LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Om forfatterne

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

"Vi trænger til et opråb fra det konkrete Danmark."

Ordene kommer fra Alex Vanopslagh (LA), tidligere medlem af Københavns borgerrepræsentation, men nu hjemvendt til Vestjyllands Storkreds for at stille op til Folketinget. I den forbindelse har han lavet en lang række videoer på Facebook under parolen ”Det arbejdende Danmark fortjener en stemme.”

”Det arbejdende Danmark” er naturligvis en konstrueret identitet, hvis man forstår det som et geografisk afgrænset område, for man arbejder som bekendt i hele Danmark. Derfor er det interessant at se Vanopslaghs fortælling om denne identitet og ikke mindst dens modsætning.

Men først: Hvad er identitet overhovedet?

Det er kontinuitet over tid; jeg er mig selv i dag, var det i går og er det også i morgen. Men det er også et udgangspunkt for at give mening til verden; et sted, hvorudfra man forstår sig selv og sine omgivelser.

Identitetspolitik handler så om politik for ens identitetsgruppe, altså dem, der deler ens identitetsmarkører - om at skabe et vi og kæmpe for vores interesser.

Normalt tænker vi på identitetspolitik som politik omkring køn, race eller seksualitet, men selv i et lille land kan man også føre identitetspolitik på baggrund af geografi.

Med hænderne i den jyske muld

Alex Vanopslaghs vi har forskellige betegnelser: ”det konkrete, arbejdende Danmark”, ”sunde og raske drenge i arbejde” eller mere specifikt: ”de hundredevis af landmænd der hver morgen står tidligt op stikker hænderne i den jyske muld". I flere af videoerne får dette vi endda helt konkrete navne og personligheder.

Vanopslagh præsenterer os for tegninger af Peter, der driver et landbrug i Them; Erik, der er familiefar i Silkeborg og lastbilchaufføren Jens, der bor i Aulum med sin kæreste.

Dette vi har en ganske særlig arbejdsmoral, lader Vanopslagh os forstå: "Det med at tjene sine egne penge og yde før man nyder, det er noget, jeg har fået ind med modermælken ligesom alle andre sunde og raske drenge og piger fra det konkrete Danmark," siger han i en video og tilføjer:

"Det kendetegner generelt de midt- og vestjyske samfund, at man sætter flid, hårdt arbejde og ærlighed højt."

Man kunne spørge, om ikke den slags var værdsat i hele landet. Men ifølge Vanopslagh findes der særlige ”midt- og vestjyske værdier”, og disse er ifølge ham årsagen til landsdelens høje produktivitet.

Denne forbindelse mellem geografi og værdier kendes også fra udtrykket ”danske værdier,” hvor den danske identitet kobles sammen med et særligt verdenssyn.

Koblingen mellem geografi og arbejdsetik er måske inspireret af partifællen Henrik Dahl, der i et interview om gymnasielevers fravær tidligere på året udtalte:

”Det er arbejdsmoralen, det drejer sig om, hvilket igen hænger sammen med jyders og københavnernes politiske ståsted. I de borgerligt prægede dele af Danmark og frem for alt i Jylland, melder man sig kun syg, hvis man er syg, mens socialisterne pjækker, fordi de er ligeglade.”

Ida Rullegardin siger ”puha” til biler

Selvom Vanopslaghs kampagne opbygger et tydeligt vi, er videoerne dog i høj grad også båret af en modstand imod et dem. Vi taler her ”den kreative københavnerklasse” og ”politikerne på Christiansborg”.

Også disse bliver tegnet og har navne; vi møder ”Mynte” der ”bor på Østerbro i København, og så arbejder hun til daglig som samskabelseskonsulent i den offentlige sektor. Det er sådan noget smart noget med FN's verdensmål. Og så kan hun ikke lide landbruget. Puha!"

Eller ”Ida Rullegardin” fra Vesterbro, der ikke kan lide biler; ”Puuuha. De larmer og de snavser, og der er noget med noget verdensmål og klima."

Vi møder også ”Sofie fra Nørrebro i København. Hun arbejder til daglig som integrationskonsulent i det offentlige. Det er sådan noget med at hælde penge ud af vinduet.”

Denne kreative københavnerklasse, må man forstå, hader landbruget og vil således have flere reguleringer, cykler til arbejde og vil derfor øge bilafgifterne, og stemmer på ”de rødgrønne partier”.

De forstår ikke ”hvad der foregår herude, eller hvad det vil sige at skabe succes, når man ikke bare kan nyde frugterne af at være en storby” og deler ”rundhåndet ud til fremmede og andre, der ikke gider at arbejde."

Faktisk er de i gang med en decideret ”udplyndring af det arbejdende folk” for at kunne betale deres ”prestigeprojekter”, som han gentagende gange hiver fat i.

Os på landet imod dem i byerne

Med andre ord tilbyder Alex Vanopslagh os et identitetspolitisk verdensbillede med et skarpt skel mellem os og dem.

Det er folket - Peter, Erik, Jens og de dygtige landmænd i det konkrete, arbejdende Danmark - mod eliten - Sofie, Mynte, Ida Rullegardin og konsulenterne fra den kreative københavnerklasse.

De sociale medier er effektive til denne type politik, fordi man her hurtigt kan ramme sin specifikke målgruppe og skabe engagement og identifikation.

Identitetspolitik kan alle forholde sig til, fordi det er noget, vi alle har, og typisk har stærke meninger om, så det egner sig godt til transmission, engagement og opmærksomhed på sociale medier.

Debatten om ”udkantsdanmark” over for de store byer er ikke ny.

Men den får et særligt identitetspolitisk præg, når politikere kobler det at bo et sted med nogle specifikke værdier, for eksempel en bestemt arbejdsetik, bekymring for ”virkeligheden” eller holdning til brugen af offentlige midler – og konstruerer modsætninger i befolkningen mellem os og dem, hvor de bare tænker på sig selv eller på anden vis er moralsk anløbne, mens vi er det sande og rigtige folk.

Det er ikke givende for debatten, men det skaber identifikation og engagement på de sociale medier – og det er der stemmer i.

Forrige artikel Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Næste artikel At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder
  • Anmeld

    Pelle Olesen · Altmuligmand

    Jo-jo, meeeen ...

    Jeg elsker Københavner-bashing. Det må jeg godt, for jeg stammer selv derfra. Men selvom jeg bor midt i Jylland, har jeg ikke brug for skattelettelser. Jeg har mere brug for at mine børn og deres børn ikke drukner i smeltet polar-is, for nu at sige det lidt firkantet. Jeg tror ikke det er fornuftigt at give landmænd "håndjern" på, fordi man har fundet en regnefejl ifht. CO2 udledning. Istedet bør der investeres i at opfinde måder at drive landbrug på, som udleder mindre CO2. Vi kan ikke bede landmænd om at læse til ingeniør og biokemiker i deres sparsomme fritid, det er ikke deres opgave. Jeg betaler gladeligt en procent mere i skat for at få ole-opfinder til at opfinde en løsning til landmanden. Er jeg så en klimatosse nu?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.