Nye regler på vej: Hvor meget kan du få i børnepenge?

Den nuværende regering vil ændre børne- og ungeydelsen, så man mister støtte efter blot to børn. DRs faktatjek-program Detektor har lavet et regnestykke, der viser, hvad de nye regler får af konsekvenser for for eksempel en familie med fire børn.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

OPDATERING 04-01-2018: OBS! Denne artikel har i den senere tid fået en del nye læsere. Vi gør opmærksom på, at artiklen blev udgivet i september 2017. Reglerne, der beskrives, bygger på et forslag fra regeringen på daværende tidspunkt. Da der var tale om et forslag, der ikke blev gennemført i sin helhed, kan man ikke bruge indholdet til at konkludere, hvor meget man kan få i børnepenge i 2018. De regler, som endte med at blive gældende for 2018, kan findes her.

Siden 1987 har forældre til børn, der bor i Danmark og er under 18 år, fået udbetalt børne- og ungeydelse. I daglig tale kaldet børnepenge. Siden dengang er beløbet blevet reguleret flere gange. For eksempel blev ydelsen ændret i forhold til forældrenes indkomst. Men den nuværende regering ser ud til at gå et skridt videre.

Børnechecken får man i dag udbetalt til samtlige af sine børn under 18 år. Beløbet afhænger som nævnt af forældrenes indkomst, ligesom at ydelsen er størst for 0-2 årige, lidt mindre for 3-6 årige, og mindst for 7-17 årige.

Lige nu er kravene for at kunne få udbetalt børne- og ungeydelsen, at man som forældre har boet i Danmark i mindst to af de seneste ti år. Regeringen vil til næste år hæve kravet til seks ud af ti år.

Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag, så vil børnefamilier fremover kun få fuld støtte til de to yngste børn. Har man en storebror eller storesøster til de to, får han/hun 75% af satsen. Og har man endnu én, må man kigge langt efter flere penge. Der vil ikke være mulighed for at få børnepenge for et fjerde eller flere børn.

Det betyder, at en familie med for eksempel fire børn på henholdsvis et, tre, seks og tolv år vil få udbetalt 14.739 kroner mindre om året, end de gør i dag, oplyser Detektor i en video på deres Facebook-side.

Med de nuværende regler vil familien modtage 57.588 kroner i børne- og ungeydelse, hvor de med de nye regler vil modtage 42.849 kroner.

Faktaboks: Hvordan er reglerne i dag? Hvornår kan jeg få børne- og ungeydelse til mit barn?

  • dit barn er under 18 år
  • dit barn opholder sig i Danmark
  • du bor i Danmark
  • den person, der har forældremyndigheden over barnet, er fuldt skattepligtig i Danmark
  • du har boet eller arbejdet i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år
  • dit barn ikke er forsørget af det offentlige

Kilde: borger.dk

Forrige artikel Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr Alternativet klandrer regeringen for koldt og vindstille vejr Næste artikel DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen' DF-politiker fordrejer kommissionsformands ord: 'Alle lande skal tvinges med i euroen'
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.