Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen er udsat for sexchikane.

Kilde: Pressemeddelelse på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside


Undersøgelsen er ikke repræsentativ, og derfor kan man på baggrund af resultaterne ikke konkludere noget skråsikkert om omfanget. Man kan konkludere, at problemet eksisterer, men ikke sætte tal på, hvor mange der udsættes for sexchikane. Det kan være både flere eller færre end hver femte.

Uønskede kys, klap i numsen eller direkte opfordringer til sex er nogle af de mange grænseoverskridende oplevelser, elever i hotel- og restaurationsbranchen oplever, når de er i lære som en del af deres uddannelse. 

Det fremgår af en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der blev offentliggjort torsdag 14. november. Den blev hurtigt samlet op af forskellige skrevne medier, ligesom TV 2 News kunne fortælle historien dagen efter udgivelsen. 

I deres egen pressemeddelelse om rapporten lægger Institut for Menneskerettigheder selv vægt på, at det helt konkret skulle være hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen, der oplever sexchikane.  

Men undersøgelsens resultater kan slet ikke bruges til en så skråsikker konklusion om branchen, fastslår to eksperter i statistik over for TjekDet.  

“Undersøgelsen er ikke repræsentativ og kan derfor ikke bruges til at konkludere noget generelt,” siger Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent, hvor han blandt andet underviser i mediers brug af statistik. 

Han bakkes op af Kresten Roland Johansen, der er adjunkt ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i metode og statistik. 

“Man kan ikke sige på baggrund af undersøgelsen, at hver femte elev har oplevet sexchikane,” siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Sådan præsenterede Institut for Menneskerettigheder og flere medier undersøgelsens konklusioner.

Gode intentioner ikke nok

I rapporten skriver Institut for Menneskerettigheder, at deres resultater baserer sig på 270 svar på online spørgeskemaer besvaret af kokke-, tjener- og receptionistelever på fire af de i alt 38 skoler, som udbyder minimum én af de tre uddannelser her i landet. Oprindeligt var det tænkt, at seks skoler skulle medvirke, men to takkede nej til at være en del af undersøgelsen. 

De fire skoler, der er med, er efter eget ønske anonymiseret, men ifølge Institut for Menneskerettigheder ligger skolerne i forskellige dele af landet. Det skal sikre, at de afspejler elever over hele Danmark.  

Men trods de gode intentioner er fire skoler i fire forskellige regioner ikke nok til at gøre undersøgelsen repræsentativ, mener Erik Gahner Larsen.  

“Det er ikke nok bare at have fire skoler med, selvom de er spredt rent geografisk. Så havde det faktisk været bedre at have flere skoler med, men med færre besvarelser for hver skole. Det sikrer større repræsentativitet,” siger han. 

Institut for Menneskerettigheder omtaler selv de 270 svar som “et stort antal besvarelser”, men antallet imponerer ikke Erik Gahner Larsen. I rapporten nævnes det, at der samlet set er indskrevet omkring 2.700 elever på landets hotel- og restaurationsskoler, og dermed har 10 procent medvirket i undersøgelsen. 

Det er ikke nødvendigvis for lille en procentdel, men i denne sammenhæng taler det ikke ligefrem til undersøgelsens fordel, vurderer Erik Gahner Larsen. 

“10 procent kan jo være meget imponerende i nogle sammenhænge. Hvis det er 10 procent af vælgerbefolkningen til en meningsmåling forud for et folketingsvalg, så er det cirka 100.000 mennesker, og det er jo dejligt mange. 270 besvarelser kan være ganske fint, men når de ikke engang kan siges at være repræsentative, så holder det ikke,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Erik Gahner Larsen forsker blandt andet i mediernes brug af statistik og underviser i politik ved det britiske universitet University of Kent. (Foto: University of Kent)

Ikke dækning for påstand 

Kresten Roland Johansen istemmer Erik Gahner Larsens kritik af rapporten.  

Han undrer sig især over metodeafsnittet på side 18-20 i rapporten, der tager en masse forbehold for arbejdet bag undersøgelsen. For de ellers fine metodiske forbehold lader ikke til at være blevet inddraget synderligt i den måde, Institut for Menneskerettigheder præsenterer resultaterne på. 

