræbelser på uafhængighed – og konkrete eksempler på handling. Delstaten Schleswig-Holstein i Tyskland er pioner og udskifter i disse år Windows og Microsoft Office med åbne løsninger som Linux, LibreOffice og Nextcloud på 30.000 offentlige computere.

Herhjemme følger Aarhus Kommune trop ved at flytte centrale systemer væk fra Microsofts cloud til europæiske datacentre, hvilket både sparer penge og forbedrer datasikkerheden. Københavns Kommune arbejder på en lignende strategi med planer klar inden årets udgang. Selveste digitaliseringsministeren har bebudet, at hendes ministerium vil forsøge en gradvis frigørelse fra Microsofts systemer.

EUROstack – Europas ambitiøse digitale vision

EUROstack, udviklet af Bertelsmann Stiftung og tænketanken CEPS, repræsenterer den hidtil mest omfattende vision for europæisk digital uafhængighed i form af en samlet europæisk teknologiplatform fra chips og datacentre til cloud-software og AI-modeller. Projektet kræver investeringer på cirka 300 milliarder euro frem mod 2035.

EUROStack skitserer forskellige lag fra hardware over cloud-løsninger, sikre data-rum og AI-modeller til slutbruger-apps og et tværgående lag for værdier, sikkerhed og bæredygtighed. Der lægges op til en egentlig digital industripolitik, hvor offentlige udbud og tilskud rettes mod europæisk ejede løsninger – en slags ’Buy European Act’ for it-infrastruktur. Rapporten anbefaler et European Sovereign Tech Fund og en ny Chips Act 2.0, så hver offentlig euro matches af privat kapital. Forfatterne til rapporten vurderer, at det realistisk set vil tage omkring ti år at få de vigtigste lag på plads og nå et niveau, hvor Europa kan klare sig uden tvangsmæssig afhængighed af amerikanske eller kinesiske leverandører. 

Danmark har en unik mulighed for at være frontløber og teste visionen i praksis. Men det kræver, at regeringen klart slutter op om idéen.

EUROStack er stadig en tænketanks- og branche­drevet plan. Men den er blevet et nøglepunkt i EU’s digitale dagsorden, fordi det samler eksisterende initiativer som AI-forordningen, Chips Act og Data Act i én strategisk arkitektur. Formålet er at skabe europæisk ejerskab, åbne standarder og styrke den teknologiske autonomi uden at isolere Europa fra resten af verden.

Projektet har allerede bred politisk støtte og anvendes som referencepunkt i flere af EU-kommissionens arbejdsgrupper og Europa-Parlamentet. Men endnu er visionen en luftig tanke.

Danmark som europæisk prøvelaboratorium

Danmark har en unik mulighed for at være frontløber og teste visionen i praksis. Men det kræver, at regeringen klart slutter op om idéen. Hvis Aarhus og København kan gennemføre deres planer om at frigøre sig fra amerikanske tech platforme, vil det være en vigtig demonstration af, at en digital uafhængighed er mulig. Vores danske supercomputer – Gefion – giver os allerede et knudepunkt, der via opkoblingen til det europæiske EuroHPC-økosystem kan være teststed i det foreslåede stack-net.

Den danske erfaring med fælles offentlig open source (OS2), og Aarhus’ og Københavns arbejde på ’Microsoft-afvænning’, passer præcis ind i EUROStack-tankegangen. Som et af EU’s mest digitaliserede lande – og med rigelig grøn strøm til datacentre – kan Danmark gå forrest med mini-projekter, der demonstrerer, at EUROStack-principperne virker i praksis.

Europa hverken kan eller bør afbryde alle forbindelser med USA. Men vi kan og bør sikre os kontrol over kritiske teknologiske beslutninger. Digital suverænitet handler ikke om isolation, men om retten til selv at vælge og styre vores teknologiske fremtid og de værdier, som vores teknologiske infrastruktur skal bygge på.

Det kræver mod, enorme investeringer, massiv opbygning af kompetencer og politisk vilje. Der er i den grad tale om et vildt men nødvendigt moonshot-projekt, og det er netop nu, at det måske har en chance. Et Europa som et kontinent totalt digitalt koloniseret af USA og Kina er i den aktuelle globale situation skræmmende at tænke på.