Asiatiske lande har holdt coronavirus på afstand. Men er ansigtsmasker virkelig årsagen?

En stribe lande i Asien er sluppet nådigt gennem coronapandemien ved at få befolkningen til at bære ansigtsmasker, hævder populært opslag på sociale medier. Men der kan være mange andre årsager på spil end lige netop maskerne.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Andreas Oved Askjær RasmussenSimon Holst Jensen

Fakta
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Har en række asiatiske lande holdt coronapandemien på afstand ved at påkræve brug af ansigtsmasker?

Spørgsmålet florerer på Facebook, da flere og flere de seneste dage er begyndt at sætte lid til mundbind i håb om at begrænse coronasmitten. I lande som Tjekkiet og Slovakiet er der regler om at bære mundbind, så snart man forlader hjemmet, og i Østrig er det ikke tilladt at handle i supermarked uden.

Den amerikanske sundhedsstyrelse CDC anbefaler nu amerikanere at være iklædt mundbind i det offentlige rum, navnligt hvor smittespredningen er størst. Og Verdenssundhedsorganisationen WHO mener, at brug af mundbind – selv i hjemmelavet form – kan medvirke til at reducere smittespredningen. I Danmark anbefaler myndighederne ikke, at vi går med mundbind offentligt for at undgå smitte med coronavirus.

På sociale medier florerer dog en graf, der efter sigende viser en sammenhæng mellem brug af ansigtsmasker i fire asiatiske lande og markant færre coronasmittede.

Men man kan ikke hævde ud fra den graf, at lige netop brug ansigtsmasker har sørget for, at fire lande er sluppet gennem coronaepidemien med forholdsvist få smittede. Det siger forskere, som TjekDet har talt med.

Artiklen fortsætter under billedet

På grafen fra Financial Times er der sat ring om fire asiatiske lande, der angiveligt skulle være sluppet nådigt uden om coronasmitte ved intensiv brug af ansigtsmasker. Men den påstand er forsimplet, siger forskere, for der er massevis af andre faktorer landene imellem, der kan spille ind. (Skærmbillede fra Facebook)

Et væld af mulige forklaringer

Grafen, der oprindeligt er fra den britiske avis Financial Times, viser smittekurven for en række forskellige lande verden over, og her har en privatperson tydeliggjort, at nogle af de lande, der i høj grad bruger masker, har en fladere smittekurve.

I facebookgruppen Coronavirus I Danmark – Covid-19, der har knap 38.000 medlemmer, bliver der debatteret coronavirus på kryds og tværs. Og her har grafen fået særlig opmærksomhed.

Men man kommer ikke langt med at hævde, at lige netop ansigtsmasker har været redningen i de fire asiatiske lande.

"Det er forsimplet at tilskrive ansigtsmaskerne, at det er gået bedre i netop de lande," siger Merete Storgaard, overlæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Også Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, afviser, at årsagen til de forholdsvist få coronatilfælde kan koges ned til at være ansigtsmasker.

"Den type sammenligning kan ikke bruges til noget som helst, for der er så mange ting, der er forskellige på tværs af de mange lande," siger han.

Et hav af forhold kan nemlig spille ind på, hvor nådigt et land klarer sig igennem coronapandemien. At opdage smitten hurtigt er for eksempel godt for også at kunne inddæmme den hurtigt. Tiltag som at lukke landet ned og få folk til at blive hjemme er nemlig mest virksomt, hvis myndighederne sætter det i værk tidligt i smittespredningen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi på Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)

Derudover kan teststrategi også have spillet en vigtig rolle. WHO har fremhævet sydkoreanerne som et godt eksempel, da de har foretaget massevis af test, og deres strategi er tillagt stor betydning for den relativt bløde smittekurve.

Hvad der lige præcis har været virksomt i Hongkong, Singapore, Sydkorea og Japan tør forskerne ikke spå om. Men hvad angår brug af ansigtsmaskerne, så kan de to ikke få øje på et stærkt videnskabeligt bevis for, at de er med til at bremse smittespredning.

Savner bevis

Grafen stammer fra hjemmesiden maskssavelives.org (masker redder liv, red.), der slår til lyd for at udrulle brug af ansigtsmasker til alle. Undersøgelser skulle nemlig vise, lyder det for eksempel i en tjekkisk video på hjemmesiden, at smittespredningen kan stoppes, hvis alle bruger ansigtsmasker.

Men evidens er der ikke meget af i øjeblikket, mener Allan Randrup Thomsen, der har forsøgt at danne sig overblik over de studier om ansigtsmasker, der findes. Og det er ikke mange:

"Jeg har fundet tre studier, der er opbygget, så jeg har tillid til dem. Det ene fandt ikke noget signifikant, det andet fandt en vis effekt, mens det tredje ikke var overbevisende," siger han og fortsætter:

"Så det kan godt være, at der er en lille effekt, men min opfattelse er, at den ikke er stor," siger han.

