Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Kinesiske bedemænd er i fuld gang med at desinficere en kollega, efter de har flyttet et lig på et hospital i den kinesiske by Wuhan den 30. januar 2020.
Kinesiske bedemænd er i fuld gang med at desinficere en kollega, efter de har flyttet et lig på et hospital i den kinesiske by Wuhan den 30. januar 2020.Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Daniel Greneaa Hansen

Fakta
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Siden coronavirussen brød ud i byen Wuhan i det centrale Kina, er internettet blevet ramt af en dårligdom, der hurtigt spredes til mennesker, men som næppe kræver isolation eller hospitalsindlæggelse, nemlig desinformation om den dræbende virus.

Af samme årsag har TjekDet og 60 andre faktatjekmedier fra 30 lande dannet fælles front i kampen mod den desinformation, som lige nu florerer. De 60 faktatjekmedier er ligesom TjekDet en del af det internationale faktatjeknetværk The International Fact-Checking Network, IFCN, der i skrivende stund har udført mere end 80 faktatjek, der alle vedrører coronavirus.

Desinformationen er bredspektret, men har indtil nu handlet om især tre forskellige områder: billede- og videomanipuleret materiale, husmoderråd og kure mod coronavirus og antallet af dødsfald på baggrund af virussen.

Falder folk om som døde fluer? 

Billede- og videomanipulation er to af de værktøjer, der ofte bliver brugt, når man vil sprede usandheder. Og debatten om coronavirus er ingen undtagelse. I øjeblikket flyder internettet over med billeder og videoer, som tvinges ind i en coronaviruskontekst, selv om indholdet ikke har det fjerneste at gøre med coronavirus.

Prøv at se på billedet nedenfor. Er det kinesere, der falder døde om, fordi de er blevet ramt af coronavirus, eller ligger de mange mennesker på jorden som led i et kunstprojekt?

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser det billede ud, som angiveligt viser, at smittede kinesere falder døde om på gaden. (Foto: Screenshot af facebookopslag. Billedet er oprindeligt taget af Kai Pfaffenbach fra Reuters)

Billedet er lagt på Facebook 30. januar og er delt over 100 gange, inden det brasilianske faktatjekmedie Lupa, som også er en del af IFCN, satte sig for at undersøge billedet.

Deres research viste hurtigt, at billedet har nul og niks at gøre med Kina og coronavirus. For at finde det sted, hvor billedet blev taget, skal vi seks år tilbage i tiden og mere end 8.000 kilometer mod vest til den tyske by Frankfurt. I 2014 lagde 528 mennesker sig nemlig på gaderne for at mindes de 528 mennesker, der døde i den nazistiske koncentrationslejr Katzbach.

Kurerer hvidløgssuppe coronavirus?

Nu hvor virussen er brudt ud, florerer der mange kreative bud på, hvordan den kan slås ned.

Især lande omkring Kina såsom Taiwan har været plaget af falske historier om, hvordan den smitsomme virus kan forebygges og kureres. Nogle af rådene lyder, at hvidløgssuppe kan være en kur mod coronavirus. Men hvis man helt vil undgå smitte, kan man spraye eddikesyre ud i luften.

Artiklen fortsætter under billedet

En kinesisk mand er i gang med at desinficere den kinesiske by Qingdao. Ikke med eddikesyre vel at mærke. (Foto: Stringer ./Reuters/Ritzau Scanpix)

Men uanset hvor sundt hvidløg er, og hvor skarpt eddikesyre lugter, har ingen af delene de virkninger, der bliver lovet. Det når både taiwanesiske og indonesiske faktatjekmedier frem til efter at have undersøgt rådene.

Andre kuriøse anbefalinger går på, at man bør undgå kolde drikke, is og søde sager i 90 dage. Men heller ikke her er der hold i påstandene.

Hvor højt er dødstallet?

Men hvor mange er så egentlig smittet med og døde af coronavirus? Yderst forskellige tal bliver nemlig kastet rundt fra forskellige steder i verden.

På en amerikansk hjemmeside kunne man 23. januar læse, at 112.000 mennesker er døde af virussen, mens flere spanske facebook- og twitterindlæg påstod, at dødstallet ligger på 10.000.

Og selv om virussen er dødelig, er tallet heldigvis langtfra så højt. De officielle tal er, at omkring 170 mennesker er omkommet, mens næsten 8.000 meldes smittet på verdensplan ifølge Verdenssundhedsorganisationen. Antallet af smittede frygtes dog at være langt højere.

Vil du følge med i udviklingen dag for dag, udgiver Verdenssundhedsorganisationen hver dag en situationsrapport, hvor de officielle tal på døde og smittede fremgår.

TjekDet holder øje

Det lader til, at det er de lande, hvor der er konstaterede smittede, som især er ramt af halve eller hele usandheder om virusudbruddet. 

”Siden de første tilfælde af smittede blev meldt ud, har vi ikke i samme grad set falske påstande om virussen på sociale medier herhjemme. Men nu aner vi, at også danske brugere af for eksempel Facebook og Instagram præsenteres for falske nyheder om situationen,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.dk.

Vendepunktet blev da medierne kunne berette om, at en mand blev indlagt på Skejby Sygehus i Aarhus. Myndighederne frygtede, at han var ramt af virussen. Det viste sig dog senere, at det ikke var tilfældet.

”Da den historie rejste rundt i det danske medielandskab, opdagede vi de første eksempler på falske påstande om coronavirussen. Så nu er vi også i gang med at faktatjekke flere påstande, der lige nu har størst opmærksomhed blandt danskerne på sociale medier,” siger han. 

Og her vurderer Thomas Hedin samarbejdet med de 60 faktatjekmedier som en kæmpe styrke og muligheder for at reagere hurtigt.

”Vi har nu løbende dialog med mange af partnerne i det internationale faktatjeknetværk. Og det er en kæmpe fordel, at vi har hurtig og direkte adgang til research og erfaringer hos kolleger verden over. Ikke mindst kan vi være på forkant, da mange af påstandene, der cirkulerer i andre lande, formodentlig også kommer til Danmark på et tidspunkt. Så i nogen grad ved vi faktisk, hvad vi skal holde øje med”.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu