Er der "massivt flertal" for permanent grænsekontrol?

Kan Dansk Folkeparti påstå, at der er "massivt flertal" for dansk grænsekontrol? En læser har bedt os undersøge spørgsmålet.

 

Fakta

tjekdet tjek det påstand

"Dansk Folkeparti vil som før 2001 gennemføre grænsekontrol" ... "Et massivt flertal af danskerne ønsker det".

Citat: Ny annonce fra Dansk Folkeparti, der bl.a. har været trykt i Politiken 5. december.

tjek det tjekdet sandt men

I flere meningsmålinger er der blandt de adspurgte et signifikant flertal for at genindføre permanent grænsekontrol. Men om flertallet er stort nok til at blive kaldt "massivt" er lidt en smagssag.

”Et massivt flertal af de danske vælgere” ønsker permanent grænsekontrol ved de danske grænser.

Det er hovedbudskabet i en annonce, som Dansk Folkeparti blandt andet indrykkede i landets dagblade i denne uge.

annonce-df

Men er der belæg for den påstand? Det spørgsmål har en TjekDet-læser bedt os om at se nærmere på.

I annoncen oplyser Dansk Folkeparti ikke, hvorfra de ved, at der er et "massivt flertal" blandt danskerne for permanent grænsekontrol. Men efter en forespørgsmål fra TjekDet henviser Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, til fire meningsmålinger, der viser et flertal blandt danskerne for grænsekontrollen.

TjekDet har fundet frem til fem forskellige meningsmålinger, der i løbet af det seneste års tid har beskæftiget sig med spørgsmålet om permanent grænsekontrol. Vi har bedt en række eksperter vurdere, hvorvidt målingerne kan bruges som belæg for, at et "massivt flertal" af danskerne ønsker grænsekontrol.

En af meningsmålingerne er foretaget af analyseinstituttet Norstat for Altinget i august. Den konkluderer, at 58 procent af de adspurgte er for en permanent grænsekontrol. En anden meningsmåling for Jyllands-Posten, foretaget af Wilke, viser, at 52,4 procent svarer ja til, at grænsekontrollen skal gøres permanent.

Den seneste meningsmåling stammer fra Epinion for DR og viser, at omkring halvdelen af danskerne bakker op om at gøre grænsekontrollen permanent. 29 procent af de adspurgte er helt enige, og 20 procent er delvist enige i udsagnet: ”Danmark skal indføre permanent grænsekontrol med eksempelvis grænsebomme og grænsevagter.” 23 procent er helt uenige, og 12 procent er delvist uenige.

En læser skriver til TjekDet

Fraregner man de respondenter i meningsmålingerne, der har svaret neutralt eller bare har svaret ”ved ikke”, giver det på, tværs af de fem meningsmålinger, en opbakning til grænsekontrollen på mellem 52,1 og 63 procent.

Dansk Folkeparti strammer den

Men er det et massivt flertal?

”Jeg synes, det er at stramme den at kalde det massivt. Men der er ikke nogen tvivl om, at et flertal af danskerne bakker op om grænsekontrollen”, siger Kenneth Thue Nielsen, cand.scient.pol, analyseekspert og ejer af virksomheden Methods.

Han pointerer i samme åndedrag, at det er en diskussion om semantik.

”Hvor mange procent, der skal til, for at flertal er massivt, det må være op til den enkelte. Men jeg synes, man skal højere op for at kalde det massivt”.

Hvorvidt det er rimeligt at tale om et ”massivt” flertal er ifølge de andre forskere, TjekDet har været i kontakt med, også et spørgsmål om fortolkning.

”Jeg ville ikke selv skrive det sådan, men jeg synes heller ikke, det er misvisende”, siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-studerende og forsker i vælgeradfærd ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Sådan lyder svarene i meningsmålingerne

| Forstør   Luk

I løbet af i år er der gennemført mindst fem meningsmålinger, der alle beskæftiger sig med indførelsen af enten permanent eller midlertidig grænsekontrol.


Man får svar, som man spørger

David Nicolas Hopmann, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, mener, det er mere relevant at se på, hvordan spørgsmålsformuleringerne farver de resultater, meningsmålingerne kommer med.

”Om flertallet er massivt, kan man jo altid diskutere. Det, der er mere interessant, er spørgsmålsformuleringerne for, om folk er for eller imod grænsekontrol. Svaret er jo ikke mere kompliceret, end at man får svar efter, hvordan man spørger”, forklarer han.

Spørgsmålsformuleringen i den meningsmåling om grænsekontrol, Norstat foretog for Altinget i maj, lyder spørgsmålsformuleringen:

"Danmark har sammen med en række andre EU-lande anmodet Kommissionen om at få mulighed for at forlænge grænsekontrollen op til to år. Mener du, at det er en god eller dårlig idé, hvis Danmark forlænger grænsekontrollen op til to år?"

Den spørgsmålsformulering er David Nicolas Hopmann ikke helt vild med.

”I den undersøgelse fra maj (Norstat for Altinget, red.), hvor de fleste siger, at det er en god idé, er indledningen til spørgsmålet ret ledende. Enhver, der ikke har en stærk holdning til grænsekontrol vil tænke: Når de andre lande gøre det, hvorfor skal vi så ikke også gøre det?”

Han mener dog ikke, at man kan sige, at Dansk Folkeparti i deres annoncekampagne gør noget forkert.

”Men hvis du gerne vil have meningsmålinger om grænsekontrol, der giver et andet svar, så kan du formentlig nemt få det. Det er ikke det samme som at sige, at nogen snyder eller giver forkerte oplysninger, men når de færreste oplever grænsekontrol i deres dagligdag, vil de svare på baggrund af de informationer, de får. Hvis jeg indledte spørgsmålet med en information om, at borgmestrene i grænselandet er imod, eller hvor mange ressourcer den koster, vil du også få langt flere negative svar," forklarer David Nicolas Hopmann.

"Derfor skal man være forsigtig med at fortolke meningsmålinger” afrunder han.

Der er altså ingen tvivl om, at de fem meningsmålinger rent faktisk viser, at et flertal bakker op om at genindføre permanent grænsekontrol. Og flertallet i målingerne er statistisk signifikante. Men om det kan kaldes et "massivt flertal" er ifølge både Kenneth Thue Nielsen, Martin Vinæs Larsen og David Nicolas Hopmann en smagssag.

 

Forrige artikel Regeringens ekstra mio. til fødeafdelinger har et minus Næste artikel DF-ordfører overdriver politiets brug af Europol DF-ordfører overdriver politiets brug af Europol
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.