”Her er, hvad enhver bør vide om coronavirus og beskyttelse mod den.”

Sådan indledes et kædebrev, som lige nu bliver delt af flere tusinde brugere på sociale medier. 

Opslaget indeholder en række forskellige påstande om, hvordan du selv kan finde ud af, om du er smittet, og hvordan du kan forebygge at blive det.

For eksempel opfordrer opslaget til, at man løbende drikker masser af varme drikke og lige så hyppigt gurgler med vand blandet med salt.

En anden påstand er måske mere bemærkelsesværdig. Angiveligt anbefaler ”Taiwan-eksperter”, at du bare tager en dyb indånding og holder vejret i mere end ti sekunder. Hvis du kan det uden at hoste, så kan du ikke have coronavirus, lyder det i opslaget.

Selv om opslaget kraftigt opfordrer dig til at dele indholdet, så er der al mulig grund til at lade være. For mens nogle af de mere simple råd i opslaget faktisk er gode nok, er der også anbefalinger, som slet ikke giver mening.

I øvrigt strider det helt mod sundhedsmyndighedernes anbefalinger, at du selv afgør, om du er smittet eller ej – er du i tvivl, skal du derimod hellere sørge for at ringe til din læge.

Artiklen fortsætter under billedet

Uddrag af det meget lange facebookopslag, der i øjeblikket bliver delt af hundredvis af brugere. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Opslaget med de mange påstande er skrevet på dansk, men cirkulerer på adskillige sprog – for eksempel engelsk og norsk - på sociale medier verden over. Ind i mellem i forskellige versioner.

TjekDet har talt med eksperter om de mange påstande i kædebrevet. Lad os tage dem en for en:

PÅSTAND: Hvis du har en løbende næse og opspyt (slim), har du en almindelig forkølelse. Coronavirus-lungebetændelse er en tør hoste uden løbende næse.

Den huskeregel kan ikke bruges til at afgøre, om man er smittet med coronavirus eller ej.

"Man kan godt være forkølet, uden at næsen løber, og man kan have coronavirus med en løbende næse. De ting hænger ikke sammen,” siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet.

"Man kan ikke kategorisere det så firkantet og afgøre, om man har forkølelse eller corona. Du kan have en mild influenza eller en alvorlig forkølelse, der manifesterer sig ens. Og det samme er tilfældet med coronavirus,” siger han.

PÅSTAND: Denne nye virus er ikke varmebestandig og dræbes af en temperatur på kun 26/27 grader.

Heller ikke det tip er korrekt.

"Det hænger ikke sammen. For så ville jeg spørge, hvordan kan virussen så gro inde i min krop, hvor der er 37 grader?"

Men hvorfor forestiller myndighederne sig så, at smettespredningen vil dæmpes, når vi kommer hen mod sommeren?

"Det er det samme med forkølelse og influenza, dem ser vi heller ikke mange af i sommermånederne. Årsagen er blandt andet, at det er dråbeinfektioner, der smitter, og de små dråber skal nå til den næste person og inhaleres for at smitte. Men så snart det bliver mere tørt og varmt, så er der mange af dråberne, der når at tørre ud, før de smitter.”

"Inde i kroppen vil virussen helst sidde i 37 graders varme. Men jo varmere og jo mere tørt der er uden for kroppen, des sværere har virussen ved at sprede sig."

Artiklen fortsætter under billedet

Drive-in coronatjek på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Det kræver dog en henvisning fra en læge at benytte sig af tilbuddet. Mens man sidder i bilen, bliver man testet gennem et skrab i halsen. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)

PÅSTAND: Hvis den (virussen, red.) falder på en metaloverflade, vil den leve i mindst 12 timer. På stof kan den overleve i 6-12 timer.

Hvor længe et coronanys kan overleve på forskellige overflader afhænger af mange forskellige ting. Men der er faktisk god grund til at tro, at partiklerne overlever længere på metal end stof.

"Det hænger sammen med, hvornår snotklatten og dråberne på for eksempel dørhåndtaget tørrer ud. Er de først tørret helt ud, så dør viruspartiklen også og smitter ikke længere," siger Jan Pravsgaard Christensen.

