Nej, indianere brænder ikke alt ned hvert syvende år

Vi burde lade os inspirere mere af indianerne, for de brænder alting ned hvert syvende år og begynder forfra, siger Hella Joof, der sidder i Disruptionrådet. Men det fænomen kender forskere ikke noget til.

 


Fakta

I en video fra Disruptionrådet, der blev lagt på Facebook mandag, foreslår Helle Joof, at vi skal lade os inspirere lidt mere af indianere og gå fremtidens udfordringer i møde uden angst og med stor optimisme.  De "brænder hele lortet ned" hvert syvende år og starter forfra, fortæller skuespilleren, filminstruktøren, og nu også medlem af Disruptionrådet, i videoen.

"[...] jeg synes generelt, at mennesker skal disrupte deres liv, og det skal vi også som samfund. Indianerne! Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og jeg tror faktisk, at det er det, vi skal," siger Hella Joof i videoen.

Men er det nu også korrekt? Ikke ifølge Magnus Pharao Hansen, der er postdoc ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet indianske sprog og kultur.

"Der er så vidt jeg ved ingen indianere, der gør det, eller har gjort det," siger Magnus Pharao Hansen.

Han kan ikke genkende billedet af, at nogen indianerstammer skulle brænde alt ned med jævne mellemrum for så at starte forfra. Til gengæld ved han, at indianere - og alle mulige andre - brænder skove ned for at kunne anlægge marker.

"Der er selvfølgelig indianere, der er normader og derfor flytter fra et sted til et andet, hvis jorden er opbrugt. På det nye sted brænder man så skov ned for at kunne anlægge nye marker. Men det er jo ikke sådan noget, man bare gør, fordi man har en regel om at brænde det hele ned hvert syvende år. Og det er heller ikke noget indianerne er alene om at gøre. Det er der mange, der gør rundt omkring i verden, selvom det ikke er en særlig bæredygtig form for landbrug. Og det er heller ikke en kulturel eller religiøs ting, man gør bare for at forny. Det handler om, at man har opbrugt ressourcerne et sted og så skal videre," forklarer Magnus Pharao Hansen.

Ildslukning og afbrændte ejendele

Men hvor kan ideen så stamme fra? Ifølge Magnus Pharao Hansen kan man finde historiske eksempler, der minder lidt om det. Ingen af dem er dog helt, som det fænomen Hella Joof taler om.

"Jeg ved ikke, hvad det er, hun hentyder til, men hun kunne måske tænke på aztekerne (indiansk folkefærd, der i 1400- og 1500-tallet beherskede dele af det land, vi i dag kender som Mexico, red.), som havde et ildritual hvert 52. år. De havde en kompliceret kalender, der startede fra nul hvert 52. år. Og når kalenderen startede forfra, slukkede de al ild i hele det azteriske rige og slog al keramik i stykker. Og så var der derefter en ceremoni, hvor man tændte en ny ild, som man brugte til at antænde ildsteder igen. Så det er sådan et fornyelsesritual", fortæller Magnus Pharao Hansen.

Han har også et andet forslag til, hvor myten kan stamme fra.

"Et andet bud på, hvor Hella Joof måske kan have det fra, er Mojave indianerne, der levede i Californien og Arizona. Når nogen døde, brændte de deres ejendele, og så havde de en meget voldsom sørgeceremoni, hvor de skreg og sørgede. Og det er i nogle kilder blevet rapporteret som om, at de brændte hele deres landsby ned, hver gang der var en vigtig person, der døde. Men det var ikke sådan, at det rent faktisk foregik," fortæller Magnus Pharao Hansen.

Ella Paldam, der er ph.d. og ekstern lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, har et helt tredje bud på, hvor Hella Joofs idé om, at indianerne brænder alt ned og starter forfra, kunne stamme fra:

"Det kunne være Potlatchceremonierne, som blev afholdt af de indfødte folk på den amerikanske nordvestkyst (bl.a. Kwakwaka’wakw), hun tænker på. Det foregik sådan, at rigmænd inviterede andre fra nærområdet til store fester, og gav de indbudte gaver for at vise deres rigdom og politiske magt. I den forbindelse brændte nogle af dem rigdomme af. Men de destruerede værdigenstandene for at vise og konsolidere deres politiske status. Det har altså ikke været for at ’starte på en frisk’, som det lyder til, at Hella Joof antyder," forklarer Ella Paldam.

Hella Joof har ikke ønsket at kommentere eller forklare sin påstand.


Hvad er Disruptionrådet?

’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’ består af 1 formand (statsministeren), 7 ministre og 32 udvalgte medlemmer, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, eksperter samt fritænkere. Partnerskabet skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2018.

Rådsmedlemmerne skal diskutere følgende:

Hvor ser I Danmark være om 5-10 år? Og hvad med på længere sigt?

Hvad er de centrale udfordringer, som det er vigtigt at adressere?

Hvilke hovedelementer i den teknologiske udvikling og globaliseringen vil forventeligt have de største betydninger for arbejdsmarkedet?

Hvad er Danmarks styrkepositioner, og hvordan kommer vi stærkest videre?

Er der områder, hvor den danske samfundsmodel kan blive udfordret?

Hvilke centrale temaer og problemstillinger for Danmarks fremtid ønsker og bør partnerskabet drøfte på de kommende møder?

 

Forrige artikel Historikere afviser S-toppens udlægning af Anker Jørgensens udlændingepolitik Historikere afviser S-toppens udlægning af Anker Jørgensens udlændingepolitik Næste artikel Her er otte falske nyheder om terrorattentatet i Manchester Her er otte falske nyheder om terrorattentatet i Manchester
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.