Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Mandag i denne uge offentliggjorde Europa-Parlamentet en dugfrisk prognose, der giver et bud på udfaldet af europaparlamentsvalget, der finder sted i maj måned i år. Her skal danskerne til stemmeurnerne og vælge 14 politikere, der skal repræsentere Danmark i parlamentet.

Prognosen spår et stærkt valg til Socialdemokratiet med fem pladser i Europa-Parlamentet, og den havde da heller ikke ligget online længe, før Niels Fuglsang, der er nummer tre på socialdemokraternes liste over kandidater til Europa-Parlamentet, delte det glade budskab på Facebook. Også talrige danske medier bragte historien om, at partiet står til et godt EU-valg.

Men prognosen skal tages med et endog meget stort gran salt, slår tre danske valgforskere fast.

For selv om prognosen forsøger at forudsige resultatet af europaparlamentsvalget, så bygger den primært på målinger af, hvad danskerne har tænkt sig at stemme ved et folketingsvalg – og det er ikke nødvendigvis det samme, som vælgerne vil stemme ved europaparlamentsvalget om nogle måneder.

Vi stemmer ikke (altid) det samme

Prognosen ’European Elections 2019 – Report on the developments in the political landscape’ er udarbejdet af analyse- og konsulentvirksomheden Kantar Public for Europa-Parlamentet. Rapporten forsøger at forudsige udfaldet af det kommende valg til Europa-Parlamentet ved at bruge målinger af, hvad danskerne vil stemme til folketingsvalget. Men den fremgangsmåde duer ikke, lyder det fra Rune Stubager, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Rune Stubager

“Nej, det kan man ikke. Det er det korte svar. Jeg er noget overrasket over, at Europa-Parlamentet vil lægge papir til sådan en prognose og åbenbart har betalt penge for det,” siger Rune Stubager.

Selv om langt de fleste partier vil være at finde på stemmesedlerne til både europaparlamentsvalget og folketingsvalget, kan man ikke bare gå ud fra, at folk stemmer på det samme parti til begge valg. Men det er netop, hvad Kantar Publics og parlamentets prognose gør.

“Prognosen er baseret på den kontroversielle antagelse - for nu at sige det på godt jysk - at folk stemmer det samme til folketingsvalget som til europaparlamentsvalget. Vi ved, at det ikke nødvendigvis passer. Der er selvfølgelig et vist sammenfald, men det kan man ikke bare antage,” siger Rune Stubager.

Han bakkes op af Erik Gahner Larsen, der er politolog ved University of Kent og forsker i statistik og meningsmålinger.

“Man kan ikke kigge på de nationale målinger og deraf udlede, hvordan partierne vil klare sig til europaparlamentsvalget,” lyder hans dom over prognosen.

Folketingsvalg kan påvirke europaparlamentsvalg

Et folketingsvalg kan dog i et vist omfang godt smitte af på et europaparlamentsvalg, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Han har forsket i, hvordan resultater ved folketingsvalg typisk påvirker danskernes stemme til europaparlamentsvalg. Og der er en sammenhæng, forklarer han.

Kasper Møller Hansen

“Der er ingen tvivl om, at der er en afsmitning fra folketingsvalg til europaparlamentsvalg. Hvis Dansk Folkeparti klarer sig fantastisk godt ved et folketingsvalg, vil de også klare sig godt ved det efterfølgende europaparlamentsvalg,” siger han og sætter tal på fænomenet, der kaldes for ‘valgvind’.

“Den afsmitning har vi regnet på, og den er cirka halv. Det vil sige, at hvis et parti går ti procent frem ved et folketingsvalg, vil det samme parti i gennemsnit gå cirka fem procent frem ved europaparlamentsvalg. Så der er en national valgvind, som spiller ind, når man sætter sit kryds ved europaparlamentsvalget.”

Men på trods af, at folketingsvalg smitter af på europaparlamentsvalg, understreger Kasper Møller Hansen, at Europa-Parlamentets prognose er “på grænsen til at være direkte ubrugelig.”

Kasper Møller Hansen kritiserer også prognosen for at være blind for, at der nødvendigvis er forskel på at stemme ved folketingsvalg og europaparlamentsvalg.

“Hvis den her måling holder stik, vil det være lidt det samme som at sige, at der ikke er grund til at holde valg til Europa-Parlamentet. Man kunne bare bede de nationale parlamenter sende folk derned. Den her prognose respekterer ikke, at der er tale om to forskellige valg,” siger Kasper Møller Hansen.

Hov! Der mangler et parti

Desuden er der endnu en specifik årsag til, at man ikke kan bruge Kantar Publics fremgangsmåde i Danmark. For når du den 26. maj står i stemmeboksen, vil du nemlig have mulighed for at sætte et kryds ved Folkebevægelsen mod EU, men den mulighed har du jo ikke, når meningsmålingsinstituttet spørger dig, hvad du vil stemme til folketingsvalget, hvor bevægelsen ikke stiller op, påpeger Erik Gahner Larsen.

Det omvendte er tilfældet for partiet Nye Borgerlige, der stiller op til folketingsvalget, men endnu ikke til europaparlamentsvalget. Og det skævvrider prognosen, da “Folkebevægelsen mod EU jo plejer at opnå et mandat i Europa-Parlamentet,” siger Rune Stubager og forklarer problemet:

“De stemmer, som Nye Borgerlige står til at få ved folketingsvalget, vil jo så blive delt ud på de andre partier ved europaparlamentsvalget, mens Folkebevægelsens stemmer skal hentes hos andre partier. Så alene af den grund kan man ikke bruge de nationale målinger,” slår Rune Stubager fast.

Vi aner ikke, om Socialdemokratiet går frem eller tilbage

I parlamentets prognose er der en graf (side 26), der viser udviklingen i, hvor stor tilslutning de forskellige partier har haft i perioden fra februar 2018 til februar 2019.

Grafen viser, at Socialdemokratiet er gået fra en tilslutning på cirka 22 procent i januar i år til 27,1 procent i februar i år. Men den kraftige stigning kan man slet ikke stole på, lyder det fra Rune Stubager.

Problemet er, at målingen fra januar 2019 rent faktisk undersøger, hvad den danske befolkning vil stemme ved europaparlamentsvalg. Men den seneste måling bygger på, hvad danskerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Erik Gahner Larsen

“Man sammenligner to forskellige ting, og derfor er den graf misvisende. Man kan simpelthen ikke forbinde de punkter, der er i grafen. Du kan se, at Socialdemokratiet ligger lavt i de to målinger, hvor der rent faktisk er spurgt til europaparlamentsvalget. Du kan ikke bruge grafen til at sige, at Socialdemokratiet står til at gå frem,” siger Rune Stubager.

Den vurdering er Erik Gahner Larsen helt enig i.

“Når jeg kigger på grafen i rapporten, ser det sågar ud til, at Socialdemokraterne klarer sig dårligere i juni 2018 og januar 2019, hvor der er målinger, der konkret spørger ind til, hvad folk vil stemme til europaparlamentsvalget,” siger han.

Kantar Public: Vi bruger den tilgængelige data

På trods af forskernes kritik, ryster Kantar Public, som står bag prognosen, ikke på hånden.

“Jeg er enig i, at der er begrænsninger, og det gør vi opmærksom på i rapporten. Men når vi sammenligner meningsmålinger for nationale valg og europæiske valg, så ser vi ikke så stor forskel. Befolkningen stemmer i grove træk på de samme partier til forskellige valg,” siger Nicolas Bécuwe, der er senior director i Kantar Publics afdeling i Bruxelles og ansvarlig for rapporten.

Folkebevægelsen mod EU stiller ikke op ved folketingsvalget i Danmark og er derfor heller ikke med i jeres prognose. Hvordan kan vi så ud fra prognosen se, hvordan det vil gå dem ved europaparlamentsvalget i maj?

“Det kan selvfølgelig have en indvirkning. Når partiet ikke stiller op ved folketingsvalg, kan vi ikke have et bud på, hvordan bevægelsen klarer sig ved europaparlamentsvalget. Det kan betyde små ændringer, men jeg forestiller mig ikke, at det ene parti vil ændre dramatisk på valgresultatet.”

Forskere siger, at prognosen ikke kan komme med et retmæssigt bud på, hvad danskerne vil stemme til europaparlamentsvalget, når den næsten udelukkende er baseret på meningsmålinger om folketingsvalget.

“Der er begrænsninger ved at bruge nationale polls. Men det her er helt fair at gøre, når vi ikke har så meget data specifikt om europaparlamentsvalget.”

Men der er vel forskel på politiske spørgsmål ved folketingsvalg og europaparlamentsvalg?

“Ja, men når befolkningen bliver spurgt, hvilket parti de vil stemme på ved et europaparlamentsvalg, så er svaret ikke så forskelligt fra svaret ved det nationale valg. Hvis man i Danmark foretog flere meningsmålinger om europaparlamentsvalget, ville vi få et klarere billede. Vi bruger de tilgængelige data,” forklarer Nicolas Bécuwe.

Nicolas Bécuwe, senior director i Kantar Publics afdeling i Bruxelles og ansvarlig for rapporten. Foto: Kantar Public

Forrige artikel Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn? Næste artikel Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.