Protester mod kager på kontoret har rod i uholdbar undersøgelse

Kager på jobbet gør dig fed, skriver B.T. og hævder, at 41 procent ønsker færre kager på arbejdspladsen. Men undersøgelsen bag påstandene er ikke meget værd, siger eksperter.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"41 procent så gerne, at der var mindre kage på jobbet, viser en ny spørgeskemaundersøgelse."

Kilde: Artikel på bt.dk.

 

Undersøgelsen, som træningsfysiolog Henrik Duer står bag, er ikke i nærheden af at være repræsentativ, siger forskere. Svarene på spørgeskemaet er nemlig samlet ind blandt Henrik Duers følgere på sociale medier, som må formodes at gå op i vægttab. Derfor kan undersøgelsen ikke sige, at 41 procent skulle ønske mindre kage på jobbet. 

41 procent af danskerne ude på arbejdspladserne ser gerne, at der bliver serveret færre kager på jobbet.

Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse, som har fået omtale i B.T. i en artikel med overskriften "Kage på jobbet gør dig fed".

Bag undersøgelsen står den kendte træningsfysiolog Henrik Duer, som også er vært på TV3-programmet 'Ekstremt fed – et år til at redde livet'. Desuden sælger han fra sin hjemmeside kost- og træningsplaner, hvor han stiller dig i udsigt, at du for blot 225 kroner kan blive "sund, slank og stærk på 12 uger."

Ifølge B.T. når Henrik Duers undersøgelse også frem til, at hele 34 procent af os får tilbudt kage på jobbet hele tre gange om ugen, hvis ikke flere. Og fysiologen giver i den anledning et godt råd til arbejdspladsernes mange kagebagere:

“Man skal begrænse det (kageindtaget, red.) og gøre det mindre tilgængeligt ved for eksempel at sætte det i et hjørnekontor eller et andet sted,” siger han ifølge B.T.

Dagen efter, artiklen udkom, bringer P4 København samme historie. Tirsdag morgen kunne lytterne nemlig høre i radioen, at “den er helt gal med kagereglementerne rundt på de danske arbejdspladser”, siger P4-værten med afsæt i B.T.s artikel.

Men undersøgelsen er slet ikke rustet til at konkludere, hvor mange ude på de danske arbejdspladser som gerne ser, der blev serveret færre kager. Undersøgelsen når heller ikke frem til, at kage på jobbet gør folk fede, hvilket ellers har fundet vej til B.T.s overskrift. Det siger to forskere med indgående kendskab til kvantitativ metode.

“Eksemplet viser fint – eller måske trist – hvordan man kan få noget letkøbt omtale i et medie,” siger Kresten Roland Johansen, adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Slankeivrige svarpersoner

Undersøgelsen har Henrik Duer foretaget med et spørgeskema på nettet, hvor enhver har kunnet klikke ind og besvare spørgsmålene. Ved hjælp af opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn har træningsfysiologen opfordret sine følgere til at besvare skemaet.

Om Henrik Duers undersøgelse

Fra sin profil på både Instagram, LinkedIn og Facebook har Henrik Duer opfordret til at besvare det spørgeskema, han linker til samme sted.

Dem, der klikker sig ind, bliver afkrævet svar på blandt andet:

- Hvor tit bliver der tilbudt kage, slik, chokolade, wienerbrød og lignende på dit job?

Gør tilbuddet af kage, slik, chokolade, wienerbrød, sodavand og lignende på jobbet det sværere for dig at holde vægten?

- Ville du ønske, at der var mindre kage, slik, chokolade, wienerbrød med videre på jobbet?

Alle har kunnet klikke sig ind og svare på Henrik Duers spørgeskema. Det har 6.020 personer gjort ifølge B.T. Ifølge Henrik Duer selv har cirka 6.500 svaret på undersøgelsen. De mange besvarelser sikrer dog ikke, at undersøgelsen er repræsentativ for danske arbejdspladser, siger forskere.

Efter at spørgeskemaet havde ligget online i en uges tid og havde opnået svar fra 6.020 personer, undersøgte Henrik Duer, hvor mange der havde svaret hvad. Og det er de resultater, der har fundet vej til B.T.

Men når svarene er samlet ind på den måde, kan man slet ikke vide, om undersøgelsen tegner et generelt billede af danske arbejdspladser.

“Det er ganske vist mange svarpersoner, men vi ved derudover ikke noget om, hvem de er. De er formentlig alle interesserede i vægttab og har måske allerede tabt sig en del (eftersom de følger med i, hvad Henrik Duer lægger på sociale medier, red.). Så netop denne gruppe ønsker med al sandsynlighed mindre kage på jobbet,” siger Kresten Roland Johansen:

Artiklen fortsætter under billedet

Kresten Roland Johansen, adjunkt på DMJX og ekspert i kvantitativ metode. (Foto: Celina Kimmie Dahl/DMJX)

“Svarpersonerne er ikke repræsentative for danskere generelt. Det er ikke en generaliserbar undersøgelse.”

