Nej, indianere brænder ikke alt ned hvert syvende år

Vi burde lade os inspirere mere af indianerne, for de brænder alting ned hvert syvende år og begynder forfra, siger Hella Joof, der sidder i Disruptionrådet. Men det fænomen kender forskere ikke noget til.

 


Fakta

I en video fra Disruptionrådet, der blev lagt på Facebook mandag, foreslår Helle Joof, at vi skal lade os inspirere lidt mere af indianere og gå fremtidens udfordringer i møde uden angst og med stor optimisme.  De "brænder hele lortet ned" hvert syvende år og starter forfra, fortæller skuespilleren, filminstruktøren, og nu også medlem af Disruptionrådet, i videoen.

"[...] jeg synes generelt, at mennesker skal disrupte deres liv, og det skal vi også som samfund. Indianerne! Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og jeg tror faktisk, at det er det, vi skal," siger Hella Joof i videoen.

Men er det nu også korrekt? Ikke ifølge Magnus Pharao Hansen, der er postdoc ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet indianske sprog og kultur.

"Der er så vidt jeg ved ingen indianere, der gør det, eller har gjort det," siger Magnus Pharao Hansen.

Han kan ikke genkende billedet af, at nogen indianerstammer skulle brænde alt ned med jævne mellemrum for så at starte forfra. Til gengæld ved han, at indianere - og alle mulige andre - brænder skove ned for at kunne anlægge marker.

"Der er selvfølgelig indianere, der er normader og derfor flytter fra et sted til et andet, hvis jorden er opbrugt. På det nye sted brænder man så skov ned for at kunne anlægge nye marker. Men det er jo ikke sådan noget, man bare gør, fordi man har en regel om at brænde det hele ned hvert syvende år. Og det er heller ikke noget indianerne er alene om at gøre. Det er der mange, der gør rundt omkring i verden, selvom det ikke er en særlig bæredygtig form for landbrug. Og det er heller ikke en kulturel eller religiøs ting, man gør bare for at forny. Det handler om, at man har opbrugt ressourcerne et sted og så skal videre," forklarer Magnus Pharao Hansen.

Ildslukning og afbrændte ejendele

Men hvor kan ideen så stamme fra? Ifølge Magnus Pharao Hansen kan man finde historiske eksempler, der minder lidt om det. Ingen af dem er dog helt, som det fænomen Hella Joof taler om.

"Jeg ved ikke, hvad det er, hun hentyder til, men hun kunne måske tænke på aztekerne (indiansk folkefærd, der i 1400- og 1500-tallet beherskede dele af det land, vi i dag kender som Mexico, red.), som havde et ildritual hvert 52. år. De havde en kompliceret kalender, der startede fra nul hvert 52. år. Og når kalenderen startede forfra, slukkede de al ild i hele det azteriske rige og slog al keramik i stykker. Og så var der derefter en ceremoni, hvor man tændte en ny ild, som man brugte til at antænde ildsteder igen. Så det er sådan et fornyelsesritual", fortæller Magnus Pharao Hansen.

Han har også et andet forslag til, hvor myten kan stamme fra.

"Et andet bud på, hvor Hella Joof måske kan have det fra, er Mojave indianerne, der levede i Californien og Arizona. Når nogen døde, brændte de deres ejendele, og så havde de en meget voldsom sørgeceremoni, hvor de skreg og sørgede. Og det er i nogle kilder blevet rapporteret som om, at de brændte hele deres landsby ned, hver gang der var en vigtig person, der døde. Men det var ikke sådan, at det rent faktisk foregik," fortæller Magnus Pharao Hansen.

Ella Paldam, der er ph.d. og ekstern lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, har et helt tredje bud på, hvor Hella Joofs idé om, at indianerne brænder alt ned og starter forfra, kunne stamme fra:

"Det kunne være Potlatchceremonierne, som blev afholdt af de indfødte folk på den amerikanske nordvestkyst (bl.a. Kwakwaka’wakw), hun tænker på. Det foregik sådan, at rigmænd inviterede andre fra nærområdet til store fester, og gav de indbudte gaver for at vise deres rigdom og politiske magt. I den forbindelse brændte nogle af dem rigdomme af. Men de destruerede værdigenstandene for at vise og konsolidere deres politiske status. Det har altså ikke været for at ’starte på en frisk’, som det lyder til, at Hella Joof antyder," forklarer Ella Paldam.

Hella Joof har ikke ønsket at kommentere eller forklare sin påstand.


Hvad er Disruptionrådet?

’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’ består af 1 formand (statsministeren), 7 ministre og 32 udvalgte medlemmer, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, eksperter samt fritænkere. Partnerskabet skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2018.

Rådsmedlemmerne skal diskutere følgende:

Hvor ser I Danmark være om 5-10 år? Og hvad med på længere sigt?

Hvad er de centrale udfordringer, som det er vigtigt at adressere?

Hvilke hovedelementer i den teknologiske udvikling og globaliseringen vil forventeligt have de største betydninger for arbejdsmarkedet?

Hvad er Danmarks styrkepositioner, og hvordan kommer vi stærkest videre?

Er der områder, hvor den danske samfundsmodel kan blive udfordret?

Hvilke centrale temaer og problemstillinger for Danmarks fremtid ønsker og bør partnerskabet drøfte på de kommende møder?

 

Forrige artikel Historikere afviser S-toppens udlægning af Anker Jørgensens udlændingepolitik Historikere afviser S-toppens udlægning af Anker Jørgensens udlændingepolitik Næste artikel Her er otte falske nyheder om terrorattentatet i Manchester Her er otte falske nyheder om terrorattentatet i Manchester