KLUMME: Facebook blæser til kamp mod falske nyheder i Danmark

Det er allerede sket i udvalgte lande. Nu vil Facebook også klæde danske brugere bedre på til at gennemskue falske nyheder og misinformation.

Af Thomas Hedin, redaktør for TjekDet.dk

Elevatordøren åbner sig og åbenbarer en lille gang. Her er lidt koldt, trist og klinisk. På etagen er der kun én enkelt dør. Den er lavet af metal og har et lille kighul. Der står intet navn på døren. 

Vi står foran en elevator på en adresse i det centrale Stockholm. Etageoversigten fortæller os ikke, hvilken etage vi skal køre op på for at finde den virksomhed, hvor TjekDet er inviteret til møde. Heldigvis har jeg fået det at vide på forhånd.

Elevatordøren åbner sig og åbenbarer en lille gang. Her er lidt koldt, trist og klinisk. På etagen er der kun én enkelt dør. Den er lavet af metal og har et lille kighul. Heller ikke her er der navn på døren.

Det er med andre ord ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det. Jeg står i den kontorbygning i den svenske hovedstad, hvor Facebook har sit nordiske hovedkontor. Men de gør tydeligvis ikke gør det store nummer ud af at fortælle, at her har danskernes klart mest foretrukne sociale medie en filial.

Når jeg befinder mig i bygningen, er det fordi, Facebook har sat faktatjekkere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland i stævne. Facebook vil fortælle om sine planer med at give de nordiske brugere digitale redskaber til at kunne skelne mellem skidt og kanel i den uendelige strøm af information. Og i den forbindelse skal det sociale medie bruge partnere i de enkelte nordiske lande. En rolle som Facebook foreløbig har tiltænkt Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet – som det foreløbig eneste danske medie.

Sådanne partnerskaber har Facebook allerede indgået med adskillige faktatjekmedier i udvalgte lande uden for Norden.

Dansk valg udløser handling

Tidspunktet er ikke tilfældigt, fortæller Facebooks repræsentant på mødet. Under efterårets norske stortingsvalg samarbejdede Facebook med det norske Faktisk.no, der løbende fulgte og faktatjekkede debatten på bl.a. Facebook.

På baggrund af de erfaringer konkluderer Facebook, at det er tid til at give de nordiske brugere nogle af de samme værktøjer, som allerede er afprøvet i blandt andet USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Der er simpelthen et behov for, at “hjælpe brugerne med at føle sig faktuelt informeret og kunne træffe beslutninger på oplyst grundlag,” vurderer Facebook. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at forude venter et valg til den svenske Riksdagen i september og et dansk folketingsvalg, der skal finde sted senest til næste år.

Fra Facebooks side er der ikke bare tale om en ædel og helt så frivillig handling. Det sociale medie har i det seneste års tid været under heftig beskydning for at frasige sig ethvert ansvar for spredningen af falske nyheder og misinformation under det amerikanske præsidentvalg sidste år. 

Først sagde grundlæggeren, Mark Zuckerberg, at det er ”temmelig vanvittigt” at tro, at falske nyheder på Facebook havde indflydelse på det amerikanske præsidentvalg. Den klare afvisning udløste en lavine af kritik. Han erkendte dog senere, at Facebook under valget ikke bare havde lagt platform til løgnehistorier på stribe. Mediet var en slagmark for regeringer og organiserede politiske aktører, der forsøger at manipulere den offentlige debat verden over.

Danske knapper på vej

I januar introducerede Facebook derfor “The Journalism Project”, der især er målrettet journalister. Konkret er det en samlet pakke af digitale redskaber, der skal gøre det lettere at lave journalistisk research på Facebook. Et særligt afsnit i pakken handler om det sociale medies “fortsatte kamp for at dæmme op for falske nyheder”. Og det er her, vi finder grundlaget for en række af de værktøjer, som både brugere og faktatjekkere i udvalgte lande har fået adgang til. 

