Er økologi virkelig værre for klimaet end konventionelle fødevarer?

Ja, siger borgerlige politikere. Men miljøorganisationer siger nej, økologiske fødevarer udleder ikke mere drivhusgas end konventionelle. Det er svært at sige med sikkerhed, lyder svaret fra forskere.   

Er det økologisk eller konventionelt landbrug, der udleder mest CO2? Svaret er slet ikke så let, som politikere og organisationer giver indtryk af. 
Er det økologisk eller konventionelt landbrug, der udleder mest CO2? Svaret er slet ikke så let, som politikere og organisationer giver indtryk af. 
Andreas Oved Askjær Rasmussen

Hvis du vil udlede så lidt CO2 som muligt, så er det bedre at vælge de konventionelt dyrkede madvarer frem for de økologiske.

Sådan lyder det fra gang til gang i den vedvarende debat om, hvad der er bedst for klimaet: økologisk eller konventionelt landbrug.

I DR-programmet Deadline 10. juni var Liberal Alliances Alex Vanopslagh, ikke i tvivl.

“En af deres (klimaaktivisternes, red.) darlings er økologi. Men økologi udleder mere (CO2, red.), det er bedre med konventionelt landbrug. Og så lukker de ned, så er fakta ligegyldigt,” sagde partiets nyslåede politiske leder.

Også Venstres Mads Fuglede mener at vide, at konventionelle fødevarer er bedre for klimaet end økologiske.

“Jeg vælger så vidt muligt også økologiske madvarer fra, fordi de har et højere klimaaftryk,” siger han til Dagbladet Information til en artikel om egne madvaner.

Men det er lodret forkert, at økologi er skidt for klimaet, mener Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace i et debatindlæg, som organisationerne sammen har fået bragt i Fagmediet Økologisk.

Men hvem har så egentlig ret? Er det økologisk eller konventionelt landbrug, der udleder mest CO2?

Svaret er slet ikke så let, som politikere og organisationer giver indtryk af. Det kommer nemlig i høj grad an på, hvordan man gør landbrugets CO2-udledning op.

Hvad er klimaaftryk?

Produktion af fødevarer medfører udledning af drivhusgasser. Det kalder man fødevarernes klimaaftryk. Klimaaftryk koncentrerer sig altså ikke om, hvilken miljøpåvirkning der er af produktionen af en afgrøde, men hvilken virkning produktionen har på klimaet gennem udledning af drivhusgasser.

Her kan du finde de forskellige klimaaftryk fra en række fødevarer.   

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Gødning er skidt for klimaet

Når man sammenligner klimaaftryk for økologiske og konventionelle fødevarer, kan man gøre det på to måder.

I den første kigger man på, hvor meget drivhusgas landbruget udleder i forhold til det areal, det dækker. Og i den sammenligning er økologi mere klimavenligt end konventionelt landbrug, siger Sander Bruun, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

“Hvis man regner på klimaaftrykket i forhold til arealet, så er økologisk jordbrug næsten altid bedst. Kigger man på en hektar landbrugsjord, så er klimaaftrykket lavere ved økologi. Så lagde man hele det danske landbrug om til økologi, så vil der isoleret set komme en lavere påvirkning på klimaet,” siger han.

Årsagen er blandt andet, at den økologiske landmand ikke gøder på samme måde eller i samme mængde som den gængse konventionelle landmand. Og fra gødningen udledes lattergas, der bidrager til drivhuseffekten.

Men den metode er langt fra ideel til at gøre landbrugets klimaaftryk op.

Artiklen fortsætter under billedet

Jørgen Eivind Olesen, sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet.

“Gør man klimaaftrykket op per arealenhed, så er det klart, at man har en lavere udledning (af drivhusgasser, red.) ved økologi. Og det er simpelthen, fordi man bruger mindre kvælstof. Men til gengæld producerer økologiske landmænd også mindre (mængder af fødevarer, red.). Udbyttet er mindre, fordi de økologiske landmænd producerer mindre korn, kød og mælk per hektar end de konventionelle landmænd,” siger Jørgen Eivind Olesen, der er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet.

Dødt løb

I stedet gør man bedst regnskabet op ved at undersøge, hvor stort klimaaftrykket er for en produceret enhed, som forskerne kalder det. Altså om for eksempel et kilogram økologiske gulerødder er værre for klimaet end et kilogram konventionelle gulerødder.

“Og så er der stort set ikke forskel. Nogle gange er de konventionelle fødevarer højere i beregningerne, andre gang er det de økologiske,” siger Jørgen Eivind Olesen.

Også Sander Bruun har svært ved at udnævne en klimavinder, når man sammenligner producerede enheder.

“Det afhænger meget af, hvad det er for afgrøder, der er tale om. Der er eksempler på både det ene og det andet," siger han og tilføjer:

“Men det er meget svært at sige noget generelt. For økologisk og konventionelt landbrug er hver især vidt forskellige. Kigger man på kvægbrug, er der for eksempel rigtig meget forskel på, hvad for noget foder de bruger, og måden, som foderet bliver produceret på, har hver deres fordele og ulemper i forhold til klimaet,” siger han.

Hvad er ICROFS?

Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) koordinerer, fremmer og kommunikerer forskning i økologisk landbrug.

Centeret har eksisteret siden 1996 og er nedsat og økonomisk støttet af Miljø- og Fødevareministeriet.

ICROFS bidrager til videreudvikling af en markedsdrevet og konkurrencedygtig økologisektor og understøtter fortsat vækst i dansk økologi. Centeret har til huse i Aarhus Universitets faciliteter i Foulum ved Viborg. 

Kilde: ICROFS

Ifølge forskerne er der altså ikke noget, der tilsiger, at den konventionelle gulerod, man kan finde i supermarkedet, isoleret set har sat et mindre aftryk på klimaet end den økologiske gulerod.

Producerer ikke nok til at være klimavenligt

Men det betyder altså ikke, at vi i Danmark vil kunne reducere vores CO2-udledning ved at omlægge alle de konventionelle landbrug til økologiske landbrug. For eftersom de økologiske landbrug kræver et større areal til at producere fødevarer, så vil vi på et tidspunkt være nødt til at sløjfe naturområder, og pløje dem op for at få plads til de mange økologiske marker.

Og det trækker den anden retning i klimaregnskabet.

“Det vil skabe en udledning af CO2, som der ikke er taget højde for. Spørgsmålet er bare, hvor stor den effekt er. Og der er svaret, at det ved ingen,” siger Jørgen Eivind Olesen.

Beregningerne, som de fire organisationer hæfter sig ved, skulle demonstrere, at målt i udledning af drivhusgasser er økologi mere klimavenligt end det konventionelle landbrug. I debatindlægget fra Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace, henviser organisationerne til Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) og centerets indsamlede viden om økologi og klima.

Men ifølge Jørgen Eivind Olesen, der i flere tilfælde har samarbejdet med ICROFS, mangler beregningerne at tage højde for, at det økologiske landbrug ikke er nær så produktivt som det konventionelle.

“Fordi det er så usikkert, hvor meget mere økologiske landbrug vil udlede, så vælger man ikke at tage det med. Men det er i virkeligheden også en fejl. Fordi at noget er usikkert, betyder jo ikke, at effekten ikke findes. Vi ved bare ikke, hvor stor den er.”

Svensk studie: Økologi er skidt for skoven

Et nyt svensk studie kunne i december fortælle, at økologiske fødevarer sætter et væsentligt større aftryk på klimaet end hidtil antaget, hvilket også nåede vej til overskrifter i danske medier.

Studiet nåede frem til, at hvis svenskerne omlagde deres konventionelle landbrug til økologi, så ville de være nødt til at inddrage skov for at producere de samme mængder mad. Simpelthen fordi økologisk landbrug ikke er lige så effektivt som konventionelt landbrug. Og skove er ellers gode til at binde CO2, så det ikke siver ud i atmosfæren.

Økologiske afgrøder skulle ifølge studiet have et klimaaftryk, der er op mod 70 procent større.

Men helt så skævt er forholdet mellem økologiske og konventionelle fødevarer ikke, mener Jørgen Eivind Olesen.

“Studiet bygger på, at det manglende landbrugsareal alene skal løses ved at fælde skov. I praksis vil der også være andre effekter, der trækker i modsatte retning. For eksempel spiser økologiske forbrugere ikke helt så meget kød, og der kunne samtidig være incitamenter til at mindske fødevarespild. Så det er svært at sige, hvor meget større klimaaftryk økologi egentlig har,” siger han.

Omtalte personer

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu