Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Mandag i denne uge offentliggjorde Europa-Parlamentet en dugfrisk prognose, der giver et bud på udfaldet af europaparlamentsvalget, der finder sted i maj måned i år. Her skal danskerne til stemmeurnerne og vælge 14 politikere, der skal repræsentere Danmark i parlamentet.

Prognosen spår et stærkt valg til Socialdemokratiet med fem pladser i Europa-Parlamentet, og den havde da heller ikke ligget online længe, før Niels Fuglsang, der er nummer tre på socialdemokraternes liste over kandidater til Europa-Parlamentet, delte det glade budskab på Facebook. Også talrige danske medier bragte historien om, at partiet står til et godt EU-valg.

Men prognosen skal tages med et endog meget stort gran salt, slår tre danske valgforskere fast.

For selv om prognosen forsøger at forudsige resultatet af europaparlamentsvalget, så bygger den primært på målinger af, hvad danskerne har tænkt sig at stemme ved et folketingsvalg – og det er ikke nødvendigvis det samme, som vælgerne vil stemme ved europaparlamentsvalget om nogle måneder.

Vi stemmer ikke (altid) det samme

Prognosen ’European Elections 2019 – Report on the developments in the political landscape’ er udarbejdet af analyse- og konsulentvirksomheden Kantar Public for Europa-Parlamentet. Rapporten forsøger at forudsige udfaldet af det kommende valg til Europa-Parlamentet ved at bruge målinger af, hvad danskerne vil stemme til folketingsvalget. Men den fremgangsmåde duer ikke, lyder det fra Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Rune Stubager

“Nej, det kan man ikke. Det er det korte svar. Jeg er noget overrasket over, at Europa-Parlamentet vil lægge papir til sådan en prognose og åbenbart har betalt penge for det,” siger Rune Stubager.

Selv om langt de fleste partier vil være at finde på stemmesedlerne til både europaparlamentsvalget og folketingsvalget, kan man ikke bare gå ud fra, at folk stemmer på det samme parti til begge valg. Men det er netop, hvad Kantar Publics og parlamentets prognose gør.

“Prognosen er baseret på den kontroversielle antagelse - for nu at sige det på godt jysk - at folk stemmer det samme til folketingsvalget som til europaparlamentsvalget. Vi ved, at det ikke nødvendigvis passer. Der er selvfølgelig et vist sammenfald, men det kan man ikke bare antage,” siger Rune Stubager.

Han bakkes op af Erik Gahner Larsen, der er politolog ved University of Kent og forsker i statistik og meningsmålinger.

“Man kan ikke kigge på de nationale målinger og deraf udlede, hvordan partierne vil klare sig til europaparlamentsvalget,” lyder hans dom over prognosen.

Folketingsvalg kan påvirke europaparlamentsvalg

Et folketingsvalg kan dog i et vist omfang godt smitte af på et europaparlamentsvalg, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Han har forsket i, hvordan resultater ved folketingsvalg typisk påvirker danskernes stemme til europaparlamentsvalg. Og der er en sammenhæng, forklarer han.

Kasper Møller Hansen

“Der er ingen tvivl om, at der er en afsmitning fra folketingsvalg til europaparlamentsvalg. Hvis Dansk Folkeparti klarer sig fantastisk godt ved et folketingsvalg, vil de også klare sig godt ved det efterfølgende europaparlamentsvalg,” siger han og sætter tal på fænomenet, der kaldes for ‘valgvind’.

“Den afsmitning har vi regnet på, og den er cirka halv. Det vil sige, at hvis et parti går ti procent frem ved et folketingsvalg, vil det samme parti i gennemsnit gå cirka fem procent frem ved europaparlamentsvalg. Så der er en national valgvind, som spiller ind, når man sætter sit kryds ved europaparlamentsvalget.”

Men på trods af, at folketingsvalg smitter af på europaparlamentsvalg, understreger Kasper Møller Hansen, at Europa-Parlamentets prognose er “på grænsen til at være direkte ubrugelig.”

Kasper Møller Hansen kritiserer også prognosen for at være blind for, at der nødvendigvis er forskel på at stemme ved folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

“Hvis den her måling holder stik, vil det være lidt det samme som at sige, at der ikke er grund til at holde valg til Europa-Parlamentet. Man kunne bare bede de nationale parlamenter sende folk derned. Den her prognose respekterer ikke, at der er tale om to forskellige valg,” siger Kasper Møller Hansen.

