BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

Er hussælgere for grådige? Vil gør-det-selv-folket virkelig genbruge? Og giver de fleste forældre deres børn lommepenge? Arrgh..! Mit hoved sprænges af spænding. Hvor er Dolph, og hvor er hans kølle?

Om Kresten Roland Johansen

Af Kresten Roland Johansen, projektleder og underviser i kvantitativ metode, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Vi kender dem til bevidstløshed fra det daglige nyhedsflow. En ny undersøgelse viser. Men her er der ikke tale om tænketanke eller fagforeninger. Der er ikke tale om forskningscentre, myndigheder eller politiske aktører. Der er ikke tale om nogen, der har en samfundsagenda eller ønske om at belyse en væsentlig problemstilling. Fælles for disse undersøgelser er, at afsenderen er kommerciel: Rejsebranchen, ejendomsmæglerbranchen, forsikringsbranchen, bankerne, bilbranchen, datingsites og you name it. De har alle forstået, at letbenede undersøgelser med et tungt element af identifikation er en genvej til omtale. Til dig, der er forælder, lillesøster, husejer og forbruger. Til dig, der elsker rejser og god sex.

Og det skal de have lov til. Men man skal grave dybt i artiklerne efter spor af nyhedskriterier, kildekritik og selvstændig journalistisk bearbejdning. Opbygningen er typisk denne: Først præsenteres et par hovedkonklusioner fra undersøgelsen. Herefter inddrages 1-2 mundtlige kilder, som kommenterer på resultaterne. Hvor kommer disse kilder fra? Meget ofte fra den kommercielle afsender selv. Eller fra en samarbejdspartner. Det kan være relationschefer, kommunikationschefer, forebyggelseschefer eller økonomer og rådgivere i diverse afskygninger. Til sidst en faktaboks med gode råd og tips til dig, der selv står og har brug for en bank/forsikring/bolig/ferie eller genbrugsmaterialer. Og så er den historie fortalt.

Undersøgelsens resultater er i virkeligheden inderligt ligegyldige. Vinklen kan gnidningsfrit tilpasses ethvert tænkeligt resultat af undersøgelsen, som bare skal vise et eller andet. Et. Eller. Andet. Nå, mener 46 procent af Nykredits franchisetagere, at hussælgerne er grådige? Nå, giver 7 ud af 10 forældre deres 8-12 årige børn lommepenge? Dooolph!

For det handler om reklame. Ofte indirekte reklame. Men indimellem også fuldfed og eksplicit reklame for et nyt produkt eller en ny service. Vil du genbruge, så kan DBA hjælpe dig. Vil du give lommepenge på en ny og smart måde, så kan Danske Bank hjælpe dig. Vil du have videoovervågning af dit hus, så kan Tryg Forsikring hjælpe dig. Og er hussælgere for grådige? Jamen. Jamen… Arrgh! Skide ligegyldigt. Men Nybolig kan hjælpe dig.

Hvornår er undersøgelser bullshit?

Når resultatet af undersøgelsen er ligegyldigt. Når det i virkeligheden handler om noget helt andet. Når reklame forklædes som undersøgelser. Det er bullshit.

Men hvornår er det så et Kinderæg af bullshit?

Når afsenderen foregiver, at undersøgelsen er ”new research”. Foregiver at undersøgelsen er repræsentativ med udtryk som ”landsdækkende undersøgelse”, hvor der i virkeligheden er tale om en undersøgelse gennemført blandt egne kunder, egne forretninger og egne medlemmer. Når man går på fisketure i statistisk signifikante forskelle og afhængigheder og herefter kalder det årsagssammenhænge. Når der vinkles på ikke-signifikante forskelle. Og når resultaterne generaliseres vidt og bredt, uden at man overhovedet gør rede for stikprøvens sammensætning. Eller sagt på en anden måde: Når indholdet er ligegyldigt, når indpakningen er vildledende, og når overraskelsen aldrig indfinder sig, så er der tale om et Kinderæg af bullshit.

Undersøgelserne finder på forunderlig vis vej til avisernes spalter. Eksemplerne, som alle er aktuelle, er hentet fra lokalaviser, regionalaviser og landsdækkende dagblade. Jeg er sikker på, at meget ryger lodret i skraldespanden, rundt omkring på redaktionerne. Jeg er også sikker på, at det hænger mange journalister langt ud af halsen. Men ikke nok. Se blot dette eksempel fra Jyllands-Posten: Undersøgelse fra skraldespanden: Hvad hvisker danske kvinder i øret på deres elsker inden sex? Jamen kan de ligefrem bevæge sig baglæns op fra skraldespanden igen?

LÆS OGSÅ: Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?

LÆS OGSÅ: Dumper kloge mennesker oftest køreprøven?

LÆS OGSÅ: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne?

LÆS OGSÅ: Der er systematiske forskelle i institutternes politiske målinger

LÆS OGSÅ: Journalister sjusker med usikre meningsmålinger

Forrige artikel BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook? BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook? Næste artikel BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.