Nej, 500.000 danskeres job er ikke direkte afhængige af EU’s indre marked

En halv million danske arbejdspladser afhænger af, at Danmark er med i det indre marked, siger flere EU-positive politikere og organisationer. Men den påstand er misvisende, siger forskere.

En halv million danske arbejdspladser er direkte afhængige af EU’s indre marked

Kilde: Flere danske politikere og organisationer


Der er i Danmark mere end en halv million jobs, der på en eller anden måde arbejder med at eksportere til lande, der er med i EU’s indre marked. Men eksporten til de lande er ikke afhængig af, at Danmark er en del af EU’s indre marked. Vi kunne nemlig godt eksportere til EU-landene, selv om vi ikke var en del af det indre marked. Det ville bare være på ringere betingelser.

Skal man fremhæve noget, der er en sund forretning for Danmark, så kunne det være adgangen til det indre europæiske marked. Her kan varer, personer og tjenesteydelser bevæge sig uhindret over landegrænser, og på den måde sikrer det mere handel mellem EU-landene. 

Og adgangen til det indre marked er så betydelig for dansk økonomi, at mere end 500.000 danske arbejdspladser ligefrem afhænger af det.  

Sådan lyder det i hvert fald igen og igen fra politikere og organisationer. 

Men den udlægning af Danmarks gevinst ved at være med i EU’s indre marked er misvisende, viser vores faktatjek. 

Et velberejst argument 

Blandt de mere prominente navne i koret finder vi blandt andet politisk leder for Radikale Venstre, Morten Østergaard, der i en partilederdebat om EU på TV 2 News tilbage i november sagde: 

“Mere end 500.000 danskere skylder deres arbejde til, at vi har fri bevægelighed over EU’s (indre, red.) grænser for varer og for mennesker.” 

Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss, har også tilsluttet sig regnestykket. På sin hjemmeside skriver hun, at “mere end en halv million danske job afhænger af, at vi frit kan sælge vores varer i EU.” 

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gentog budskabet i en tale i sidste uge og henviste til en udregning fra arbejdsgiverforeningen Dansk Industri.  

Men selv om adgangen til det indre marked har været gunstig for dansk økonomi, så er det altså forkert, at en halv million danskere skylder deres arbejde til det. For så skulle en halv million danskere stå uden job, hvis man forestiller sig, at Danmark trådte ud af EU’s indre marked. Og det er helt utænkeligt, siger nationaløkonomer til TjekDet.

Meningsløs taløvelse 

Det er ikke en ny ide, at en halv million danske jobs er afhængige af EU’s indre marked. For skruer vi tiden knap fem år tilbage til Europa-Parlamentsvalget i 2014, turnerede den samme påstand. Dengang var afsenderen Dansk Industri, der i et notat fra 2012 skriver, at “500.000 danske arbejdspladser afhænger af EU.”

Allan Sørensen

I en rapport, der er udarbejdet for Erhvervsministeriet, optræder et endnu større tal, nemlig 578.000 arbejdspladser. Der står også, at de mange jobs - som svarer til en femtedel af alle arbejdspladser i Danmark – er arbejdspladser, der er knyttet til eksport til lande i EU's indre marked.  

Men det betyder altså ikke, at arbejdspladserne er direkte afhængige af det indre marked, siger Allan Sørensen, der er lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.  

“Lukker vi ned for det indre marked, vil der ikke være en halv million danskere, der kommer til at gå derhjemme og trille tommelfingre. Faldet i beskæftigelsen vil være langt mindre, for vi ville jo stadig eksportere til det indre marked, selv om vi ikke længere var medlem af det,” siger han. 

Det vil altså gå ud over Danmarks økonomi, hvis vi fra den ene dag til den anden trådte ud af EU og det indre marked. Men danske virksomheder ville fortsat kunne eksportere til EU-lande. Det vil bare foregå i et mindre omfang og på ringere betingelser, forklarer forskeren. 

Tidligere overvismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig.  

