Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Debatten om skolereformen handler mest om skoledagens længde. Og igen og igen citeres en undersøgelse, der viser, at eleverne synes, at skoledagen er for lang. Men undersøgelsen kan ikke bruges til at sige, de længere dage er et problem, siger forsker.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det vakte opsigt, da en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i oktober sidste år kunne konkludere, at hele 82 pct. af eleverne i folkeskolen mener, at skoledagen er enten lidt eller alt for lang. Det var nemlig en drastisk stigning, for inden skolereformens længere skoledage blev indført i 2014, var den tilsvarende andel kun 43 pct.

Om SFI’s undersøgelse

Debatten om skolereformen handler oftest om skoledagens længde, og netop derfor dukker SFI-undersøgelsens konklusion op igen og igen. Det ærgrer Chantal Nielsen, der er seniorforsker ved SFI og står bag undersøgelsen, at debatten er så fokuseret på antallet af undervisningstimer i folkeskolen. For undersøgelsen viser også, at skolebørnene er lige så glade og lige så interesserede i undervisningen, som før skolereformen trådte i kraft.

Ifølge Chantal Nielsen kan undersøgelsen derfor ikke bruges til at hævde, at der skulle være negative konsekvenser ved længere skoledage. Baseret på SFI’s analyse er der ikke noget problem med skoledagens længde, når elevernes trivsel og faglige interesse er blevet ved med at ligge på samme høje niveau.

”Elevernes kritiske holdning til skoledagens længde er blevet mere udbredt – også blandt elever, der trives i skolen. Man kan dog ikke med afsæt i elevernes holdning alene konkludere noget om, hvorvidt skoledagens længde er passende eller ej,” siger Chantal Nielsen og tilføjer, at elevernes trivsel formentlig ville have taget et dyk, hvis de længere skoledage var et problem.

Elevernes trivsel er vigtigst

At eleverne trives godt med at gå i skole, er ifølge Chantal Nielsen helt essentielt i folkeskolen, og flere studier peger på, at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og deres faglige præstationer. Glade børn er dygtige børn, siger forskning på området, og levernes trivsel er altså et vigtigt forhold at medregne for at forstå SFI’s konklusioner.

Senest har SFI’s undersøgelse været refereret over sommeren i år blandt andet af DR og TV 2, fordi undervisningsminister Merete Riisager (LA) netop har igangsat et forsøg med kortere skoledage på 50 folkeskoler landet over.

Men medierne har ikke bekymret sig om elevernes trivsel, når de har omtalt, at eleverne er utilfredse med de længere skoledage. SFI’s undersøgelse bliver brugt som udtryk for, at eleverne synes, at dagene er for lange uden at påpege, at eleverne alligevel trives godt med at gå i skole.

Netop undervisningsministerens forsøg med kortere skoledage kan ses som et symptom på, at debatten om skolereformen i for høj grad har været koncentreret om skoledagens længde. Og det er skidt for debatten om folkeskolen, at den har været blottet for forhold som elevernes trivsel og deres faglige interesse. Det er vigtige nuancer, der er gået tabt, mener Chantal Nielsen.

“Debatten ville blive mere kvalificeret, hvis man også inkluderede andre forhold, så det ikke bare handler om skoledagens længde, men også hvordan skoledagen er tilrettelagt” siger hun og påpeger, at de 8 ud af 10 elever, der er utilfredse med skoledagens længde, kommer til at stå og flagre for sig selv, uden skelen til om børnene trives.

Når man medregner elevernes trivsel og faglige interesse, så viser SFI’s undersøgelse snarere at skolerne er lykkedes med at indføre reformen, end at skoledagene er for lange, mener Chantal Nielsen.

“Det, der formentlig ligger bag, er, at skolerne og lærerne har været gode til at forsyne den længere skoledag med noget variation, så det, at skoledagen er blevet længere, ikke umiddelbart går ud over elevernes generelle trivsel.”

Chantal Nielsen understreger dog, at den konklusion er på det generelle plan, men ikke viser relevante forskelle for forskellige typer af børn.

”Det kunne være relevant at undersøge andre mål for elevernes velbefindende i skolen, for eksempel deres koncentrationsevne og træthed på forskellige tidspunkter på dagen. Derudover vil der formentligt være behov for at tage hensyn til elever med særlige behov, som ikke trives med den nuværende længde på skoledagen.”

På Twitter har pressechef i Danmarks Lærerforening Søren Olufsen spurgt TjekDet, hvorfor skoledagens længde ikke indgår i målingen af elevernes trivsel. Forklaringen er, at de otte indeks, der indgår i undersøgelsen (eks. elevernes trivsel, faglige interesse for skolen, lærer/elev-relation) bygger på en analyse af sammenhængene mellem de mange spørgsmål, eleverne har besvaret. Metoden hedder faktoranalyse og grupperer spørgsmål, der afdækker det samme tema. Det er blevet testet om spørgsmålet om skoledagens længde var relevant at inkludere, men analysen viste, at spørgsmålet ikke havde en tilstrækkelig stærk sammenhæng med de andre spørgsmål til at blive en del af nogle af de indeks. Derfor er det ikke med. Læs i øvrigt mere om faktoranalyse som metode i SFI’s rapport s. 6-7.

Artiklen er opdateret den 14. august - 09.56: Artiklen er opdateret med et uddybende citat fra Chantal Nielsen, der pointerer, at der kan være forskelle på forskellige typer af børn i forhold til udviklingen deres trivsel som følge af de lange skoledage. Derudover er der tilføjet en forklaring på, hvorfor skoledagens længde ikke indgår i SFI’s trivselsmål.

Forrige artikel Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet? Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet? Næste artikel Landkortene snyder dig: Grønland er langt mindre end Afrika Landkortene snyder dig: Grønland er langt mindre end Afrika
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.