Ny undersøgelse dokumenterer ikke, at danskerne er blevet dårligere til engelsk

Vi taler engelsk dårligere end vores nordiske naboer, og det går i det hele taget tilbage for danskernes engelskfærdigheder, viser en ny undersøgelse. Sådan lød det tidligere på ugen i flere danske medier. Men det kan undersøgelsen slet ikke dokumentere.

"Danskerne taler dårligere engelsk end nordmænd og svenskere"

Kilde: Artikler i flere medier på baggrund af en undersøgelse fra sprogkursusvirksomheden EF Education First. 


Undersøgelsen lider af flere metodiske problemer, påpeger eksperter. Blandt andet har EF Education First ikke spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, og derfor kan man ikke bruge undersøgelsen til at sige noget om, hvordan det generelt står til med danskernes engelskfærdigheder - og heller ikke nordmændenes og svenskernes for den sags skyld. 

Danskerne er blevet dårligere til engelsk.

Sådan lyder den nedslående konklusion på baggrund af en ny international undersøgelse, der har testet engelskfærdigheder på omtrent 1,3 millioner mennesker i 88 lande verden over. Og den undersøgelse førte til, at man i adskillige danske medier kunne støde  nyheden om, at danskerne i løbet af det forgangne år er blevet dårligere til engelsk.

Bag undersøgelse står EF Education First, der er et svensk firma, som arrangerer sprogkurser i blandt andet engelsk. Og selv om EF godt nok placerer danskerne i den engelsktalende superliga på en samlet femteplads, så lander vi stadig efter vores skandinaviske naboer i Sverige og Norge, som ligger henholdsvis nummer 1 og 4 på listen. Derudover er danskerne angiveligt blevet dårligere til engelsk, hvis man sammenligner med resultatet fra sidste år.

Og det er skidt nyt, at danskernes engelskfærdigheder bliver dårligere, siger Rico Karstensen, der er landechef hos EF, i anledning af offentliggørelsen af den nye undersøgelse.

“Vi tror, vi er gode til engelsk, men vi bliver overraskede over niveauet. Vi er ikke verdensmestre. Hvis vi vil være med på internationalt plan, så kommer man ikke sovende til det,” siger han til TV 2.

Vi behøver nu ikke nødvendigvis få dårlig samvittighed over at have sovet i engelsktimen. For undersøgelsen fra EF kan overhovedet ikke dokumentere, at danskerne er blevet dårligere til engelsk, ligesom undersøgelsen heller ikke kan bruges som belæg for at påstå, at nordmændene og svenskerne generelt er bedre til engelsk end danskerne.

Danskerne kan sagtens være blevet bedre til engelsk

Slår man op i rapporten, som sprogkursusfirmaet laver hvert år, kan man ellers tydeligt se, hvordan Danmark halser efter vores skandinaviske naboer. Desuden er danskerne den befolkning blandt 88 andre, hvis engelskfærdigheder er forværret mest det forgangne år, oplyser EF i rapporten.

Kresten Roland Johansen

Men den påstand kan undersøgelsen nu ikke dokumentere, siger Kresten Roland Johansen, der er adjunkt, ekspert i kvantitative undersøgelser og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“Undersøgelsen kan ikke sige, at danskerne generelt skulle være blevet dårligere til engelsk. Og den kan ikke bruges til at dokumentere, at danskere taler dårligere engelsk end vores naboer. Der er nemlig et helt grundlæggende et problem med undersøgelsens repræsentativitet,” siger Kresten Roland Johansen. 

Bladrer man forbi ranglisterne i rapporten, finder man nogenlunde bagerst en forklaring på, hvordan undersøgelsen er skruet sammen. Her står, at de besvarelser, der ligger til grund for den rangliste, som Danmark rykker nedad, er fra de personer, der selv har henvendt sig til EF for at tage en engelsktest. Desuden skriver EF også her, at undersøgelsen ikke nødvendigvis er repræsentativ - det vil sige ikke nødvendigvis siger noget om alle danskere.

Derfor er der ingen garanti for, at resultaterne matcher den generelle befolkning. Og den går ikke, hvis man vil sige noget om alle danskerne, siger Kresten Roland Johansen.

“Undersøgelsen kan kun sige, at de danskere, der har valgt at tage EF’s egen test i 2017, har klaret sig lidt dårligere end dem, der tog den i 2016. Den kan hverken sige mere eller mindre. Og derfor kan man ikke bruge den til at sige, at danskerne generelt skulle være blevet dårligere til engelsk,” siger han. 

Når undersøgelsen ikke har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, kan man derfor ikke sige, hvordan det generelt står til med danskernes engelskfærdigheder.  

“Resultatet behøver slet ikke betyde, at danskerne er blevet dårligere til engelsk. Danskerne kan endda sagtens være blevet bedre til engelsk. Det ved vi absolut ingenting om ud fra den her undersøgelse,” siger Kresten Roland Johansen. 

Erik Gahner Larsen

Testen ligger frit fremme

Også Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og undersøger mediers brug af statistik, dumper EF’s undersøgelse. Særligt er han skeptisk over for den måde, som EF har indsamlet besvarelserne på.

For at være med i undersøgelsen skal man simpelthen bare klikke sig ind på EF’s hjemmeside, hvor man kan tage en engelsktest. Den tager ifølge EF 50 minutter at besvare, og herefter er ens besvarelse en del af de data, som EF bygger sine konklusioner på. Men på den måde kan EF slet ikke kontrollere, hvem der tager testen, og hvorfor de tager testen. Det skrævrider resultatet, siger Erik Gahner Larsen.

“Så længe man ikke ved, om folk tager testen af samme årsag, så kan man ikke sige, om Danmarks placering er korrekt eller ej. Hvis dygtige engelsktalende danskere tog testen, så ville Danmark automatisk komme højere op på listen. Men danskerne, som de er flest, taler jo ikke bedre engelsk af den grund,” siger han.

Og EF giver i rapporten faktisk selv et eksempel på, hvor den måde at samle besvarelser på, er gået galt. Her står nemlig, at der er en overvægt af kvinder og unge under 30 år, der har taget EF’s engelsktest. Der er altså tale om en bestemt gruppe mennesker, der ikke kan repræsentere resten af befolkningen. Og derfor kan man ikke konkludere noget om, hvor gode danskerne, svenskerne eller nordmændene generelt er til at tale engelsk, vurderer Erik Gahner Larsen.

"Undersøgelsen kan ikke sige noget meningsfuldt om, hvordan danskernes engelskkundskaber ligger i forhold til andre lande,” siger han.

EF: "Der er en masse begrænsninger i undersøgelsen" 

Forskere afviser altså uden bæven, at EF’s undersøgelse kan bruges til at sige noget om, hvor godt danskerne generelt taler engelsk, ligesom EF’s undersøgelse heller ikke er et belæg for at sammenligne Danmark med andre lande.

Men hvorfor fortæller Rico Karstensen, landechef hos EF, så til TV 2, at danskerne skal stramme sig an med engelskfærdighederne?

Rico Karstensen, landechef, EF Education First.


“Jeg er enig i, at der er en masse begrænsninger i undersøgelsen - blandt andet at den er online – og at det er overvejende unge, der er blevet testet. Så man kan ikke sige, at den er repræsentativ for hele den danske befolkning,” siger Rico Karstensen.

Hvorfor siger du ikke i interviewet med TV 2, at undersøgelsen ikke kan sige noget om danskerne som helhed?

“Der talte jeg mere generelt. Og det var begrænset, hvor meget tid jeg havde med TV 2. Det er helt bestemt vigtigt at have med." 

Hvis det er vigtigt, hvorfor har du så ikke gjort opmærksom på, at undersøgelsen ikke kan sige noget om hele befolkningen? 

“Det var et spørgsmål om tid. Vi vil også gerne fortælle om undersøgelsens begrænsninger."

Oversælger I resultaterne af undersøgelsen? 

“Det mener jeg ikke. For det har bestemt ikke været intentionen ikke at nævne de begrænsninger, undersøgelsen har." 

Når I nu laver undersøgelsen næste år, vil I så gøre mere opmærksom på, at resultaterne kun gælder dem, der har taget testen og ikke hele befolkningen? 

“Det er ikke intentionen ikke at fortælle hele historien om vores undersøgelse. Og det vil helt sikkert heller ikke være tilfældet næste år." 

Er det intentionen at snakke om undersøgelsen med de nødvendige forbehold? 

"Det er det bestemt også."

LÆS OGSÅ: BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

LÆS OGSÅ: Er vi virkelig nu ’kun’ de næstmest lykkelige i verden?

LÆS OGSÅ: Medier misforstår dansk topplacering i international rapport

LÆS OGSÅ: Ny forskning siger ikke, at gravide skal undgå gluten

Forrige artikel Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om? Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om? Næste artikel Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren? Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.