Foreløbig sidder Facebooks medarbejdere stadig i det centrale Stockholm og analyserer på erfaringerne fra blandt andet USA, Frankrig og Tyskland. Nogle af de tiltag, som det sociale medie har lanceret der, har vist sig enten at have en lang række af uheldige bivirkninger.

På mødet i Stockholm fik vi bl.a. stillet i udsigt snart at kunne bruge Facebooks “Fact Checking Tool”, der giver bedre mulighed for at overvåge og kortlægge spredningen af misinformation og falske nyheder. Og de danske Facebookbrugere har blandt andet udsigt til at få en særlig knap, hvor de kan tippe faktatjekkere om et opslag, som de mistænker kan være helt eller halvt på kant med sandheden.

Der er dog et enkelt aber dabei ved den service. Erfaringer fra andre lande viser, at knappen har fået en utilsigtet ‘succes’. Brugerne klikker løs på knappen, så faktatjekkerne bliver oversvømmet af tip. Og mange af indberetningerne er mere et udtryk for, at en bruger er uenig i for eksempel en plausibel holdning i et opslag. Noget, der ikke kan faktatjekkes.

Den knude skal Facebook først finde en løsning på, før knappen måske rulles ud til de danske brugere.

Alligevel har brugerindberetninger i de lande, hvor dette allerede er muligt, dog givet synlige resultater. Hvis en bruger forsøger at dele et opslag, der indeholder en falsk nyhed, vises en lille rød advarselstrekant. Opslaget kan dog stadig deles. 

Her er Facebook dog rendt ind i endnu et problem i forhold til de nordiske lande. For at et opslag kan få den røde advarselstrekant, skal mindst to af hinanden uafhængige faktatjekmedier have vendt tommelfingeren nedad. Men der er for få faktatjekmedier i de enkelte nordiske lande til at kunne opfylde det krav.

I perioden op til det danske folketingsvalg vil Facebook måske også gøre brug af et andet allerede afprøvet værktøj. Det er en tjekliste, der giver de danske vælgere gode råd til at spotte falske nyheder og misinformation.

Endelig kan pakken af nye tiltag også indeholde ændringer af Facebooks algoritme, der automatisk vil nedprioritere – endnu flere – opslag, der for eksempel har karakter af misinformation.

En længe ventet invitation

Da Facebooks invitation havnede i redaktionens indbakke, skete det knap et år efter, at TjekDet gik i luften. Undervejs er det gået op for os, at danskerne langt fra bombarderes med falske nyheder, hvor sandheden fylder lidt eller intet, som det især sker blandt amerikanske brugere. Den helt store udfordring herhjemme er derimod misinformation.

Og det er langt fra kun politikere og andre beslutningstagere, der har været genstand for faktatjek i TjekDets spalter. De sociale medier har nemlig også skabt en helt anden gruppe af debattører. Facebook har givet forfattere, musikere eller danskeren, der ikke har en kendisplatform, en markant stemme i den offentlige debat, fordi de er lykkedes med at samle lige så mange følgere, som der kan være i Boksen i Herning.

I årets løb har vi derfor set adskillige eksempler på ‘den helt almindelige dansker’, der med stor ‘viral succes’ har spredt et budskab, der har vist sig slet ikke at kunne bestå et faktatjek. Men netop disse markante stemmer i den offentlige debat på Facebook er svære at holde øje med og kortlægge. Derfor kommer Facebooks nye initiativ i Norden, som en kærkommen håndsretning.

At Facebook nu vitterlig har øjnene rettet mod de nordiske lande bekræftes af, at hovedkontoret i Stockholm snart vil have tre gange så mange ansatte som i dag. Derfor pakker kontoret snart sit habengut i kasser og flytter til en ikke oplyst adresse uden for centrum.

Og sikkert et sted uden navneskilt på døren og Facebooks logo bøjet i neon.

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: VI MENER: Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation

Forrige artikel LEDER: Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation LEDER: Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation Næste artikel KLUMME: Lisbeth Knudsen: #respektdemokratiet! KLUMME: Lisbeth Knudsen: #respektdemokratiet!
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.