Avis sender Klaus Riskær i Folketinget med måling under spærregrænsen

En meningsmåling på forsiden af B.T. sender Klaus Riskær Pedersen og hans parti af samme navn i Folketinget, men partiet er havnet under spærregrænsen i meningsmålingen. Dermed kan man ikke konkludere, at Riskær og hans parti er på vej i Folketinget.   

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Klaus Riskær Pedersen har været de seneste ugers helt store samtaleemne i dansk politik, og den 23. februar kunne man på forsiden af B.T. læse, at en ”chokmåling sender Riskær i Folketinget.” 

Forsiden var baseret på en meningsmåling foretaget af YouGov for B.T., og selvom den var stort slået op på avisens forside den pågældende dag, var konklusionen ikke retvisende, skriver fagbladet Journalisten.

I YouGovs repræsentative meningsmåling blandt danskerne stod Klaus Riskær til at få 1,9 procent af stemmerne ved et kommende Folketingsvalg, og derfor holder B.T.'s forside ikke, fastslår Kresten Roland Johansen, der underviser i metode og brug af statistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

“For det første ligger han under spærregrænsen (på to procent, red.) i målingen, så selv hvis den holdt, ville han ikke komme ind. Og for det andet skal man tage højde for usikkerheden. Den betyder, at han måske eller måske ikke kommer ind. Men man kan ikke konkludere det,” siger Kresten Roland Johansen til Journalisten og tilføjer, at forsiden ikke ville være bestået på Journalisthøjskolen.

BT erkender bommert 

Hos B.T. er chefredaktør Michael Dyrby ikke sen til at indrømme, at forsiden er en klar fejl fra avisens side. Han påpeger desuden, at fejlen ikke optræder i B.T.'s netartikel, der blot konkluderer, at Riskær er tæt på at komme i Folketinget. 

Den udlægning er ifølge Kresten Roland Johansen helt på sin plads, så det er altså i tilblivelsen af avisforsiden, at fejlen er opstået. 

”Jeg ved ikke præcis, hvad der er sket. På redaktionsmøderne var vi meget opmærksomme på, at rundspørgen gav resultatet 1,9 procent. Og inde i avisen står der også, at han er tæt på. Så der er noget i processen med at lave den her forside, hvor der er gået noget galt,” siger Michael Dyrby til Journalisten.

Artiklen fortsætter under billedet

B.T.'s forside lørdag den 23. februar 2019

Flere svagheder 

Forsideformuleringen er ikke det eneste forbehold ved B.T.’s historie, for resultatet af meningsmålingen var sandsynligvis også blevet et andet, hvis man havde spurgt åbent til, hvad folk ville stemme ved et kommende Folketingsvalg. 

Sådan spørger man normalt i meningsmålinger, men i dette tilfælde har B.T. specifikt spurgt, om folk kunne finde på at stemme på Klaus Riskær Pedersen, og den metode er problematisk, fordi erfaringer viser, at resultatet af den måde at spørge på giver et skævt billede. 

“Det har man tidligere gjort med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, hvor man har skudt for højt. I de seneste dage har vi også set en klassisk meningsmåling, der giver Klaus Riskær et noget lavere stemmetal. Havde B.T. lavet sådan en, havde de sandsynligvis også fået et lavere stemmetal ved Klaus Riskær,” siger Kresten Roland Johansen. 

Michael Dyrby erkender, at der er en svaghed i meningsmålingen, men han mener samtidig, at der også er styrker ved dens udformning, som man ikke får ved klassiske meningsmålinger, hvor der spørges mere åbent. 

“1,9 procent siger, at de helt sikkert vil stemme på ham. Og 8,6 procent svarer, at de overvejer det. Der er altså flere i posen, som tænker på, om de bør stemme på ham, og det kan man ikke opfange med en almindelig meningsmåling. Og det er også pointen med vores rundspørge: At se, om der reelt er interesse for ham, eller om han er helt ligegyldig,” siger Michael Dyrby. 

Michael Dyrby
Chefredaktør på B.T. Michael Dyrby. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Forrige artikel Nej, mænd forlænger ikke livet ved Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster" Næste artikel 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park 5G er ikke årsag til hundredvis af døde fugle i hollandsk park
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.  

Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe?

Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe?

Socialdemokratiske borgmestre har godkendt opførelsen af 21 tyrkiske moskéer gennem tiden, skriver det alternative højrefløjsmedie Newspeek. Påstanden er ikke i nærheden af at være korrekt, viser TjekDets rundspørge til kommuner, og en række forskere stemmer i.