LA-kandidat fisker jyske stemmer med københavner-bashing

KOMMENTAR: I en videokampagne på Facebook kalder en politiker fra Liberal Alliance ”det arbejdende folk” i ”det konkrete Danmark” til kamp imod ”den kreative københavnerklasse.” Selv i et lille land kan man splitte befolkningen over geografiske forskelle i et os og et dem - ikke mindst ved hjælp af de sociale medier.

Om forfatterne

Af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

"Vi trænger til et opråb fra det konkrete Danmark."

Ordene kommer fra Alex Vanopslagh (LA), tidligere medlem af Københavns borgerrepræsentation, men nu hjemvendt til Vestjyllands Storkreds for at stille op til Folketinget. I den forbindelse har han lavet en lang række videoer på Facebook under parolen ”Det arbejdende Danmark fortjener en stemme.”

”Det arbejdende Danmark” er naturligvis en konstrueret identitet, hvis man forstår det som et geografisk afgrænset område, for man arbejder som bekendt i hele Danmark. Derfor er det interessant at se Vanopslaghs fortælling om denne identitet og ikke mindst dens modsætning.

Men først: Hvad er identitet overhovedet?

Det er kontinuitet over tid; jeg er mig selv i dag, var det i går og er det også i morgen. Men det er også et udgangspunkt for at give mening til verden; et sted, hvorudfra man forstår sig selv og sine omgivelser.

Identitetspolitik handler så om politik for ens identitetsgruppe, altså dem, der deler ens identitetsmarkører - om at skabe et vi og kæmpe for vores interesser.

Normalt tænker vi på identitetspolitik som politik omkring køn, race eller seksualitet, men selv i et lille land kan man også føre identitetspolitik på baggrund af geografi.

Med hænderne i den jyske muld

Alex Vanopslaghs vi har forskellige betegnelser: ”det konkrete, arbejdende Danmark”, ”sunde og raske drenge i arbejde” eller mere specifikt: ”de hundredevis af landmænd der hver morgen står tidligt op stikker hænderne i den jyske muld". I flere af videoerne får dette vi endda helt konkrete navne og personligheder.

Vanopslagh præsenterer os for tegninger af Peter, der driver et landbrug i Them; Erik, der er familiefar i Silkeborg og lastbilchaufføren Jens, der bor i Aulum med sin kæreste.

Dette vi har en ganske særlig arbejdsmoral, lader Vanopslagh os forstå: "Det med at tjene sine egne penge og yde før man nyder, det er noget, jeg har fået ind med modermælken ligesom alle andre sunde og raske drenge og piger fra det konkrete Danmark," siger han i en video og tilføjer:

"Det kendetegner generelt de midt- og vestjyske samfund, at man sætter flid, hårdt arbejde og ærlighed højt."

Man kunne spørge, om ikke den slags var værdsat i hele landet. Men ifølge Vanopslagh findes der særlige ”midt- og vestjyske værdier”, og disse er ifølge ham årsagen til landsdelens høje produktivitet.

Denne forbindelse mellem geografi og værdier kendes også fra udtrykket ”danske værdier,” hvor den danske identitet kobles sammen med et særligt verdenssyn.

Koblingen mellem geografi og arbejdsetik er måske inspireret af partifællen Henrik Dahl, der i et interview om gymnasielevers fravær tidligere på året udtalte:

”Det er arbejdsmoralen, det drejer sig om, hvilket igen hænger sammen med jyders og københavnernes politiske ståsted. I de borgerligt prægede dele af Danmark og frem for alt i Jylland, melder man sig kun syg, hvis man er syg, mens socialisterne pjækker, fordi de er ligeglade.”

Ida Rullegardin siger ”puha” til biler

Selvom Vanopslaghs kampagne opbygger et tydeligt vi, er videoerne dog i høj grad også båret af en modstand imod et dem. Vi taler her ”den kreative københavnerklasse” og ”politikerne på Christiansborg”.

