Er det mere sikkert at føde på et hospital end hjemme?

Mellem et og to ud af tusind nyfødte børn kunne være reddet, hvis moderen havde født på et hospital i stedet for i hjemmet. Sådan udlægger overlæge på en dansk fødeafdeling et studie. Men det kan man slet ikke udlede fra det konkrete studie.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Antallet af hjemmefødsler i Danmark er næsten tredoblet siden 2013, og i 2016 kom 1.718 babyer til verden i hjemmet. Men risikoen for dødfødsel og hjerneskade er større ved hjemmefødsler, mener Thomas Larsen, som er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og ledende overlæge på fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

“Der kan vi kun henholde os til nogle store engelske studier, og det er egentlig de studier, der har sat hele den her debat i gang. Og der kan vi se, at det er cirka én til to per tusind fødsler, som får en svær hjerneskade eller går til, i forhold til hvis man havde født inde på et hospital,” sagde Thomas Larsen til radio24syv d. 1. september i år.

Men det engelske studie, som han taler om, viser faktisk ingen sammenhæng mellem at føde hjemme og få et dødt barn eller et barn med en hjerneskade. Det viser et faktatjek, som Detektor har lavet.

Tallene i undersøgelsen er nemlig for små til at være statistisk underbyggede. Det fortæller en af forskerne bag den engelske undersøgelse fra 2011.  

“Vi har intet bevis for, at babyer som fødes på hospitalet i stedet for hjemme har større sandsynlighed for at overleve,” siger Peter Brocklehurst, professor i epidemiologi ved Birmingham Universitet til Detektor.

Sammenligner død med en brækket skulder

Undersøgelsen måler på otte forskellige konsekvenser for 19.551 hospitalsfødsler og 16.553 hjemmefødsler. De otte konsekvenser er: Svær hjerneskade, mild hjerneskade, dødfødsel, død inden for én uge, en brækket skulder, lungeproblemer, brækket kraveben og overrevet nerve. Heraf er 151 berørt af én af de konsekvenser, som studiet undersøger.

Men hjerneskade og dødfødsel er altså kun to ud af otte konsekvenser, og samtidig er der ingen signifikante forskelle mellem hospitalsfødende og hjemmefødende. Derfor kan Thomas Larsen ikke konkludere, som han gør.  

Men faktisk viste studiet en forøget risiko ved at føde hjemme for én enkelt gruppe, nemlig de førstegangsfødende.

“I dette specifikke studie var risikoen ved hjemmefødsler forøget for kvinder, der var førstegangsfødende. Det er fair at sige, at den overordnede risiko for førstegangsfødende i hjemmet var lav, men det var en signifikant forskel i forhold til førstegangsfødende, der planlagde hospitalsfødsel”, siger Peter Brocklehurst til Detektor.

Formanden rokker sig ikke

Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Thomas Larsen, som i første omgang kom med påstanden, vil ikke stille op til interview i Detektor. Han svarer i stedet på mail:

"De præcise estimater for den øgede risiko ved hjemmefødsel vil variere fra population til population, men pointen er, at der vil være (sjældne) tilfælde, hvor alvorlige skader vil kunne undgås, hvis man føder på hospitalet. Intet studie bruges alene, heller ikke det engelske ’Birthplace in England’, men studierne kan bruges samlet til at hjælpe med anslå det område risikoen ligger indenfor. Det kræver selvfølgelig statistisk viden, men også viden om den videnskabelige og kliniske sammenhæng. Vi skal som sundhedsfaglige sikre, at kvinderne og deres partneres valg træffes på et så velinformeret og neutralt værdigrundlag som muligt, så de tager den beslutning der er rigtig præcist for dem", skriver Thomas Larsen til Detektor.

Læs hele Detektors faktatjek her.

Det kan også gå helt galt, når politikere selv laver regnestykker. Senest kludrede en borgmesterkandidat fra Varde i tal om skat. 

Forrige artikel Hvor er Mette Frederiksens sharia-domstole? Hvor er Mette Frederiksens sharia-domstole? Næste artikel 17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister 17 dødsfald på Rigshospitalet kan ikke med sikkerhed forklares med ventelister
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.