Er danske forældre storforbrugere af daginstitutioner?

Er Danmark det land i verden, hvor flest børn må tilbringe dagen i børnehaver og vuggestuer, mens forældrene arbejder? Svaret er både og.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

De fleste danske forældre går, cykler eller kører alle hverdagsmorgener forbi vuggestuer og børnehaver for at sætte deres børn af, inden de skynder sig videre på arbejde. Danske forældre har faktisk verdensrekord i at sende deres børn i daginstitutioner - i hvert fald ifølge Radikale Venstre.

I en pressemeddelelse fra partiet, der har den politiske leder Morten Østergaard som afsender, står der nemlig, at "ingen steder i verden er så mange børn i daginstitutionerne [som i Danmark, red.]".

Men er det nu rigtigt, at danskerne sender flest børn afsted i vuggestue og børnehave? Både ja og nej.

Der findes ikke tal for, hvor mange børn, der er i daginstitutioner på verdensplan. Men både OECD og Eurostat har lavet opgørelser, der dækker hhv. OECD-landene og de europæiske lande, hvor brugen af daginstitutioner især er et udbredt fænomen. I OECD’s opgørelse er det europæiske lande, der placerer sig i top 10, og i begge opgørelser lægger Danmark sig helt i top, når det gælder børn i alderen 0-2 år.

I 2014 var 64 pct. af de danske 0-2-årige i daginstitution 30 timer om ugen eller mere ifølge Eurostat. Hos OECD er tallet nogenlunde det samme: 65,2 pct. OECD’s opgørelser skelner ikke mellem, om børnene går i daginstitution på fuld tid eller blot en time eller to om ugen.

På anden og tredjepladsen kommer Island og Norge, der dog ligger noget lavere med hhv. 44 og 42 pct.

"Rigtig mange danske børn begynder i daginstitution, når de kun er ti måneder gamle. Og jeg tror, rigtig mange forældre er i tvivl, om det er den rigtige beslutning, men alligevel kører de afsted med børnene med en klump maven. For de skal ud og arbejde," forklarer Ole Henrik Hansen, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Så når man ser på de helt små, er det altså rigtigt, at Danmark har flest børn i daginstitutionerne. Lidt mere nuanceret bliver billedet, når man retter blikket mod børnene i børnehavealderen - altså fra de er tre, til de er gamle nok til at begynde i skole.

"Når man ser på førskoleområdet (børnehavealderen, red.), vil der være mange lande, der sender rigtig mange børn afsted - især i de vestlige lande. Det er en del af velfærdsstaten," siger Ole Henrik Hansen.

Det bakker både OECD’s og Eurostats opgørelser op om, for når børnene er 3-5 år, er der ikke helt så stor forskel fra land til land på, om de er i daginstitution eller ej.

Fokuserer vi på børn, der går i daginstitution 30 timer eller mere om ugen, viser Eurostats opgørelse, at en endnu større del af de islandske forældre sender deres børn i børnehave. I Island er andelen af børn, der bliver sendt i børnehave - på islandsk leikskoli - endnu større end i Danmark. Her blev 96 pct. af børnene i 2014 sendt i daginstitution på fuld tid. Til sammenligning var det i Danmark 88 pct.

Danmark har altså ikke flest 3-5-årige i daginstitutionerne, men det er ikke langt fra. Og når det gælder børn under tre år, ligger vi helt i top.

"Sådan er det, fordi vi har et samfund, der fordrer, at både mor og far kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke for børnenes skyld. Det er for samfundets skyld," siger Ole Henrik Hansen, men påpeger samtidig, at det ikke nødvendigvis er dårligt for børnene.

Hvilke konsekvenser det har for børnene at blive sendt i daginstitution i en tidlig alder, er der ifølge Ole Henrik Hansen ikke noget forskning, der har klarlagt. Derfor er det strengt taget også svært at sige noget om, hvorvidt der er mange danske børn, der har en dårligere "start på tilværelsen", fordi de i højere grad end børn i andre lande bliver passet i en daginstitution, mens forældrene er på arbejde, som Morten Østergaard antyder i pressemeddelelsen.

TjekDet har bedt Morten Østergaard (RV) om en kilde til påstanden, og en af partiets medarbejdere henviser til tallene fra OECD. Som skrevet, viser de, ligesom tallene fra Eurostat, at flest danske børn er i daginstitution, når de er 0-2 år gamle, men at for de ældre børn over tre, må Danmark vige fra 1. pladsen.

Så har Morten Østergaard ret i, at der ikke er nogen steder i verden, hvor flere børn er i daginstitutioner? Ikke helt, men det er heller ikke helt forkert. Det kommer an på, hvilken aldersgrupper man ser på. Det er dog ikke helt nemt at afgøre spørgsmålet, da der ikke findes data på verdensplan.

 

Forrige artikel Trumpismen: Lige så populær i Danmark som i USA? Trumpismen: Lige så populær i Danmark som i USA? Næste artikel Er Trumps indsættelse den mest sete nogensinde? Er Trumps indsættelse den mest sete nogensinde?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.