"På et koldt dørhåndtag, hvor der ikke er noget til at suge væsken, kan væskedråben jo sidde længere, end hvis den bliver suget ind i et stykke stof. Partiklerne kan godt sidde nogle timer på sådan et dørhåndtag, og jeg vil ikke udelukke, at det kan sidde i længere tid og stadig kunne inficere."

PÅSTAND: At drikke varmt vand er effektivt mod alle vira. Forsøg ikke at drikke væsker med is.

Ja, der er faktisk god grund til at drikke en kop te og holde sig varm, hvis man bliver syg af corona. Og her finder vi det eneste gode tip i opslaget.

"Når du er virusinficeret, er det en fordel at få feber, for så har immunsystemet bedre chance for at nedkæmpe virussen. Så det er da en fordel at drikke te og holde sin krop varm frem for at bælle en isvand i sig,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

"Vi er også mere modtagelige for virus i vintermånederne, fordi vores luftveje er lettere kølede, når vi går ude en kold vinterdag. For så er blodgennemstrømningen i luftvejene ikke helt lige så god, og det er her, immunsystemet sidder. Vi har altså en lille smule dårligere immunrespons med en kold slimhinde end med en varm.”

Artiklen fortsætter under billedet

En række myndigheder holder pressemøde den 11. marts 2020 og giver status på coronavirus i Danmark. Her overlæge fra Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

PÅSTAND: Du skal også gurgle som en forebyggelse. En simpel opløsning af salt i varmt vand er tilstrækkelig.

At gurgle hjælper simpelthen ikke det fjerneste og kan ikke forebygge coronavirus.

"Du kan ikke forebygge ved at sidde og gurgle, den går ikke. Du får jo både virus ind i munden og spredt den til næsen. Har man fået virus på fingrene og gnider sig i øjet, hjælper det jo ikke meget at gurgle hals," siger Jan Pravsgaard Christensen.

PÅSTAND: Den (virussen, red.) inficerer først halsen, så du får ondt i halsen, der varer tre-fire dage. Virussen blandes derefter ind i en næsevæske, der kommer ind i luftrøret og derefter i lungerne, hvilket forårsager lungebetændelse. Dette tager cirka fem-seks dage yderligere. Med lungebetændelsen kommer høj feber og åndedrætsbesvær. Næseoverbelastning er ikke som den normale art. Du føler, at du er ved drukne. Det er vigtigt, at du derefter søger øjeblikkelig hjælp.

Man kan slet ikke regne med, at sygdommen vil have det forløb. Vi reagerer vidt forskelligt på den samme smitte.

"Det er det samme med influenza. Når en hel gruppe er inficeret med influenza, manifesterer det sig forskelligt. Alle har den samme infektion, men nogle får høj feber, andre får ikke. Næsen på nogle løber med det samme, for andre går der et par dage. Nogle vil kun få en forkølelse, mens andre bliver alvorligt syge og eventuelt skal på hospitalet for at få hjælp,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

“Coronavirus sætter sig på de nedre luftveje, men det er kun dem, der bliver alvorligt syge, der får lungebetændelse og har det skidt. Man kan godt have så meget lungebetændelse, at immunresponset i lungerne giver væskeophobninger, og så får man druknefornemmelsen.”

PÅSTAND: Alle skal sikre, at munden og halsen er fugtig og aldrig tør. Tag mindst et par slurke vand hvert 15. minut. Hvorfor? Selv hvis virussen kommer ind i munden, vil drikkevand eller andre væsker vaske den ned gennem din hals og ind i maven. Når den først er der, vil din mavesyre dræbe al virussen. Hvis du ikke drikker nok vand mere regelmæssigt, kan virussen komme ind i dit luftrør og ind i lungerne. Det er meget farligt.

Fugtige slimhinder er et værn mod virusser. Men man behøver ikke drikke vand hvert kvarter for at få fugtige slimhinder.

"Virus i luftrøret er da farligt, for det er den måde, den smitter på. Og det er rigtigt nok, at virus, der kommer i maven, dør,” siger Jan Pravsgaard Christensen.

“Har man en fugtig slimhinde, har virussen svært ved at komme ind. Det er nemmere for virussen, hvis slimhinden er tør, for så er der ikke den væskebarriere, der forhindrer, at cellen bliver ramt af viruspartiklen. De skal nemlig i kontakt med hinanden.”

"Men om man skal drikke vand hvert kvarter, vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved. For da det er en naturlig proces at holde luftvejen fugtige for at kunne trække vejret, så er der altså ikke noget problem i at holde dem fugtige.”

Artiklen forsætter under faktaboksen

PÅSTAND: Tag en dyb indånding, og hold vejret i mere end ti sekunder. Hvis du afslutter det med succes uden hoste, uden ubehag, stivhed eller træthed og så videre, viser det dig, at der ikke er nogen fibrose i lungerne, hvilket indikerer dybest set ingen infektion.

Men den test kan ikke bruges til noget, oplyser Pernille Hauschildt, der er ledende overlæge på afdelingen for lungesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

”Folk bliver meget forskelligt syge af coronavirus. Nogle kan næsten ikke mærke symptomer, andre vil have en lille smule forkølelse eller lidt ondt i halsen. De personer vil uden problemer kunne holde vejret i ti sekunder,” siger hun og fortsætter:

”Det er klart, hvis man er alvorligt syg og har en meget svær, respiratorkrævende infektion, så kan man ikke holde vejret så længe. Men langt de fleste tilfælde vil være i en mildere boldgade, og så vil man sagtens kunne holde vejret, selvom man er inficeret med coronavirus.”

Artiklen fortsætter under billedet

Det afslører ikke coronainfektion at holde vejret i ti sekunder. (Foto: Getty Images)

Også Jan Pravsgaard Christensen afviser, at man kan afsløre en coronainfektion ved at holde vejret.

"Jeg vil gætte på, at nogle coronasyge ikke hoster så ofte, mens andre med en lungebetændelse hoster kraftigere og flere gange i minuttet. Så enkelte kunne godt have problemer med at holde vejret i ti sekunder. Men det er langtfra alle. Sådan noget kan ikke stilles så firkantet op," siger han.

Han påpeger, at mange underliggende sygdomme – såsom KOL, astma eller bronkitis – kan udløse en hostereaktion, og det samme vil mange andre ting også kunne gøre. At man hoster, mens man forsøger at holde vejret, er altså ikke ensbetydende med, at man har en coronavirusinfektion.

“Det har ikke noget på sig,” slår Jan Pravsgaard Christensen fast.

Den eneste måde, man kan være sikker på, om man er smittet med coronavirus, er ved at få foretaget en podning i svælget, oplyser Pernille Hauschildt.

Påstandene spreder sig som en virus

Kædebrevet, der lige nu løber som en steppebrand på Facebook, ser ud til at være en sammenskrivning af mange forskellige anbefalinger, der har cirkuleret siden Covid-19 dukkede op i den offentlige debat tidligere på året. 

I nogle tilfælde hævder sådanne opslag, at det er WHO eller UNICEF, der anbefaler dét eller de råd, som er omtalt i opslagene. Det har fået blandt andet UNICEF til at advare, at FN-organisationens navn ofte misbruges i opslag med falske eller vildledende påstande.

“For eksempel cirkulerer en fejlagtig meddelelse på nettet på flere sprog, der påstås at være udsendt af UNICEF, hvor det blandt andet fremgår, at is og andre kolde fødevarer kan forhindre smitte. Dette er naturligvis helt usandt,” skriver UNICEF. 

I stedet for at følge anbefalinger i kædebreve på sociale medier, skal man opsøge myndigheder og relevante organisationers egne hjemmesider.

”Befolkningen bør i stedet opsøge korrekt information hos officielle kilder om, hvad du kan gøre for at forhindre, at du og din familie bliver smittet. Det er for eksempel hos UNICEF eller WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.), nationale sundhedsmyndigheder og troværdige sundhedseksperter. Og du bør undlade at dele information fra ikke troværdige eller ukendte kilder,” fastslår UNICEF i sin meddelelse.