Corona: Vi aner ikke, om malariamedicin virker – og forsøget kan være farligt

Især et fransk studie af malariamedicins positive virkning på covid-19 har vakt genklang i den offentlige debat, selv om studiet tidligere er blevet kritiseret. Danske professorer advarer mod at give det til patienter nu og glæder sig derfor over, at et dansk forskningsprojekt tager medicin under lup.

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

I Frankrig har mikrobiologen og professoren Didier Raoult fra Marseille lynudgivet et videnskabeligt studie, der vækker håb om en effektiv medicin mod den frygtede coronavirus, der for tiden hærger verden. Det franske studie – og håbet om et gennembrud i jagten på en behandling – diskuteres vidt og bredt af både forskere, politikere og læger, hvor nogle ligefrem nu vil give det til patienter.

Men der er grund til at træde på bremsen. Det franske studie dokumenterer på ingen måde, at malariamedicinen hydroxyklorokin – eventuelt i kombination med antibiotikummet azithromycin – kan helbrede syge coronapatienter, siger Per Damkier, der er overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

“Der er tegn på, at det kan bidrage til, at virus udskilles hurtigere fra kroppen. Men det her studie giver ikke grundlag for at begynde at behandle patienter nu. Og om det rent faktisk virker på patienter, der er syge af covid-19, det ved vi ikke noget om," siger han efter at have læst studiet.

Til gengæld bakker han op om, at man hurtigst muligt igangsætter kontrollerede forsøg, der kan klarlægge, om malariamedicinen rent faktisk kan have en effekt på patienter med covid-19. Og flere forskere verden over er da også i gang.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

FAKTA: KINESISK STUDIE FINDER IKKE EFFEKT VED MALARIAMEDICIN
  • Et nyt kinesisk studie er netop blevet offentliggjort.
  • I dette studie trak man lod mellem patienter med lettere grad af covid-19 sygdom og delte dem i to grupper på hver 15 personer. Den ene gruppe fik hydroxyklorokin, og den anden fik placebo ud over den normale understøttende behandling.
  • Efter 5 dages behandling var der ingen forskel mellem de to grupper i forhold til, om virus var forsvundet. Men endnu vigtigere: der var ingen forskel på hvor syge de blev, udviklingen i deres lungebetændelse (vurderet på CT-skanning) eller indlæggelsesvarighed.
  • Én patient udviklede alvorlig sygdom. Denne patient fik hydroxyklorokin.
  • Resultaterne fra dette studie – som er væsentligt bedre designet end det franske - understøtter ikke de franske data. Desværre tyder det heller ikke på at der er en effekt hos patienter med covid-19 sygdom. Man kan ikke udelukke en mindre effekt da det trods alt er et lille studie.

Kilde: Per Damkier

Behandling kan have alvorlige bivirkninger

I det franske forsøg har forskerne testet to typer af behandlinger. En gruppe fik malariamedicin (hydroxyklorokin), mens seks patienter fik en kombination af malariamedicin (hydroxyklorokin) og antibiotika (azithromycin). Vi kan ikke afvise, at behandlingerne kan virke, men der kan være alvorlige bivirkninger ved de behandlinger, advarer Per Damkier.

"Der er faktisk et problem med den her kombinationsbehandling, som bliver solgt både af forfatterne og i medierne. Når man giver de to lægemidler sammen, kan det påvirke det elektriske system i hjertet i ugunstig retning og give risiko for rytmeforstyrrelser i hjertet. Også alvorlige," siger han og forklarer, at det i værste fald kan have fatale konsekvenser.

"Det betyder, at de normalt meget velregulerede signaler i hjertet bliver forstyrret, og det kan give uregelmæssig hjerteaktion og i værste tilfælde kan man få hjerteflimmer og hjertestop. Det er en bekymring, man har ved lægemidler, der påvirker hjertets overlevering. Det gør begge de her lægemidler."

Per Damkier understreger derfor også, at de patienter, der fik kombinationsbehandlingen i det franske forsøg, hver dag fik foretaget et hjertekardiogram, så lægerne kunne sikre sig, at deres hjerter fungerede, som de skal.