”At tælle beskæftigede på denne måde giver ikke så meget mening. Det skal nok være rigtigt, at der befinder sig en halv million på det danske arbejdsmarked, som laver noget, der har gunstige afsætningsmuligheder i kraft af det indre marked og EU’s toldunion. Men hvis vi trådte ud, ville de ikke alle sammen blive arbejdsløse,” siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

At træde ud vil ramme dansk økonomi

Ifølge forskerne vil det dog unægtelig koste arbejdspladser at træde ud af EU’s indre marked. Præcis hvor mange er dog svært at spå om. Men selv om det vil gøre ondt på den danske økonomi, så vil arbejdsløsheden falde igen på sigt. De, der måtte miste jobbet, vil nemlig finde arbejde andetsteds, siger Allan Sørensen.

“Som ansat i en virksomhed, der eksporterer til EU-lande, vil man formentlig blive ramt på en eller anden måde, fordi virksomheden ikke vil kunne sælge så meget, som den er vant til. Men alle de ansatte vil ikke miste deres job. Og dem, der måtte miste jobbet, vil over tid kunne finde job i andre erhverv,” siger han.

Forklaringen er, at danske virksomheder ikke længere ville have samme gunstige mulighed for at sælge mange af de varer, de producerer i dag. Derfor ville de til en vis grad være nødt til at finde noget andet at producere. Den omstilling er langt fra gratis, men den vil skabe nye jobs.  

De arbejdsløse skal derfor nok komme i arbejde igen. Men at træde ud af EU’s indre marked vil nødvendigvis sætte et kedeligt aftryk på dansk økonomi, siger også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.  

"Man får ikke på lang sigt lavere beskæftigelse. Efter nogle tilpasninger i økonomien vil de afskedigede blive beskæftiget andre steder og skabe værdi i andre jobs. Men de vil ikke skabe ligeså meget værdi,” forklarer han. 

DI: Handler ikke om selve markedet 

Påstanden om de 500.000 EU-afhængige arbejdspladser kan vi som nævnt spore helt tilbage til 2012, hvor chefanalytiker hos Dansk Industri Allan Sørensen nævnte tallet i et notat.

Forelagt forskernes kritik af påstanden, holder Dansk Industris Allan Sørensen fast i, at det ikke er forkert at hævde, at den halve million jobs er afhængige af EU’s indre marked. Men det er vigtigt at have med, siger han, at det er landene i det indre marked, som dansk eksport er knyttet til, og altså ikke det indre marked i sig selv.

“Nogle gange bliver det udlagt sådan, at det er selve det indre marked, som giver de her jobs. Men det er jo landene bag, der efterspørger nogle produkter,” siger han og tilføjer: 

“Alternativet er selvfølgelig ikke lig med ingen eksport til de pågældende lande.” 

Pernille Weiss, kandidat til Europa-Parlamentet for Konservative (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Pernille Weiss, erkender også, at et dansk farvel til EU’s indre marked ikke vil få en halv million jobs til at fordufte. 

”Jeg har forstået det sådan, at det er jobs, der er skabt som en funktion af, at vi er medlem af EU. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at hvis man så fjernede os fra EU, så ville præcis det antal forsvinde,” siger hun. 

TjekDet ville også gerne have spurgt Morten Østergaard, om han forestiller sig, at beskæftigelsen i Danmark vil dale med en halv million, hvis Danmark træder ud af det indre marked. Men Morten Østergaard har ikke haft tid til at stille op til interview, og han henviser i stedet til Erhvervsministeriets rapport

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte EU din tusindlap i 2017

LÆS OGSÅ: EU vil ikke forbyde din kebab

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

Forrige artikel Pseudovidenskabeligt vrøvl: Tredje mandag i januar er årets mest triste dag Pseudovidenskabeligt vrøvl: Tredje mandag i januar er årets mest triste dag Næste artikel Danske svin får mindre antibiotika – men pynter landbrugslobby på tallene? Danske svin får mindre antibiotika – men pynter landbrugslobby på tallene?
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.