I kisterne her ligger der druknede migranter og ikke coronapatienter

Et billede fra det coronaramte Italien rejser lige nu verden rundt. På billedet kan man se kister, så langt øjet rækker, men i kisterne ligger der slet ikke døde coronapatienter, for billedet blev taget helt tilbage i 2013. 

Foto: Skærmbillede fra facebookopslag
Daniel Greneaa Hansen

Italien er et af de lande, der er hårdest ramt af coronavirus med flere end 10.000 døde. For at advare omverdenen mod at ende i samme situation deler mennesker overalt på kloden lige nu et billede af en stor hal, der er fyldt med kister. hvor det hævdes, at billedet er taget under coronakrisen i Italien.

Billedet bliver også delt i Danmark med en lignende påstand.

“Det burde være grund nok til at blive hjemme! Sådan ser det ud i Italien!!!”

Men selvom Italien er hårdt medtaget af coronavirussen og mange har udviklet sygdommen covid-19, så har billedet intet at gøre med den nuværende krisesituation, som lige nu koster flere hundrede menneskeliv dagligt.

Artiklen fortsætter under billedet

Italien er hårdt ramt af coronavirus, og mange forsøger at advare andre lande mod at ende i samme situation ved at dele dette billede. Men billedet er fra 2013 og har ikke det fjerneste med coronavirus at gøre. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

TjekDets research viser nemlig, at billedet rigtigt nok er taget i Italien på øen Lampedusa, men det blev taget i 2013, altså flere år, inden den nye coronavirus brød ud.

Her kan du læse, hvordan vi fandt frem til den rigtige historie bag billedet.

På jagt efter billedet

For at finde ud af, hvor billedet stammer fra, tager vi værktøjerne Googles 'omvendte' billedsøgning og TinEye i brug. Begge tjenester kan søge efter billeder på nettet, der ligner det billede, man gerne vil undersøge.

Vi forsøger os først med Google ved at højreklikke på billedet og trykke på “Søg efter billedet på Google”. Men de eneste resultater, der kommer frem, er spanske og brasilianske hjemmesider, der også helt fejlagtigt bruger billedet som et bevis på, hvor hårdt Italien er ramt af coronavirus.

Derfor prøver vi den anden digitale tjeneste TinEye. På hjemmesiden skal man kopiere billedets webadresse ind, og her får vi et interessant match fra billeddatabasen Getty Images.

Artiklen fortsætter under billedet
TinyEye er et værktøj, der kan hjælpe med at finde ud af, om et billede ligger flere steder på internettet. (Foto: Skærmbilleder fra TinyEye.com).

Her står der nemlig, at billedet er taget af den italienske fotograf Alberto Pizzoli, som har beskrevet billedet med blandt andet “Lampedusa Migrant Boat Sinking Photos” eller på dansk “Lampedusa migrant båd synker fotos”. Desuden oplyser Getty Images, at billedet blev taget 5. oktober 2013.

Mere står der ikke.

Kisterne er til bådflygtninge

Med de nye oplysninger prøver vi at søge på billedet andre steder for at finde ud af, om billedet nu også stammer fra den syditalienske ø Lampedusa.

Vi søger derfor på “Lampedusa 2013 october” i den danske billeddatabase Scanpix og trykker på søg.

Vi finder ikke kun billedet fra facebookopslaget, som fotograf Alberto Pizzoli har taget på Lampedusa. Men søgningen hos Scanpix viser også en lang række andre fotos fra samme hal med de samme kister. Historien bag kisterne er en helt anden, og den har ikke det fjerneste at gøre med coronavirus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her kan du se det originale billede fra 2013, som altså fejlagtigt er blevet brugt til at advare mod coronasituationen i Italien i 2020. (Foto: Alberto Pizzoli/AFP/ Ritzau Scanpix)

I billedbeskrivelsen kan man nemlig læse, at billedet blev taget i Lampedusa Lufthavn to dage efter, at et skib med cirka 500 migranter kæntrede i Middelhavet 3. oktober 2013.

Skibet havde Europa som destination, og 300 af de 500 migranter, der var om bord på skibet, omkom, da skibet kæntrede. Blandt de omkomne var der flest fra Eritrea og Somalia.

Ulykken er blandt de værste skibsulykker i Middelhavet i forbindelse med flygtningestrømmen mod Europa.

Fakta

Sådan er billedet registreret i billeddatabasen Scanpix.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu