Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket

Debatten om skolereformen handler mest om skoledagens længde. Og igen og igen citeres en undersøgelse, der viser, at eleverne synes, at skoledagen er for lang. Men undersøgelsen kan ikke bruges til at sige, de længere dage er et problem, siger forsker.

Det vakte opsigt, da en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i oktober sidste år kunne konkludere, at hele 82 pct. af eleverne i folkeskolen mener, at skoledagen er enten lidt eller alt for lang. Det var nemlig en drastisk stigning, for inden skolereformens længere skoledage blev indført i 2014, var den tilsvarende andel kun 43 pct.

Om SFI’s undersøgelse

Debatten om skolereformen handler oftest om skoledagens længde, og netop derfor dukker SFI-undersøgelsens konklusion op igen og igen. Det ærgrer Chantal Nielsen, der er seniorforsker ved SFI og står bag undersøgelsen, at debatten er så fokuseret på antallet af undervisningstimer i folkeskolen. For undersøgelsen viser også, at skolebørnene er lige så glade og lige så interesserede i undervisningen, som før skolereformen trådte i kraft.

Ifølge Chantal Nielsen kan undersøgelsen derfor ikke bruges til at hævde, at der skulle være negative konsekvenser ved længere skoledage. Baseret på SFI’s analyse er der ikke noget problem med skoledagens længde, når elevernes trivsel og faglige interesse er blevet ved med at ligge på samme høje niveau.

”Elevernes kritiske holdning til skoledagens længde er blevet mere udbredt – også blandt elever, der trives i skolen. Man kan dog ikke med afsæt i elevernes holdning alene konkludere noget om, hvorvidt skoledagens længde er passende eller ej,” siger Chantal Nielsen og tilføjer, at elevernes trivsel formentlig ville have taget et dyk, hvis de længere skoledage var et problem.

Elevernes trivsel er vigtigst

At eleverne trives godt med at gå i skole, er ifølge Chantal Nielsen helt essentielt i folkeskolen, og flere studier peger på, at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og deres faglige præstationer. Glade børn er dygtige børn, siger forskning på området, og levernes trivsel er altså et vigtigt forhold at medregne for at forstå SFI’s konklusioner.

Senest har SFI’s undersøgelse været refereret over sommeren i år blandt andet af DR og TV 2, fordi undervisningsminister Merete Riisager (LA) netop har igangsat et forsøg med kortere skoledage på 50 folkeskoler landet over.

Men medierne har ikke bekymret sig om elevernes trivsel, når de har omtalt, at eleverne er utilfredse med de længere skoledage. SFI’s undersøgelse bliver brugt som udtryk for, at eleverne synes, at dagene er for lange uden at påpege, at eleverne alligevel trives godt med at gå i skole.

Netop undervisningsministerens forsøg med kortere skoledage kan ses som et symptom på, at debatten om skolereformen i for høj grad har været koncentreret om skoledagens længde. Og det er skidt for debatten om folkeskolen, at den har været blottet for forhold som elevernes trivsel og deres faglige interesse. Det er vigtige nuancer, der er gået tabt, mener Chantal Nielsen.

“Debatten ville blive mere kvalificeret, hvis man også inkluderede andre forhold, så det ikke bare handler om skoledagens længde, men også hvordan skoledagen er tilrettelagt” siger hun og påpeger, at de 8 ud af 10 elever, der er utilfredse med skoledagens længde, kommer til at stå og flagre for sig selv, uden skelen til om børnene trives.

Når man medregner elevernes trivsel og faglige interesse, så viser SFI’s undersøgelse snarere at skolerne er lykkedes med at indføre reformen, end at skoledagene er for lange, mener Chantal Nielsen.

“Det, der formentlig ligger bag, er, at skolerne og lærerne har været gode til at forsyne den længere skoledag med noget variation, så det, at skoledagen er blevet længere, ikke umiddelbart går ud over elevernes generelle trivsel.”

Chantal Nielsen understreger dog, at den konklusion er på det generelle plan, men ikke viser relevante forskelle for forskellige typer af børn.

”Det kunne være relevant at undersøge andre mål for elevernes velbefindende i skolen, for eksempel deres koncentrationsevne og træthed på forskellige tidspunkter på dagen. Derudover vil der formentligt være behov for at tage hensyn til elever med særlige behov, som ikke trives med den nuværende længde på skoledagen.”

På Twitter har pressechef i Danmarks Lærerforening Søren Olufsen spurgt TjekDet, hvorfor skoledagens længde ikke indgår i målingen af elevernes trivsel. Forklaringen er, at de otte indeks, der indgår i undersøgelsen (eks. elevernes trivsel, faglige interesse for skolen, lærer/elev-relation) bygger på en analyse af sammenhængene mellem de mange spørgsmål, eleverne har besvaret. Metoden hedder faktoranalyse og grupperer spørgsmål, der afdækker det samme tema. Det er blevet testet om spørgsmålet om skoledagens længde var relevant at inkludere, men analysen viste, at spørgsmålet ikke havde en tilstrækkelig stærk sammenhæng med de andre spørgsmål til at blive en del af nogle af de indeks. Derfor er det ikke med. Læs i øvrigt mere om faktoranalyse som metode i SFI’s rapport s. 6-7.

Artiklen er opdateret den 14. august - 09.56: Artiklen er opdateret med et uddybende citat fra Chantal Nielsen, der pointerer, at der kan være forskelle på forskellige typer af børn i forhold til udviklingen deres trivsel som følge af de lange skoledage. Derudover er der tilføjet en forklaring på, hvorfor skoledagens længde ikke indgår i SFI’s trivselsmål.

Forrige artikel Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet? Tror to ud af tre danskere ikke på de nyheder, de ser på nettet? Næste artikel Landkortene snyder dig: Grønland er langt mindre end Afrika Landkortene snyder dig: Grønland er langt mindre end Afrika
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.