230.000 danskere fortæller på Facebook, om de har corona-symptomer - desværre forgæves

I en ekstremt populær facebookgruppe forsøger tusindvis af danskere at hjælpe sundhedsmyndighederne med at indsamle data om coronavirus. Desværre regner Statens Serum Institut ikke med at kunne bruge oplysningerne til noget. Men de glæder sig over den store interesse for at hjælpe.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Medlemstallet i en facebookgruppe, som har til formål at hjælpe sundhedsmyndighederne med at indsamle data på coronavirus, galopperer i disse dage af sted.

Gruppen, der går under navnet ‘Danmarks mørketal - Covid-19 (Corona)’, blev oprettet 21. marts ved middagstid, og siden da har over 400.000 facebookbrugere meldt sig ind i gruppen.

Omkring 230.000 danskere har svaret på et spørgeskema i gruppen, hvor man kan angive informationer om sit helbred. På den måde håber gruppen at kunne bistå de danske sundhedsmyndigheder i jagten på mere information om den verserende coronavirus, der har fået det tekniske navn sars-cov-2, og som er årsag til, at mennesker verden over i øjeblikket rammes af sygdommen covid-19.

I spørgeskemaet er der i alt syv valgmuligheder, hvor man blandt andet kan angive, at man slet ikke har været syg, at man er rask efter anden sygdom end coronavirus, eller at man er ramt af virussen. 

“Vi har et håb om, at dette kan hjælpe, da vi jo ved, at information spreder sig hurtigst gennem sociale medier, så måske vi kan udnytte den styrke her,” står der i gruppebeskrivelsen.

Men Statens Serum Institut, der blandt andet indsamler data om udbredelsen af covid-19-sygdommen blandt danskere, regner ikke med at kunne bruge facebookgruppens resultater i deres arbejde. De er dog glade for den store interesse for at hjælpe, fortæller Steen Ethelberg, der er professor og afsnitsleder i Statens Serum Instituts Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse. 

“Det er da glædeligt, at så mange gerne vil hjælpe sundhedsmyndighederne, men vi må nok også være ærlige og sige, at sådan som spørgeskemaet er udformet, kan det ikke sige noget generelt om covid-19 i den danske befolkning,” siger han til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan beskriver initiativtageren bag dataindsamlingen formålet med facebookgruppen. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Ikke som et videnskabeligt studie

Selvom rigtig mange danskere har svaret på spørgeskemaet, er det ikke ensbetydende med, at de er repræsentative for hele den danske befolkning, påpeger Steen Ethelberg. Derfor skal man være påpasselig med at konkludere alt for meget på baggrund af resultaterne.

“Man skal selvfølgelig være varsom med, om man kan oversætte den indsamlede data direkte til det, man ville få i et rigtigt videnskabeligt studie. Det kan man nok ikke i det her tilfælde,” siger han.

Hos Statens Serum Institut har man allerede værktøjet Influmeter, som Steen Ethelberg er medansvarlig for. Her kan de, der ønsker det, ugentligt indtaste oplysninger om eventuelle symptomer på influenza og andre vira ved at tilmelde sig en mailservice.

Artiklen fortsætter under billedet

Steen Ethelberg er professor og afsnitsleder i Statens Serum Instituts afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse. (Foto: Statens Serum Institut)

Men selv i Influmeter-spørgeskemaerne tager Steen Ethelberg og hans kolleger forbehold for, at der er visse usikkerheder, når man beder folk indrapportere deres egne symptomer. Derfor skal spørgsmålene være præcise og velovervejede, så folk ikke misforstår eller fejltolker dem.

“Det kan godt være svært at skelne almindelig sæsoninfluenza fra covid-19 ud fra svar på et spørgeskema, så der er nogle forbehold, men der er jo også forskelle på de to sygdomme. Ved influenza får man ofte ret pludseligt høj feber, der udvikler sig i løbet af nogle få timer, så det kan man jo eksempelvis spørge ind til og på den måde skelne mellem forskellige sygdomme,” siger han.

Halter med spørgsmålene

Netop måden, der spørges på i facebookgruppen, får også Asmus Leth Olsen til at tage sine forbehold angående validiteten på gruppens afstemning. 

Han er professor MSO på Københavns Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med kvantitativ metode, og ifølge ham vil det give mere solid data at spørge ind til konkrete symptomer.

“Du går jo heller ikke ned til lægen og siger, du har corona. Du går ned til lægen og forklarer nogle symptomer, og så beslutter lægen, om du har corona. Det giver i hvert fald dem, der analyserer de her data, en meget bedre mulighed for at skelne sandsynlige coronapatienter fra ikke-sandsynlige coronapatienter.”

Artiklen fortsætter under billedet

I spørgeskemaet i facebookgruppen har man syv forskellige valgmuligheder at krydse af. Gruppens administrator understreger, at man skal huske at opdatere sin tilstand løbende. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Han påpeger også, at de næsten 230.000 facebookbrugere ikke er et brugbart tal, bare fordi det er højt.

“Hvis de mennesker, der har svaret, ikke ligner befolkningen, så er antallet ret ligegyldigt. Som udgangspunkt har vi i facebookgruppen ikke særlig gode muligheder for at finde ud af, hvad gennemsnitsalderen, kønsfordelingen, regionsfordelingen og så videre er på de folk, der har svaret,” siger Asmus Leth Olsen.

Glædeligt med stor interesse

Trods de klare forbehold for metoden i facebookgruppens spørgeskema glæder Steen Ethelberg sig bestemt over, at så mange danskere blander sig i sundhedsdebatten og har lyst til at hjælpe myndighederne med dataindsamling.

“Det er glædeligt, at så mange mennesker gerne vil hjælpe til med at finde ud af, hvordan den her epidemi udvikler sig. Og hvis man kan involvere en så stor del af befolkningen og på den måde få information direkte fra dem, så er det da som udgangspunkt positivt,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Asmus Leth Olsen er professor MSO på Københavns Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med kvantitativ metode. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

I beskrivelsen af facebookgruppen skriver administratoren, at han er klar over, at resultatet af spørgeskemaet langtfra er præcist. Asmus Leth Olsen understreger da også, at han i sin kritik af metoden slet ikke er ude på at pege fingre ad selve initiativet.

“Jeg vil ikke slå nogen mennesker i hovedet på grund af det her. Jeg synes, at alle gode kræfter, der prøver at estimere det her, er godt,” siger han.

Initiativtager: Den lever sit eget liv

Personen bag den ekstremt populære facebookgruppe hedder Kristian Mody, og han forstår godt, at Statens Serum Institut ikke kan bruge spørgeskemaets resultater. Men derfor kan gruppen godt have sin berettigelse alligevel, mener han.

"Sundhedsmyndighederne havde nok gjort det på en anden måde, men jeg synes, at afstemningen giver et interessant billede af, hvordan det ser ud. Jeg skriver selv tallene ned dagligt, og måske det på et tidspunkt om nogle uger kan fortælle en interessant historie," siger han til TjekDet.

Kristian Mody fortæller, at flere facebookbrugere har spurgt ham, om ikke han vil omformulere nogle af spørgsmålene, eller om man ikke også kan få lov til at svare på familiemedlemmers vegne. Men han vil gerne have, det går ordentligt til, så det er han ikke gået med til. 

I det hele taget har den store interesse for gruppen været overvældende, så lige nu lader han den egentlig bare passe sig selv.

"Den lever lidt sit eget liv lige nu, så jeg forsøger ikke at blande mig for meget. Men det er da flot, at så mange mennesker har været inde og svare," siger Kristian Mody.

Forrige artikel Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus? Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus? Næste artikel Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.