Siden mandag 23. marts har det ikke været muligt for praktiserende læger at udskrive malariamedicinen, fordi Lægemiddelstyrelsen har ændret regler for, hvem der må udskrive medicinen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Per Damkier er overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Malariamedicinen slår – måske – virus ned

Normalt tager det årevis at udvikle ny medicin, afprøve den først på celler og dyr og senere på mennesker og efterfølgende få myndighedernes godkendelse til at sælge den på det europæiske marked. Derfor vakte det også stor opsigt, at det franske studie kunne gennemføres og offentliggøres så hurtigt. En del af forklaringen er, at forskerne bag studiet på flere områder springer over, hvor gærdet er absolut lavest.

Blandt andet har forskerne slet ikke set på, om medicinen rent faktisk kan helbrede patienter, der er syge af covid-19. De har blot set på, hvordan mængden af coronavirus udvikler sig over tid for de blot 36 patienter, der er med i forsøget.

"Der er ingen oplysninger i det her studie om, hvordan det går patienterne. Vi får kun at vide, at virusmængden falder, men faldende virusmængde er ikke tilstrækkeligt til at sige noget om, hvordan det vil virke, hvis vi begynder at behandle patienter, der er svært syge af covid-19," siger Per Damkier.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

FAKTA: FORSKEL PÅ VIRUS OG SYGDOM
  • I studiet måler forskerne kun, om virus er forsvundet fra kroppen efter seks dages behandling.
  • Det er jo heldigvis langtfra alle smittede patienter, som udvikler alvorlig sygdom.
  • Det at være smittet med virus betyder ikke, at man har symptomer. Det at have symptomer er heldigvis ikke det samme som at udvikle alvorlig lungebetændelse, som kræver behandling på intensivafdeling og eventuelt respiratorbehandling.
  • Studiet kan derfor ikke svare på, om den foreslåede behandling hjælper patienter, som er alvorligt syge, eller om det eventuelt kan forebygge, at alvorlig sygdom udvikles hos smittede patienter.

Og så skulle man tro, at ansvaret for at anbefale malariamedicin som behandling af corona ligger hos medier eller andre, der har misforstået det franske studie. Men pilen peger faktisk direkte mod den franske mikrobiolog Didier Raoult og hans medforfattere, der står bag det kritiserede franske studie og som skriver følgende:

“Vi anbefaler derfor, at covid-19-patienter bliver behandlet med hydroxyklorokin (malariamedicin, red.) og azithromycin (antibiotika, red.) for at kurere deres infektion og begrænse spredningen af virus til andre mennesker for at bremse spredningen af covid-19 i verden.”

Og den anbefaling går langt ud over, hvad studiets resultater kan bære, lyder kritikken fra Per Damkier.

"Det er et vanvittigt tyndt grundlag at begynde at udbrede sådan en behandling på."

Den vurdering bakkes op af Michael Martin Nielsen, der skriver ph.d. om kulhydratkemi på Kemisk Institut på Københavns Universitet.

“Der findes på nuværende tidspunkt ikke overbevisende dokumentation for, at lægemidlet hydroxyklorokin virker som behandling af patienter med covid-19,” siger han efter at have gennemgået litteraturen på området.

Michael Martin Nielsen har de seneste uger holdt gratis onlineforedrag om den medicinalkemiske historie bag forskellige potentielle behandlinger af covid-19-patienter.

Hans konklusion er, at al øvrig forskning i malariamedicinen hydroxyklorokin som potentiel behandling – ud over det franske studie – er udført på celleniveau og derfor ikke siger noget om effekten på syge patienter. Michael Martin Nielsen glæder sig derfor også over, at der er sat en lang række forskningsprojekter i gang, så vi snart får mere viden på området.

Artiklen fortsætter under billedet.