Også disse bliver tegnet og har navne; vi møder ”Mynte” der ”bor på Østerbro i København, og så arbejder hun til daglig som samskabelseskonsulent i den offentlige sektor. Det er sådan noget smart noget med FN's verdensmål. Og så kan hun ikke lide landbruget. Puha!"

Eller ”Ida Rullegardin” fra Vesterbro, der ikke kan lide biler; ”Puuuha. De larmer og de snavser, og der er noget med noget verdensmål og klima."

Vi møder også ”Sofie fra Nørrebro i København. Hun arbejder til daglig som integrationskonsulent i det offentlige. Det er sådan noget med at hælde penge ud af vinduet.”

Denne kreative københavnerklasse, må man forstå, hader landbruget og vil således have flere reguleringer, cykler til arbejde og vil derfor øge bilafgifterne, og stemmer på ”de rødgrønne partier”.

De forstår ikke ”hvad der foregår herude, eller hvad det vil sige at skabe succes, når man ikke bare kan nyde frugterne af at være en storby” og deler ”rundhåndet ud til fremmede og andre, der ikke gider at arbejde."

Faktisk er de i gang med en decideret ”udplyndring af det arbejdende folk” for at kunne betale deres ”prestigeprojekter”, som han gentagende gange hiver fat i.

Os på landet imod dem i byerne

Med andre ord tilbyder Alex Vanopslagh os et identitetspolitisk verdensbillede med et skarpt skel mellem os og dem.

Det er folket - Peter, Erik, Jens og de dygtige landmænd i det konkrete, arbejdende Danmark - mod eliten - Sofie, Mynte, Ida Rullegardin og konsulenterne fra den kreative københavnerklasse.

De sociale medier er effektive til denne type politik, fordi man her hurtigt kan ramme sin specifikke målgruppe og skabe engagement og identifikation.

Identitetspolitik kan alle forholde sig til, fordi det er noget, vi alle har, og typisk har stærke meninger om, så det egner sig godt til transmission, engagement og opmærksomhed på sociale medier.

Debatten om ”udkantsdanmark” over for de store byer er ikke ny.

Men den får et særligt identitetspolitisk præg, når politikere kobler det at bo et sted med nogle specifikke værdier, for eksempel en bestemt arbejdsetik, bekymring for ”virkeligheden” eller holdning til brugen af offentlige midler – og konstruerer modsætninger i befolkningen mellem os og dem, hvor de bare tænker på sig selv eller på anden vis er moralsk anløbne, mens vi er det sande og rigtige folk.

Det er ikke givende for debatten, men det skaber identifikation og engagement på de sociale medier – og det er der stemmer i.

Forrige artikel Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Se videoen fra vores valgmøde: Skattepolitikken får EU-politikerne op på dupperne Næste artikel At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder At sandheden er kompleks, betyder ikke, at der eksisterer alternative sandheder
  • Anmeld

    Pelle Olesen · Altmuligmand

    Jo-jo, meeeen ...

    Jeg elsker Københavner-bashing. Det må jeg godt, for jeg stammer selv derfra. Men selvom jeg bor midt i Jylland, har jeg ikke brug for skattelettelser. Jeg har mere brug for at mine børn og deres børn ikke drukner i smeltet polar-is, for nu at sige det lidt firkantet. Jeg tror ikke det er fornuftigt at give landmænd "håndjern" på, fordi man har fundet en regnefejl ifht. CO2 udledning. Istedet bør der investeres i at opfinde måder at drive landbrug på, som udleder mindre CO2. Vi kan ikke bede landmænd om at læse til ingeniør og biokemiker i deres sparsomme fritid, det er ikke deres opgave. Jeg betaler gladeligt en procent mere i skat for at få ole-opfinder til at opfinde en løsning til landmanden. Er jeg så en klimatosse nu?

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.