Hov! Der mangler et parti

Desuden er der endnu en specifik årsag til, at man ikke kan bruge Kantar Publics fremgangsmåde i Danmark. For når du den 26. maj står i stemmeboksen, vil du nemlig have mulighed for at sætte et kryds ved Folkebevægelsen mod EU, men den mulighed har du jo ikke, når meningsmålingsinstituttet spørger dig, hvad du vil stemme til folketingsvalget, hvor bevægelsen ikke stiller op, påpeger Erik Gahner Larsen.

Det omvendte er tilfældet for partiet Nye Borgerlige, der stiller op til folketingsvalget, men endnu ikke til europaparlamentsvalget. Og det skævvrider prognosen, da “Folkebevægelsen mod EU jo plejer at opnå et mandat i Europa-Parlamentet,” siger Rune Stubager og forklarer problemet:

“De stemmer, som Nye Borgerlige står til at få ved folketingsvalget, vil jo så blive delt ud på de andre partier ved europaparlamentsvalget, mens Folkebevægelsens stemmer skal hentes hos andre partier. Så alene af den grund kan man ikke bruge de nationale målinger,” slår Rune Stubager fast.

Vi aner ikke, om Socialdemokratiet går frem eller tilbage

I parlamentets prognose er der en graf (side 26), der viser udviklingen i, hvor stor tilslutning de forskellige partier har haft i perioden fra februar 2018 til februar 2019.

Grafen viser, at Socialdemokratiet er gået fra en tilslutning på cirka 22 procent i januar i år til 27,1 procent i februar i år. Men den kraftige stigning kan man slet ikke stole på, lyder det fra Rune Stubager.

Problemet er, at målingen fra januar 2019 rent faktisk undersøger, hvad den danske befolkning vil stemme ved europaparlamentsvalg. Men den seneste måling bygger på, hvad danskerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Erik Gahner Larsen

“Man sammenligner to forskellige ting, og derfor er den graf misvisende. Man kan simpelthen ikke forbinde de punkter, der er i grafen. Du kan se, at Socialdemokratiet ligger lavt i de to målinger, hvor der rent faktisk er spurgt til europaparlamentsvalget. Du kan ikke bruge grafen til at sige, at Socialdemokratiet står til at gå frem,” siger Rune Stubager.

Den vurdering er Erik Gahner Larsen helt enig i.

“Når jeg kigger på grafen i rapporten, ser det sågar ud til, at Socialdemokraterne klarer sig dårligere i juni 2018 og januar 2019, hvor der er målinger, der konkret spørger ind til, hvad folk vil stemme til europaparlamentsvalget,” siger han.

Kantar Public: Vi bruger den tilgængelige data

På trods af forskernes kritik, ryster Kantar Public, som står bag prognosen, ikke på hånden.

“Jeg er enig i, at der er begrænsninger, og det gør vi opmærksom på i rapporten. Men når vi sammenligner meningsmålinger for nationale valg og europæiske valg, så ser vi ikke så stor forskel. Befolkningen stemmer i grove træk på de samme partier til forskellige valg,” siger Nicolas Bécuwe, der er senior director i Kantar Publics afdeling i Bruxelles og ansvarlig for rapporten.

Folkebevægelsen mod EU stiller ikke op ved folketingsvalget i Danmark og er derfor heller ikke med i jeres prognose. Hvordan kan vi så ud fra prognosen se, hvordan det vil gå dem ved europaparlamentsvalget i maj?

“Det kan selvfølgelig have en indvirkning. Når partiet ikke stiller op ved folketingsvalg, kan vi ikke have et bud på, hvordan bevægelsen klarer sig ved europaparlamentsvalget. Det kan betyde små ændringer, men jeg forestiller mig ikke, at det ene parti vil ændre dramatisk på valgresultatet.”

Forskere siger, at prognosen ikke kan komme med et retmæssigt bud på, hvad danskerne vil stemme til europaparlamentsvalget, når den næsten udelukkende er baseret på meningsmålinger om folketingsvalget.

“Der er begrænsninger ved at bruge nationale polls. Men det her er helt fair at gøre, når vi ikke har så meget data specifikt om europaparlamentsvalget.”

Men der er vel forskel på politiske spørgsmål ved folketingsvalg og europaparlamentsvalg?

“Ja, men når befolkningen bliver spurgt, hvilket parti de vil stemme på ved et europaparlamentsvalg, så er svaret ikke så forskelligt fra svaret ved det nationale valg. Hvis man i Danmark foretog flere meningsmålinger om europaparlamentsvalget, ville vi få et klarere billede. Vi bruger de tilgængelige data,” forklarer Nicolas Bécuwe.

Nicolas Bécuwe, senior director i Kantar Publics afdeling i Bruxelles og ansvarlig for rapporten. Foto: Kantar Public

Forrige artikel Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Næste artikel Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.