Michael Martin Nielsen skriver ph.d. om kulhydratkemi på Kemisk Institut på Københavns Universitet og holder foredrag om den medicinalkemiske historie bag forskellige potentielle behandlinger af covid-19-patienter. (Privatfoto)

Dansk forskning er den rigtige vej

En gruppe danske forskere fra Hvidovre Hospital vil nu gå i gang med et forskningsprojekt, der skal undersøge, om behandlingen med malariamedicin og antibiotika virker på syge covid-19-patienter. Og det er den helt rette vej at gå, siger Per Damkier. Derudover er der på verdensplan igangsat adskillige forsøg, som vil bidrage til at belyse effekten.

"Jeg har fuld tillid til, at de dygtige danske læger og forskere, som er i gang med forsøget på syge patienter, laver et godt studie, der giver svar på, om det hjælper de syge patienter at give dem malariamedicin og eventuelt antibiotika samtidig,” siger Per Damkier og peger på to vigtige spørgsmål, som de mange forsøg skal forsøge at finde svar på:

”Klarer alvorligt syge patienter sig bedre, hvis de får den her behandling?"

”Kan man forebygge, at smittede patienter uden symptomer bliver alvorligt syge?”

“Kan behandling af smittebærere uden symptomer nedsætte risikoen for, at de smitter andre raske personer?”

Vi har spurgt Didier Raoult, der er hovedforfatter bag det franske studie, om han mener, at hans forsøg med blot seks patienter er tilstrækkeligt til at anbefale behandling med kombinationen af malariamedicin og antibiotika, sådan som han og kollegaerne gør i forskningsartiklen. Men han er ikke vendt tilbage med svar på vores gentagne henvendelser.

I USA har præsident Donald Trump flere gange delt anbefalinger om behandling med malariamedicinen hydroxyklorokin med sine 75 millioner følgere på Twitter. Et ældre ægtepar misforstod anbefalingen og troede, at de kunne undgå corona ved at indtage et rengøringsmiddel med klorokin, der dog bruges til at rengøre akvarier. Manden døde, mens kvinden tirsdag var i kritisk tilstand.

FAKTA: HER ER SVAGHEDERNE VED DET FRANSKE STUDIE
  • Forskerne undersøger ikke, om patienterne bliver raske. De ser udelukkende på, hvordan mængden af virus ændrer sig – studiet siger derfor ikke noget om, hvordan behandlingen reelt virker på syge patienter.
  • Den måde, man måler, om virus er til stede i kroppen, afviger fra, hvad man ellers anbefaler. Kriterierne anbefalet af Center for Disease Control i USA er slækket betydeligt i studiet.
  • Forskerne undersøger meget få patienter – faktisk får kun seks personer den behandling, som forskerne ender med at anbefale.
  • Når man forsker i virkningen af medicin, skal det være tilfældigt, hvilke patienter der får hvilken behandling. Det er uklart, hvordan behandlingerne er tildelt i studiet.
  • Forskerne skriver ikke, hvor meget virus patienterne har i kroppen fra start. Derfor kan vi ikke vide, hvor meget behandlingerne reelt reducerer mængden af virus.
  • Forskernes hovedresultat er, hvor meget virus patienterne har i kroppen på dag seks. Men det er slet ikke alle patienter, der er undersøgt på forsøgets sjettedag.
  • Forskerne udelukker seks patienter fra at være med i forsøget. Tre af dem ender på intensiv, men forskerne giver ingen forklaring på, hvorfor de blev udelukket fra forsøget.
  • Forskerne anbefaler en behandling, hvor covid-19-patienter både får malariamedicin og antibiotika. Men der kan være alvorlige bivirkninger – potentielt fatale – ved en sådan behandling. Derfor bør sådan en behandling kun afprøves i forbindelse med systematiske forskningsprojekter og under overvågning af medicinsk personale

Kilde: Per Damkier.

ARTIKLEN ER OPDATERET 16. APRIL 2020: Det er tilføjet, at Didier Raoult er både mikrobiolog og professor.

Forrige artikel EU-dokument: Russiske medier spreder desinformation om coronavirus EU-dokument: Russiske medier spreder desinformation om coronavirus Næste artikel Europa lukket ned: Sådan forsøger andre europæiske lande at begrænse coronasmitten Europa lukket ned: Sådan forsøger andre europæiske lande at begrænse coronasmitten
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.