“De skriver, hvad deres intention var, hvad de har gjort, og hvilke problemer de løb ind i, og konkluderer, at der kan være problemer med repræsentativiteten, men at de ikke finder det særlig sandsynligt. Men risikoen negligeres i præsentationen af resultaterne,” siger Kresten Roland Johansen.

Og det burde ikke være tilfældet, påpeger Erik Gahner Larsen. 

Når undersøgelsen ikke er repræsentativ, går det nemlig ikke at drage generelle konklusioner på baggrund af resultaterne. Og det gør Institut for Menneskerettigheder og flere medier, når de sætter konkrete tal på omfanget af sexchikane generelt i branchen. 

“Der er dækning i rapporten for at sige, at sexchikane og krænkelser er en udfordring, som nogle oplever, men at så og så mange generelt oplever det på baggrund af denne stikprøveundersøgelse, det kan man ikke konkludere,” siger Erik Gahner Larsen. 

Han understreger, at rapporten bestemt har sin berettigelse, fordi den kan påpege et problem i branchen. Og bare det, at én oplever sexchikane, er jo én for meget, som han formulerer det. 

Den holdning deler Kresten Roland Johansen, selvom det ikke ændrer ved, at rapporten ikke er repræsentativ. Forekomsten af sexchikane kan derfor reelt set være meget lavere i virkeligheden – men faktisk også meget højere. 

“De metodiske problemer bag undersøgelsen betyder ikke, at den ikke har værdi. Men det betyder altså, at man ikke kan generalisere på baggrund af den, som Institut for Menneskerettigheder og flere medier har gjort,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Kresten Roland Johansen, adjunkt på DMJX og ekspert i kvantitativ metode. (Foto: Celina Kimmie Dahl/DMJX)

Institut for Menneskerettigheder erkender uklarheder 

Bjarke Oxlund, der er chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne til rapporten, erkender, at der er visse usikkerheder ved undersøgelsen.  

Han anser den for at være “det hidtil mest kvalificerede bud på niveauet af sexchikane mod elever i branchen”, men fastslår samtidig, at den ikke skal vurderes efter grundvidenskabelige standarder. 

“Vores mål er ikke at nå til en endegyldig sandhed, at det er lige præcis 19, 20 eller 21 procent, der har oplevet sexchikane. Vores formål er at afdække, om der er et problem eller ej, og vi kan konkludere, at det er der,” siger Bjarke Oxlund. 

Artiklen fortsætter under billedet

Bjarke Oxlund er chefkonsulent og teamleder på Institut for Menneskerettigheders afdeling for køn og ligebehandling. (Foto: Institut for Menneskerettigheder)

Han erkender, at det burde have fremgået tydeligere af Institut for Menneskerettigheders pressemeddelelse om rapporten, at der er en hel del forbehold bag undersøgelsens resultater, som den gængse læser ikke nødvendigvis vil opdage. 

Det kan ifølge ham "diskuteres", om overskriften "Hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen udsat for sexchikane" er upræcis, men generelt kunne undersøgelsens forbehold godt stå tydeligere i pressemeddelelsen, indrømmer han. 

“Vi burde have været lige så tydelige om forbehold i vores pressemeddelelse og på hjemmesiden, som vi er i selve rapporten. Det vil blive ændret i opslaget på vores hjemmeside i løbet af i dag (torsdag, red.),” siger Bjarke Oxlund. 

Institut for Menneskerettigheder har torsdag morgen opdateret pressemeddelelsen på deres hjemmeside, så der i en faktaboks i bunden blandt andet står, at de ikke har “statistisk sikkerhed for, at tallene er repræsentative for alle elever i hotel- og restaurationsbranchen i Danmark”. Pressemeddelelsens overskrift står uændret. 

Her kan du se, hvordan pressemeddelelsen så ud inden rettelserne.

denne artikel kan du læse et andet faktatjek, hvor en undersøgelse fejlagtigt konkluderede, at Danmark er det dårligste sted i verden at få venner.

Forrige artikel Har Fakta sløjfet julen? Tusinder deler falsk opslag, der driver gæk med DF-politiker Har Fakta sløjfet julen? Tusinder deler falsk opslag, der driver gæk med DF-politiker Næste artikel Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.