Men Allan Randrup Thomsen understreger i samme ombæring, at man ikke kan være helt sikker på, at der ikke findes andre studier på eksempelvis kinesisk, som ikke er oversat og derfor ikke er tilgængelige for vestlige lande endnu.

Mundbind giver mening

Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, har heller ikke fidus til grafen, der florerer på sociale medier.

"Den maskegraf kan man ikke bruge til ret meget. Det er den svageste form for evidens, man overhovedet kan finde. Men omvendt kan vi ikke sige, at der ikke er en eller anden sammenhæng mellem mundbind og den lave smittekurve i de lande, der bruger mundbind," siger hun.

Alt andet lige giver en ansigtsmaske i det offentlige rum en ekstra barriere og dermed en eller anden grad af beskyttelse mod andres host og nys, vurderer hun. Ligesom andre i højere grad beskyttes mod ens egne host og nys, hvis man har taget maske på.

Artiklen fortsætter under opslaget

De amerikanske sundhedsmyndigheder CDC anbefaler amerikanerne at bruge mundbind på for eksempel apoteker og i supermarkeder, hvor det kan være svært at holde social distance. (Skærmbillede fra Twitter)

Derfor mener Christine Stabell Benn, at det vil kunne begrænse coronasmitten i Danmark, hvis vi brugte ansigtsmasker i det offentlige rum. For eksempel i supermarkeder i perioder med udbredt smitte.

Retter sig efter EU-agentur

Det enkelte lands myndigheder afgør, om man vil anbefale at bruge masker til almindelige borgere. I de lande, Danmark sammenligner sig med, har det hidtil ikke været kutyme at gøre det, før Østrig i sidste uge påbød brug af masker i supermarkeder. Nu anbefaler eller påbyder en stribe lande at bruge ansigtsmasker.

At danske myndigheder tøver skyldes ikke mindst, at Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC), et agentur under EU, anbefaler, at man ikke benytter masker.

Artiklen fortsætter under billedet

Danske myndigheder har ad flere omgange afvist at opfordre danskerne til at bruge ansigtsmasker. Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, gentager på et pressemøde 3. april, at styrelsen ikke finder det bevist, at brug af ansigtsmasker reducerer coronasmitte. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) 

"Det er det, vi retter os efter," siger Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge ved Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut (SSI), som er med til at afgøre, hvad man anbefaler og ikke anbefaler på området. Hun efterspørger mere specifik viden om brug af ansigsmasker.

Og en lille håndsrækning til det ønske er måske på vej. I sidste uge meldte forskere fra Region Hovedstaden nemlig ud, at de på 6.000 butiksansatte og kunder vil undersøge, om ansigtsmaskerne virker eller ej. Forsøget er imidlertid udskudt af frygt for at savne mundbind nok til sundhedspersonalet på danske hospitaler.

Kan give falsk tryghed

Indtil videre giver det mere mening at lade være med at bruge maskerne, mener både SSI og Allan Randrup Thomsen, for de kan gøre mere skade end gavn, mener de.

"Jeg er bange for, at det vil give en falsk tryghedsfornemmelse. Det vigtige for mig er, at folk holder afstand, for hvis man gør det, kan jeg ikke se, at maskerne kan noget, som ikke kan opnås uden," siger Allan Randrup Thomsen.

Derudover kan der endda være en forøget risiko for smittespredning, når almindelige borgere bruger masker, fordi de bruger dem forkert.

"I udlandet ser vi mange, der går med maskerne hængende under hagen, og hvis man går med masken hele dagen og trækker den op og ned, så kan den dels blive så fugtig, at beskyttelseseffekten forsvinder, men først og fremmest rører man ansigtet og masken mange gange, og så risikerer man at være mere uheldigt stillet, end hvis man ikke brugte maske," vurderer Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Masker kan gavne, mener professor

Christine Stabell Benn forestiller sig ikke, at udbredt brug af ansigtsmasker vil gøre mere skade end gavn.

"Jeg har ikke kunnet finde god litteratur på, at masken også er en kilde til smitte. Jeg kan ikke se, at folk skulle putte mere virus i hovedet, når de har maske på. Tværtimod kan folk blive mere opmærksomme på, at man kan blive smittet, hvis man har maske på. Man rører sig selv mindre i ansigtet. Den kan have en adfærdsændrende effekt i den gode retning," lyder hendes vurdering.

Og ligesom danskerne er blevet instrueret i at vaske hænder, spritte af og holde afstand, forestiller Christine Stabell Benn, at vi også kan mestre at bruge ansigtsmasker på en forsvarlig måde.

"Jeg tror godt, vi kan forklare folk, at hvis du tager en maske på, så er der nogle basale regler, der gælder. At du skal vaske hænder før og efter, du tager den af og på og har rørt ved den. Det er vel ikke sværere end at spritte hænderne af, inden man går ind i supermarkedet, som man jo stadig bør gøre, maske eller ej."


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu