Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?

Frie grundskoler klarer sig bedre fagligt end folkeskoler, lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Det er en af grundene til, at regeringen har præsenteret en ny friere skoleform. Men ministerens påstand holder ikke, siger forskere.

"Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre..." 

Sagt af: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske.



Der er ifølge forskere, som TjekDet har talt med, ikke solid dokumentation for, at frie grundskoler generelt klarer sig bedre fagligt end folkeskoler. Undervisningsministeriets tal, som Merete Riisager bygger sin påstand på, er nemlig behæftet med betydelig usikkerhed.

“Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke, mellem og de ressourcesvage.”

Sådan lød det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) i Berlingske 1. september i år, da regeringen introducerede et forslag til en helt ny type grundskole. 

For står det til regeringen, skal forældre fremover ikke kun kunne vælge mellem folkeskolen og frie grundskoler, når børnene kommer i skolealderen. Som en del af et nyt folkeskoleudspil vil regeringen nemlig oprette en række selvstyrende skoler, der har selvbestemmelse som de frie grundskoler, men er uden egenbetaling ligesom folkeskolen.

Og ifølge Merete Riisager vil det være en fordel for elevernes faglighed, hvis flere folkeskoler får mulighed for selv at bestemme over blandt andet skoledagens længde, understøttende undervisning og obligatorisk lektiecafé, som var nogle af de omdiskuterede punkter ved den seneste folkeskolereform.

Men forskere afviser over for TjekDet, at der er solid dokumentation for, at frie grundskoler generelt klarer sig bedre fagligt end folkeskoler. For der er faktisk slet ikke så stor forskel på de forskellige skoletyper. Ministeriets opgørelse, der skulle vise, at frie grundskoler er fagligt stærkere, er nemlig behæftet  med betydelig usikkerhed.

  

Karakterer kan ikke stå alene 

Da vi spørger Undervisningsministeriet, hvad ministeren mener dokumenterer, at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskoler, får vi blandt andet tilsendt en række tal over, hvordan elever klarer sig fagligt på henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler.

I de tal kan man rigtigt nok se, at elever på frie grundskoler scorer højere karakterer end elever på de offentlige skoler. I skoleåret 2016/2017 nåede eleverne på folkeskolerne en gennemsnitlig karakter i de bundne prøvefag på 7,0. På de frie grundskoler lå elevernes karaktergennemsnit på 7,8 og altså et stykke over folkeskolernes.

Men det batter ikke meget at kigge på karakterer, siger Peter Allerup, professor emeritus i pædagogisk sociologi ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse (DPU).  

“Eleverne på de frie grundskoler præsterer bedre end de offentlige skoler. Men det skyldes, at eleverne på de frie grundskoler har en anden socioøkonomisk baggrund (forældrenes uddannelse og indkomst, red.) end dem på de offentlige. En sådan sammenligning er derfor nødt til at blive kontrolleret for elevernes socioøkonomiske baggrund,” siger Peter Allerup.

Peter Allerup

Og faktisk sender ministeriet os også tal, der tager højde for elevernes baggrund. Og ifølge dem er der en større andel af frie skoler end folkeskoler, der klarer sig bedre fagligt, end man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Tilsvarende er der en større andel af folkeskoler end frie grundskoler, der klarer sig dårligere fagligt, end man kunne forvente.  

Men heller ikke de tal kan dokumentere, at frie grundskoler generelt set klarer sig bedre fagligt end folkeskoler, vurderer Peter Allerup.

Og hvorfor så ikke? Jo, Undervisningsministeriets tal, der tager højde for elevernes baggrund, er baseret på en statistisk model. Den model har en forventning til, hvor godt elever klarer sig fagligt på en given skole. Og hvis eleven klarer sig bedre end forventet, så konkluderer modellen, at skolen har løftet eleven fagligt.

Men i virkeligheden kan det lige så vel være modellen, der har skudt ved siden af, og ikke nødvendigvis skolen, der har været særligt god, forklarer Peter Allerup.

“Det er en misforstået brug af statistik, og den udregning af løfteevne er ikke statistisk korrekt. Blot fordi der er forskel på en forventet og en faktisk elevpræstation, kan man ikke sige, at der er tale om et fagligt løft," siger Peter Allerup. 

Ikke den store forskel på skoletyper 

Også Rasmus Landersø, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, mener, at man skal passe på med at give de frie grundskoler æren for, at deres karakterer i gennemsnit er højere. For selv om tallene giver det indtryk, at elever på frie grundskoler klarer sig bedre fagligt, så er det altså ikke nødvendigvis de frie grundskolers fortjeneste.

"Forældre og børn, der vælger henholdsvis fri grundskole og folkeskole kan aldrig blive helt sammenlignelige, selv om forældrene har samme uddannelse, indkomst, jobtype eller alder. De vil altid adskille sig på et helt centralt punkt, netop deres valg af skole. Og når det kommer til stykket, er mennesker, der vælger forskelligt, ikke ens, selv om de ligner hinanden på en masse andre punkter. Derfor vil en sammenligning som denne aldrig kunne besvare spørgsmålet, om børnene klarerede sig bedst, fordi de gik på en fri grundskole, eller om de havde klaret sig bedst under alle omstændigheder," siger Rasmus Landersø.

Undervisningsministeriets tal

Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen VIA’s afdeling for pædagogik og samfund, afviser også, at man generelt kan udpege de frie grundskoler som bedre end folkeskoler. 

“Det er ikke sådan, at man klarer sig bedre, bare fordi man går på en friskole. Både friskoleelever og folkeskoleelever oplever engagerede lærere. Elevpræstationerne er heller ikke altid så forskellige, som man skulle tro ud fra debatten,” siger Andreas Rasch-Christensen. 

Men det betyder ikke, at der ikke kan være faglig forskel på skolerne i et bestemt område, understreger han. En fri grundskole kan sagtens klare sig bedre fagligt end folkeskolen, der ligger længere nede ad vejen. Men generelt betragtet er der ikke de store forskelle at finde mellem de to skoletyper.

Rasmus Landersø

Andre undersøgelser giver svar

Men hvad kan så give et brugbart svar på, om de frie grundskoler klarer sig bedre fagligt end folkeskolerne? 

Ifølge Peter Allerup er der andre undersøgelser, der er mere pålidelige, og som ministeren burde have skævet til. PIRLS og TIMSS er navnene på store internationale undersøgelser af skoleelevers læseevne og matematiske færdigheder. De kortlægger præstationer fra tusindvis af danske skoleelever på både folkeskoler og frie grundskoler, og med dem kan man følge med i, om eleverne bliver dygtigere eller dårligere til læsning og regning over tid, og hvordan de danske elever klarer sig sammenlignet med skoleelever fra andre lande.  

PIRLS og TIMSS adskiller sig fra ministeriets opgørelse, ved at de først fastslår elevernes præstation og derefter tjekker, om forskellen kan forklares af elevernes baggrund. Ministeriets opgørelse går omvendt til værks. Den vurderer, hvad man fagligt kan forvente af en elev ud fra elevens baggrund, og det er en usikker statistisk manøvre, siger Peter Allerup.   

Og i modsætning til Undervisningsministeriets opgørelse, konkluderer PIRLS og TIMSS, at det i Danmark ikke har den store betydning, om eleverne går på en fri grundskole eller på en folkeskole. Derimod har elevernes baggrund betydning for, hvor godt eleverne klarer sig. 

“Hvis man tager højde for den faktor, der hedder socioøkonomisk baggrund, så er der ikke forskel på de to skoletyper,” siger Peter Allerup. 

Andreas Rasch-Christensen

Skoleorganisationer har ikke samme holdning

Heller ikke formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, mener, at skoletypen bestemmer, om fagligheden er højere eller lavere på en given skole. At frie grundskoler generelt skulle klare sig bedre end folkeskoler, kan han ikke få øje på. 