Den samme kritik lyder fra Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og undersøger mediers brug af statistik.

“Man må gå ud fra, at dem, der følger Henrik Duer eller på anden måde er en del af hans netværk, har en interesse i at tabe sig eller aktivt forsøger på det. Derfor kan man ikke sige noget generelt omkring kage på jobbet,” siger han.

Overskrift uden belæg

De to forskere tilføjer, at undersøgelsen heller ikke leverer belæg for overskriften på B.T.s artikel. Den lyder: "Kage på jobbet gør dig fed".

Kresten Roland Johansen peger på, at kun ét spørgsmål i Henrik Duers skema delvist handler om at lægge sig ud på jobbet: “Gør tilbuddet af kage, slik, chokolade, weinerbrød, sodavand eller lignende på jobbet det sværere for dig at holde vægten?” bliver svarpersonerne spurgt.

Artiklen fortsætter under billedet

Med en kanelsnegl i hånden opfordrer Henrik Duer sine instagramfølgere til at besvare spørgeskemaet. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor tit danskerne bliver tilbudt kage på jobbet. Men undersøgelsen er ikke meget værd, siger eksperter. (Foto: Henrik Duers instagramprofil)

“Men hvad svarer folk? Det hører vi ikke noget om i artiklen. Og selv hvis de svarer ja, så er det jo ikke et ret stærkt belæg. Det er jo bare folks løse vurderinger,” siger Kresten Roland Johansen.

Derudover har Henrik Duer spurgt sin omgangskreds på nettet til mange andre søde sager end lige kager. Alligevel er det kun kager, B.T. omtaler.

Svarpersonerne i undersøgelsen kunne være utilfredse med omfanget af lakridser eller Squash-sodavand på arbejdspladsen, men glade for kage. Alligevel bliver et ja til svarene tolket som en protest mod kager på jobbet.

Nu engang et tabloidmedie

I spørgeskemaet står, at formålet med undersøgelsen er “at finde ud af, hvor tit der bliver tilbudt kage på jobbet”. Det kan man ifølge eksperterne ikke nå et svar på ved blot at lægge et spørgeskema ud på sociale medier. Her er Henrik Duer dog uenig:

“Der er 6.500 mennesker, der har svaret (B.T. skriver 6020, red.). Det er ikke sandsynligt, at det kun er fra én virksomhed. Det er heller ikke fra to virksomheder eller tre. Vi er oppe i rigtig mange virksomheder,” siger han.

Har du den fjerneste anelse om, hvor mange virksomheder der er repræsenteret i din undersøgelse?

"Nej."

Hvordan kan du så vide, hvor tit der bliver tilbudt kage på jobbet i Danmark?

“Jeg har lavet en temperaturmåling på området, og jeg synes, at med det meget høje antal respondenter fordelt på mange virksomheder får vi et fint indblik i, hvor meget kage der bliver tilbudt på jobbet."

Ariklen fortsætter under billedet

Træningsfysiologen Henrik Duer har sat sig til rette for at chatte med brugerne på bt.dk. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Selv om eksperterne påpeger, at kageundersøgelsen ikke kan sige noget generelt om kage på jobbet, mener B.T., at Henrik Duers undersøgelse giver "en glimrende temperaturmåling af, hvordan det står til ude på arbejdspladserne med hensyn til udbuddet af kage, slik med videre", skriver B.T. i en mail. 

B.T.s fulde mailsvar på eksperternes kritik:

Svarene på spørgsmålene er naturligvis selvvurderede. Hvordan kan det være en løs vurdering, hvis de ansatte for eksempel ville ønske, at der var mindre kage på jobbet? Hvis du indtager for mange kalorier, som man kan komme til, hvis man ofte spiser kage eller slik på jobbet, kan du tage på i vægt og dermed blive for tyk.

Spørgeskemaet er ikke til alle danskere, men kun dem, der er på arbejdsmarkedet. Derudover er det frivilligt at besvare spørgeskemaet, ligesom det er, når Lederne laver en undersøgelse, eller man (de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, red.) laver Den Nationale Sundhedsprofil. Det er dem, som har en interesse eller mener, at det er deres pligt at bidrage med viden. Dem, der ikke vil bidrage eller svare, vil altid være mørketal. Præcis, som når man laver en trivselsundersøgelse i en virksomhed. 

Derudover er det ikke kun Henriks Duers følgere, der har set spørgeskemaet. Når folk kommenterer og liker et opslag øges rækkevidden – også ud over hans følgere. Så mange andre har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet.  

Der er over 6.000 personer, som har svaret, og hvis vi antager, at der i gennemsnit er tre personer fra samme afdeling eller virksomhed, der har svaret, så har man et indblik i mere end 2.100 afdelinger eller virksomheder i Danmark. Selv om vi sagde, at der var 10 personer fra hver afdeling eller virksomhed i gennemsnit (nok utænkeligt), så taler vi om et indblik i 650 virksomheder eller afdelinger med hensyn til udbuddet af kageordninger. 

