Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Der er gode nyheder for mænd med hang til barmfagre kvindekroppe og drømmen om et langt liv. Forskere har nemlig afsløret, at mænd forlænger deres levealder ved at stirre på kvindebryster. 

I hvert fald hvis man skal tro en artikel fra blandt andet netmediet Tomsen.dk, der lige nu deles flittigt på Facebook. Opslaget med artiklen er i skrivende stund blevet delt, reageret og kommenteret knap 4.000 gange. Budskabet er dog nået ud til langt flere, da også flere andre danske netmedier har skrevet om den nye forskning.  

Men der er nu ikke grund til at give budskabet så meget opmærksomhed. Forskningen, som hævdes at have konstateret brysters evne til at forlænge mænds liv, viser nemlig noget helt andet.

Henviser til studie om hjertepatienter 

Det er langt fra første gang, at man har kunne læse om den livsforlængende brystbeskuelse. Artikler, der er næsten identiske med den fra Tomsen.dk, er som nævnt de seneste år dukket op i flere danske og udenlandske medier. 

De danske artikler er versioner af en artikel fra det amerikanske tabloidmedie New York Post

Og avisen har tilsyneladende videnskabeligt bevis for den obskure påstand. I hvert fald henvises der i artiklen til et videnskabeligt studie fra 2012. Og hvis ikke det hele i forvejen virkede lidt mærkværdigt, så bliver det det nu.  

Det viser sig nemlig, at det omtalte studie slet ikke handler om at stirre på bryster. Det handler heller ikke specifikt om mænd, men derimod om hjertepatienter. Og i øvrigt handler studiet heller ikke om effekter på levealder.  

Hvad studiet derimod undersøger er, om positiv tænkning kan hjælpe patienter - både mænd og kvinder - der har fået foretaget hjerteoperationer, med at opretholde et vist niveau af fysisk aktivitet i op til ét år efter operationen. 

Og her finder studiet, at hjertepatienter faktisk er mere tilbøjelige til at holde sig fysisk aktive, hvis de arbejder med positiv tænkning, sammenlignet med patienter der ikke arbejder med positiv tænkning. 

"Lyder som noget, nogen har fundet på” 

Bo Martin Bibby, der er lektor i Biostatistik på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, mener der er god grund til at være kritisk over for New York Posts artikel. Artiklen forudsætter nemlig at mænd, der stirrer på kvindebryster, generelt opfatter det som noget positivt, og at positiv tænkning entydigt får folk til at øge deres niveau af fysisk aktivitet.

Og det er der ifølge Bo Martin Bibby ikke belæg for.  

“Undersøgelsen, der henvises til, er lavet blandt hjertepatienter, som i gennemsnit er over 60 år, så man skal passe på med at overføre konklusionerne til folk i al almindelighed og til alle aldersgrupper,” skriver han i en mail. 

Heller ikke Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed, giver meget for artiklens påstand om, at mænd skulle kunne forlænge livet ved at stirre på bryster.  

“Det vil være meget, meget svært at bevise. Det lyder som noget, nogen har fundet på,” siger han.  

Ifølge både Svend Aage Madsen og Bo Martin Bibby vil det kræve et medicinsk forsøg at påvise en effekt på mænds levealder af at stirre på kvindebryster.  

"Så skulle man over en årrække følge tre grupper af mænd. Én gruppe, der ser på kvindebryster, en anden der ikke gør, og så en tredje gruppe hvor de tror, de ser på kvindebryster, men ikke gør det. Jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan det skulle lade sig gøre,” siger Svend Aage Madsen.  

“Alt andet (end et sådan forsøg, red.) bliver i bedste fald spekulativt,” slår Bo Martin Bibby fast. 

Det er bare for sjov

Netmediet Tomsen oplyser ikke kontaktoplysninger på sin hjemmeside. Men TjekDet har været i skriftlig kontakt via netmediets facebookside og modtaget følgende svar:

"Først vil jeg lige sige at Tomsen blot er en side som spreder lidt sjov og spas. Når det så er sagt, er lige denne artikel tilsendt til mig. Det er en artikel der er oversat fra New York Post, som der også er et link til i artiklen. Kort sagt, alt på Tomsen.dk skal læses med et smil på læben, og ikke tage alt ting alvorligt," skriver netmediet, der ikke oplyser navn på afsender af svaret. 

En påstand med flere år på bagen 

I marts 2011 udgav BT artiklen “Så sundt er det at stirre på bryster”. I BT-artiklen kaldes påstanden for “en af mænds nok mest elskede vandrehistorier”.  Artiklen er den danske nyhed, der har opnået næstflest interaktioner på sociale medier, ifølge oversigten deviralenyheder.dk, der overvåger danske mediers facebooksider.  
 
Ifølge det amerikanske faktatjekmedie Snopes, stammer påstanden sandsynligvis fra det amerikanske magasin Weekly World News, der bragte nyheden så tidligt som i maj 1997.   
 
Weekly World News er - trods sloganet “verdens eneste pålidelige nyheder” - et tabloidmedie, der mest begår sig i overnaturlige og satiriske historier.   

Forrige artikel Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude Næste artikel Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.