Avis sender Klaus Riskær i Folketinget med måling under spærregrænsen

En meningsmåling på forsiden af B.T. sender Klaus Riskær Pedersen og hans parti af samme navn i Folketinget, men partiet er havnet under spærregrænsen i meningsmålingen. Dermed kan man ikke konkludere, at Riskær og hans parti er på vej i Folketinget.   

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Klaus Riskær Pedersen har været de seneste ugers helt store samtaleemne i dansk politik, og den 23. februar kunne man på forsiden af B.T. læse, at en ”chokmåling sender Riskær i Folketinget.” 

Forsiden var baseret på en meningsmåling foretaget af YouGov for B.T., og selvom den var stort slået op på avisens forside den pågældende dag, var konklusionen ikke retvisende, skriver fagbladet Journalisten.

I YouGovs repræsentative meningsmåling blandt danskerne stod Klaus Riskær til at få 1,9 procent af stemmerne ved et kommende Folketingsvalg, og derfor holder B.T.'s forside ikke, fastslår Kresten Roland Johansen, der underviser i metode og brug af statistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

“For det første ligger han under spærregrænsen (på to procent, red.) i målingen, så selv hvis den holdt, ville han ikke komme ind. Og for det andet skal man tage højde for usikkerheden. Den betyder, at han måske eller måske ikke kommer ind. Men man kan ikke konkludere det,” siger Kresten Roland Johansen til Journalisten og tilføjer, at forsiden ikke ville være bestået på Journalisthøjskolen.

BT erkender bommert 

Hos B.T. er chefredaktør Michael Dyrby ikke sen til at indrømme, at forsiden er en klar fejl fra avisens side. Han påpeger desuden, at fejlen ikke optræder i B.T.'s netartikel, der blot konkluderer, at Riskær er tæt på at komme i Folketinget. 

Den udlægning er ifølge Kresten Roland Johansen helt på sin plads, så det er altså i tilblivelsen af avisforsiden, at fejlen er opstået. 

”Jeg ved ikke præcis, hvad der er sket. På redaktionsmøderne var vi meget opmærksomme på, at rundspørgen gav resultatet 1,9 procent. Og inde i avisen står der også, at han er tæt på. Så der er noget i processen med at lave den her forside, hvor der er gået noget galt,” siger Michael Dyrby til Journalisten.

Artiklen fortsætter under billedet

B.T.'s forside lørdag den 23. februar 2019

Flere svagheder 

Forsideformuleringen er ikke det eneste forbehold ved B.T.’s historie, for resultatet af meningsmålingen var sandsynligvis også blevet et andet, hvis man havde spurgt åbent til, hvad folk ville stemme ved et kommende Folketingsvalg. 

Sådan spørger man normalt i meningsmålinger, men i dette tilfælde har B.T. specifikt spurgt, om folk kunne finde på at stemme på Klaus Riskær Pedersen, og den metode er problematisk, fordi erfaringer viser, at resultatet af den måde at spørge på giver et skævt billede. 

“Det har man tidligere gjort med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, hvor man har skudt for højt. I de seneste dage har vi også set en klassisk meningsmåling, der giver Klaus Riskær et noget lavere stemmetal. Havde B.T. lavet sådan en, havde de sandsynligvis også fået et lavere stemmetal ved Klaus Riskær,” siger Kresten Roland Johansen. 

Michael Dyrby erkender, at der er en svaghed i meningsmålingen, men han mener samtidig, at der også er styrker ved dens udformning, som man ikke får ved klassiske meningsmålinger, hvor der spørges mere åbent. 

“1,9 procent siger, at de helt sikkert vil stemme på ham. Og 8,6 procent svarer, at de overvejer det. Der er altså flere i posen, som tænker på, om de bør stemme på ham, og det kan man ikke opfange med en almindelig meningsmåling. Og det er også pointen med vores rundspørge: At se, om der reelt er interesse for ham, eller om han er helt ligegyldig,” siger Michael Dyrby. 

Michael Dyrby
Chefredaktør på B.T. Michael Dyrby. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Forrige artikel Er det 10 gange nemmere for indvandrere at få førtidspension? Er det 10 gange nemmere for indvandrere at få førtidspension? Næste artikel 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.