BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

Er hussælgere for grådige? Vil gør-det-selv-folket virkelig genbruge? Og giver de fleste forældre deres børn lommepenge? Arrgh..! Mit hoved sprænges af spænding. Hvor er Dolph, og hvor er hans kølle?

Om Kresten Roland Johansen

Af Kresten Roland Johansen, projektleder og underviser i kvantitativ metode, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Vi kender dem til bevidstløshed fra det daglige nyhedsflow. En ny undersøgelse viser. Men her er der ikke tale om tænketanke eller fagforeninger. Der er ikke tale om forskningscentre, myndigheder eller politiske aktører. Der er ikke tale om nogen, der har en samfundsagenda eller ønske om at belyse en væsentlig problemstilling. Fælles for disse undersøgelser er, at afsenderen er kommerciel: Rejsebranchen, ejendomsmæglerbranchen, forsikringsbranchen, bankerne, bilbranchen, datingsites og you name it. De har alle forstået, at letbenede undersøgelser med et tungt element af identifikation er en genvej til omtale. Til dig, der er forælder, lillesøster, husejer og forbruger. Til dig, der elsker rejser og god sex.

Og det skal de have lov til. Men man skal grave dybt i artiklerne efter spor af nyhedskriterier, kildekritik og selvstændig journalistisk bearbejdning. Opbygningen er typisk denne: Først præsenteres et par hovedkonklusioner fra undersøgelsen. Herefter inddrages 1-2 mundtlige kilder, som kommenterer på resultaterne. Hvor kommer disse kilder fra? Meget ofte fra den kommercielle afsender selv. Eller fra en samarbejdspartner. Det kan være relationschefer, kommunikationschefer, forebyggelseschefer eller økonomer og rådgivere i diverse afskygninger. Til sidst en faktaboks med gode råd og tips til dig, der selv står og har brug for en bank/forsikring/bolig/ferie eller genbrugsmaterialer. Og så er den historie fortalt.

Undersøgelsens resultater er i virkeligheden inderligt ligegyldige. Vinklen kan gnidningsfrit tilpasses ethvert tænkeligt resultat af undersøgelsen, som bare skal vise et eller andet. Et. Eller. Andet. Nå, mener 46 procent af Nykredits franchisetagere, at hussælgerne er grådige? Nå, giver 7 ud af 10 forældre deres 8-12 årige børn lommepenge? Dooolph!

For det handler om reklame. Ofte indirekte reklame. Men indimellem også fuldfed og eksplicit reklame for et nyt produkt eller en ny service. Vil du genbruge, så kan DBA hjælpe dig. Vil du give lommepenge på en ny og smart måde, så kan Danske Bank hjælpe dig. Vil du have videoovervågning af dit hus, så kan Tryg Forsikring hjælpe dig. Og er hussælgere for grådige? Jamen. Jamen… Arrgh! Skide ligegyldigt. Men Nybolig kan hjælpe dig.

Hvornår er undersøgelser bullshit?

Når resultatet af undersøgelsen er ligegyldigt. Når det i virkeligheden handler om noget helt andet. Når reklame forklædes som undersøgelser. Det er bullshit.

Men hvornår er det så et Kinderæg af bullshit?

Når afsenderen foregiver, at undersøgelsen er ”new research”. Foregiver at undersøgelsen er repræsentativ med udtryk som ”landsdækkende undersøgelse”, hvor der i virkeligheden er tale om en undersøgelse gennemført blandt egne kunder, egne forretninger og egne medlemmer. Når man går på fisketure i statistisk signifikante forskelle og afhængigheder og herefter kalder det årsagssammenhænge. Når der vinkles på ikke-signifikante forskelle. Og når resultaterne generaliseres vidt og bredt, uden at man overhovedet gør rede for stikprøvens sammensætning. Eller sagt på en anden måde: Når indholdet er ligegyldigt, når indpakningen er vildledende, og når overraskelsen aldrig indfinder sig, så er der tale om et Kinderæg af bullshit.

Undersøgelserne finder på forunderlig vis vej til avisernes spalter. Eksemplerne, som alle er aktuelle, er hentet fra lokalaviser, regionalaviser og landsdækkende dagblade. Jeg er sikker på, at meget ryger lodret i skraldespanden, rundt omkring på redaktionerne. Jeg er også sikker på, at det hænger mange journalister langt ud af halsen. Men ikke nok. Se blot dette eksempel fra Jyllands-Posten: Undersøgelse fra skraldespanden: Hvad hvisker danske kvinder i øret på deres elsker inden sex? Jamen kan de ligefrem bevæge sig baglæns op fra skraldespanden igen?

LÆS OGSÅ: Er storesøskende virkelig dårligere til at køre bil?

LÆS OGSÅ: Dumper kloge mennesker oftest køreprøven?

LÆS OGSÅ: Hvorfor styrtdykkede Dansk Folkeparti i meningsmålingerne?

LÆS OGSÅ: Der er systematiske forskelle i institutternes politiske målinger

LÆS OGSÅ: Journalister sjusker med usikre meningsmålinger

Forrige artikel BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook? BLOG: Deles 92% af danske nyhedshistorier på Facebook? Næste artikel BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed
Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.