“Jeg tror ikke, det er sådan i virkeligheden, at friskoler klarer sig bedre end folkeskoler, for det går op og ned. Kigger man på alle friskoler og folkeskoler i landet, så er det små marginaler, der udgør forskellen. Forskellen er ikke ret stor, når det kommer til stykket,” siger Peter Bendix Pedersen og peger på, at lærerne på de forskellige skoler ikke er synderligt forskellige, og at de i øvrigt er uddannet på de samme uddannelsesinstitutioner. 

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, insisterer dog på, at de frie grundskoler under hans organisation generelt klarer sig bedre fagligt end folkeskoler. Særligt når det kommer til at løfte de svage elever fagligt. 

Han bygger sit synspunkt på en undersøgelse, som organisationen har fået lavet af analyseinstituttet Epinion. Men ifølge både professor emeritus ved DPU Peter Allerup og seniorforsker ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø er der de samme metodiske problemer ved denne undersøgelse, som ved ministeriets tal. Dels er det usikkert at tale om at løfte eleverne, og dels er det svært at udpege, at eleverne klarer sig bedre, fordi de har gået på en fri grundskole. 

Men Karsten Suhr har alligevel tiltro til undersøgelsen og til, at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskoler. 

“Man kunne sagtens have valgt at tage mere med i undersøgelsen. Men det er gængse og anerkendte faktorer, som Epinion har valgt at tage med. Man kan altid angribe noget statistisk, fordi der er andre ting, der spiller ind. Men man er nødt til at begrænse sig, for at kunne sammenligne med andre undersøgelser,” siger Karsten Suhr. 

Undervisningministeren holder fast i udlægning

Merete Riisager, undervisningsminister, Liberal Alliance. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På trods af, at forskerne, som TjekDet har talt med, afviser, at Undervisningsministeriets tal kan underbygge, at frie grundskoler klarer sig bedre fagligt end folkeskoler, rokker det ikke ved Merete Riisagers udlægning. 

”Statistik og karakterer kan ikke sige alt om kvaliteten af skolernes undervisning og deres faglige formåen. Men karakterer er dog en af de vigtigste parametre, når man skal måle faglighed. Skolernes karakterer og den socioøkonomiske reference giver nyttig viden om forskelle i elevernes præstationer mellem folkeskoler og frie grundskoler. Og de faktorer peger som sagt på, at de frie grundskoler klarer sig fagligt bedre end folkeskolerne, selv om de får færre penge,” skriver undervisningsministeren i en mail til TjekDet.

Hvad er en fri grundskole?

Frie grundskoler dækker over flere forskellige betegnelser for skoler for eksempel friskole, privatskole og lilleskole.

Nogle frie grundskoler bygger på et religiøst livssyn, nogle på en bestemt pædagogik. De enkelte skolers pædagogiske tænkning og syn på, hvordan børn lærer, kan også være forskellig, alt efter hvilket grundlag skolerne har.

En fri grundskole kan planlægge og gennemføre undervisning på en anden måde end folkeskolen afhængig af, hvad der passer til deres værdigrundlag. De frie grundskoler kan på den måde selv vælge skoledagens længde, og om de vil gøre brug af nationale tests og prøver.

Kilde: Undervisningsministeriet

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

LÆS OGSÅ: Forskere: Ren spekulation at sige lærere favoriserer piger ved eksamen

LÆS OGSÅ: Nej, kommunerne har ikke nødvendigvis undladt at hjælpe 2.500 overgrebsramte børn

LÆS OGSÅ: Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

LÆS OGSÅ: Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men...

Forrige artikel Her er effekten af DF’s tyske loft over familiesammenføringer Her er effekten af DF’s tyske loft over familiesammenføringer Næste artikel Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn Nej, det er ikke en myte, at flere skoletimer giver dygtigere børn
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.