Derudover har Henrik Duers gruppe af respondenter en nogenlunde jævn fordeling af BMI. Forholdet mellem ansatte og ledere er cirka en til syv. Det giver en glimrende temperaturmåling af, hvordan det står til ude på arbejdspladserne med hensyn til udbuddet af kage, slik med videre.

Når det så er sagt, kan du (TjekDets journalist, red.) godt argumentere for, at der så skulle være en faktaboks, der forklarede ‘Om undersøgelsen’ - altså en uddybning af datagrundlaget, og hvem respondenterne er. Men vi er nu engang et tabloidmedie, hvor læsernes formål med at læse en artikel som denne er at få et frikvarter – ikke at få en afrapportering i kvantitativ metode. Skulle der være læsere derude, som er interesseret i dette, kan de naturligvis få lov at se hele datagrundlaget, præcis som du også fik. 

Jeg (B.T.s journalist, red.) fik data præsenteret af Henrik Duer, som om der var tale udelukkende om kage. Han har ikke gjort mig opmærksom på, at der også var tale om chokolade, sodavand og lignende. Så hvis det er tilfældet, så skulle det naturligvis have været nævnt i artiklen. Men uanset om der er tale om kage eller slik, så er pointen jo, at folk på deres job får tilbudt en masse uønskede kalorier, og det er det, der er artiklens budskab – altså at danske arbejdspladser har et ansvar for at sørge for, at der er en politik på området, så virksomheden kan få sunde medarbejdere. Jeg vil godt tilføje til artiklen, at respondenterne også er spurgt til slik og chokolade.

"Ærgerligt svar"

Men hverken Kresten Roland Johansen eller Erik Gahner Larsen, der begge har læst B.T.s svar igennem, er imponerede.

"Det er ikke et godt modsvar. Det lader til, at B.T. slet ikke forstår kritikken. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, og det siger ingenting om noget, at over 6.000 har svaret på spørgeskemaet. Bare fordi en undersøgelse har mange respondenter, så betyder det ikke, at man har et repræsentativt billede af folks holdninger til kager på jobbet," siger Erik Gahner Larsen og fortsætter:

"Det lader ikke til, at B.T. har researchet på, hvor god undersøgelsen er. De har fået den tilsendt og taget kvaliteten for givet, fordi ham, der har foretaget undersøgelsen, har sagt, at den altså er god – uden at foretage nogen kildekritik eller kritisk læsning af undersøgelsen."

Han tilføjer, at kageundersøgelsens kvalitet svarer til, at man spørger nogle af Venstres kernevælgere og deres facebookvenner, hvad de mon mener om Mette Frederiksens (S) nye regering. Og vel at mærke lader deres svar være udtryk for, hvad danskerne generelt synes om den nye socialdemokratiske regering.

Artiklen fortsætter under billedet

Erik Gahner Larsen forsker blandt andet i mediernes brug af statistik og underviser i politik ved det britiske universitet University of Kent. (Foto: University of Kent)

Kresten Roland Johansen undrer sig over, at B.T. bruger krudt på at forsvare en åbenlyst mangelfuld undersøgelse.

"Det er et ærgerligt svar. Det var bedre, hvis B.T. så indad og erkendte, at det er en meget tynd undersøgelse. B.T. skriver i svaret, at de blot vil give læserne et frikvarter, og det er der ikke noget galt med. Men det måtte da godt være et frikvarter, der er baseret på noget, der er faktuelt rigtigt," siger Kresten Roland Johansen.

Han afviser desuden, at Henrik Duers spørgeskemaundersøgelse er af samme metodiske kvalitet som Den Nationale Sundhedprofil.

"Det er en dårlig sammenligning at referere til Den Nationale Sundhedsprofil, for den undersøgelse gør alt det, som en stor, grundig undersøgelse bør gøre. Det viser meget godt forskellen på at lave en grundig og seriøs undersøgelse af et emne og på Henrik Duers undersøgelse," siger han.

Han peger på, at Den Nationale Sundhedsprofil netop er national, da den ikke nøjes med at undersøge Henrik Duers netværk på sociale medier. I stedet beskæftiger Den Nationale Sundhedsprofil sig med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 

B.T. har ikke reageret på TjekDets henvendelse om eksperternes kritik af B.T.s svar.

Avisen har i artiklen føjet, at Henrik Duers undersøgelse også handler om slik og chokolade og ikke kun om kage.

Forrige artikel Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken Næste artikel Hvorfor blev kvindelig VM-vinder ikke inviteret på rådhuspandekager, når hendes mandlige pendant gjorde? Hvorfor blev kvindelig VM-vinder ikke inviteret på rådhuspandekager, når hendes mandlige pendant gjorde?
Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin.