LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Om forfatterne

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

"Vi trænger til et opråb fra det konkrete Danmark."

Ordene kommer fra Alex Vanopslagh (LA), tidligere medlem af Københavns borgerrepræsentation, men nu hjemvendt til Vestjyllands Storkreds for at stille op til Folketinget. I den forbindelse har han lavet en lang række videoer på Facebook under parolen ”Det arbejdende Danmark fortjener en stemme.”

”Det arbejdende Danmark” er naturligvis en konstrueret identitet, hvis man forstår det som et geografisk afgrænset område, for man arbejder som bekendt i hele Danmark. Derfor er det interessant at se Vanopslaghs fortælling om denne identitet og ikke mindst dens modsætning.

Men først: Hvad er identitet overhovedet?

Det er kontinuitet over tid; jeg er mig selv i dag, var det i går og er det også i morgen. Men det er også et udgangspunkt for at give mening til verden; et sted, hvorudfra man forstår sig selv og sine omgivelser.

Identitetspolitik handler så om politik for ens identitetsgruppe, altså dem, der deler ens identitetsmarkører - om at skabe et vi og kæmpe for vores interesser.

Normalt tænker vi på identitetspolitik som politik omkring køn, race eller seksualitet, men selv i et lille land kan man også føre identitetspolitik på baggrund af geografi.

Med hænderne i den jyske muld

Alex Vanopslaghs vi har forskellige betegnelser: ”det konkrete, arbejdende Danmark”, ”sunde og raske drenge i arbejde” eller mere specifikt: ”de hundredevis af landmænd der hver morgen står tidligt op stikker hænderne i den jyske muld". I flere af videoerne får dette vi endda helt konkrete navne og personligheder.

Vanopslagh præsenterer os for tegninger af Peter, der driver et landbrug i Them; Erik, der er familiefar i Silkeborg og lastbilchaufføren Jens, der bor i Aulum med sin kæreste.

Dette vi har en ganske særlig arbejdsmoral, lader Vanopslagh os forstå: "Det med at tjene sine egne penge og yde før man nyder, det er noget, jeg har fået ind med modermælken ligesom alle andre sunde og raske drenge og piger fra det konkrete Danmark," siger han i en video og tilføjer:

"Det kendetegner generelt de midt- og vestjyske samfund, at man sætter flid, hårdt arbejde og ærlighed højt."

Man kunne spørge, om ikke den slags var værdsat i hele landet. Men ifølge Vanopslagh findes der særlige ”midt- og vestjyske værdier”, og disse er ifølge ham årsagen til landsdelens høje produktivitet.

Denne forbindelse mellem geografi og værdier kendes også fra udtrykket ”danske værdier,” hvor den danske identitet kobles sammen med et særligt verdenssyn.

Koblingen mellem geografi og arbejdsetik er måske inspireret af partifællen Henrik Dahl, der i et interview om gymnasielevers fravær tidligere på året udtalte:

”Det er arbejdsmoralen, det drejer sig om, hvilket igen hænger sammen med jyders og københavnernes politiske ståsted. I de borgerligt prægede dele af Danmark og frem for alt i Jylland, melder man sig kun syg, hvis man er syg, mens socialisterne pjækker, fordi de er ligeglade.”

Ida Rullegardin siger ”puha” til biler

Selvom Vanopslaghs kampagne opbygger et tydeligt vi, er videoerne dog i høj grad også båret af en modstand imod et dem. Vi taler her ”den kreative københavnerklasse” og ”politikerne på Christiansborg”.

Også disse bliver tegnet og har navne; vi møder ”Mynte” der ”bor på Østerbro i København, og så arbejder hun til daglig som samskabelseskonsulent i den offentlige sektor. Det er sådan noget smart noget med FN's verdensmål. Og så kan hun ikke lide landbruget. Puha!"

Eller ”Ida Rullegardin” fra Vesterbro, der ikke kan lide biler; ”Puuuha. De larmer og de snavser, og der er noget med noget verdensmål og klima."

Vi møder også ”Sofie fra Nørrebro i København. Hun arbejder til daglig som integrationskonsulent i det offentlige. Det er sådan noget med at hælde penge ud af vinduet.”

Denne kreative københavnerklasse, må man forstå, hader landbruget og vil således have flere reguleringer, cykler til arbejde og vil derfor øge bilafgifterne, og stemmer på ”de rødgrønne partier”.

De forstår ikke ”hvad der foregår herude, eller hvad det vil sige at skabe succes, når man ikke bare kan nyde frugterne af at være en storby” og deler ”rundhåndet ud til fremmede og andre, der ikke gider at arbejde."

Faktisk er de i gang med en decideret ”udplyndring af det arbejdende folk” for at kunne betale deres ”prestigeprojekter”, som han gentagende gange hiver fat i.

Os på landet imod dem i byerne

Med andre ord tilbyder Alex Vanopslagh os et identitetspolitisk verdensbillede med et skarpt skel mellem os og dem.

Det er folket - Peter, Erik, Jens og de dygtige landmænd i det konkrete, arbejdende Danmark - mod eliten - Sofie, Mynte, Ida Rullegardin og konsulenterne fra den kreative københavnerklasse.

De sociale medier er effektive til denne type politik, fordi man her hurtigt kan ramme sin specifikke målgruppe og skabe engagement og identifikation.

Identitetspolitik kan alle forholde sig til, fordi det er noget, vi alle har, og typisk har stærke meninger om, så det egner sig godt til transmission, engagement og opmærksomhed på sociale medier.

Debatten om ”udkantsdanmark” over for de store byer er ikke ny.

Men den får et særligt identitetspolitisk præg, når politikere kobler det at bo et sted med nogle specifikke værdier, for eksempel en bestemt arbejdsetik, bekymring for ”virkeligheden” eller holdning til brugen af offentlige midler – og konstruerer modsætninger i befolkningen mellem os og dem, hvor de bare tænker på sig selv eller på anden vis er moralsk anløbne, mens vi er det sande og rigtige folk.

Det er ikke givende for debatten, men det skaber identifikation og engagement på de sociale medier – og det er der stemmer i.

Forrige artikel Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Næste artikel At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder
Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Hverken IKEA eller Føtex dropper julen

Både IKEA og Føtex er under anklage for at 'gå på knæ for muslimer'. Det skyldes, at IKEA kalder en kollektion for 'Vinterfest', og Føtex falder en bolle for 'vinterbolle' i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke lavet af religiøse hensyn, siger både Føtex og IKEA.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.