Scorer Randers-elever bedre karakterer end landsgennemsnittet?

I 2015 blev det besluttet at lukke fem skole i Randers og indføre en ny skolestruktur. Og nu får eleverne i Randers gennemsnitligt bedre karakterer end resten af landet, skriver fem partier i Randers Amtsavis. Forkert, viser DR-faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Skoleeleverne i Randers klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Sådan lyder budskabet i et læserbrev, som fem partier i kommunen står bag.

“De nyeste tal for karaktererne for skoleåret 16/17 er netop offentliggjort og viser, at karaktererne nu ligger over gennemsnittet. Et resultat, der peger i den rigtige retning,” skriver kristendemokraten Flemmiing Østergaard i et læserbrev, der også er underskrevet af Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Venstre og Dansk Folkeparti fra Randers.

Det er bare ikke rigtigt, viser Detektors faktatjek.

Sidste år scorede de danske skoleelever i gennemsnit 7,1 i karakter ved folkeskolens afgangsprøve. I Randers Kommune lød gennemsnittet på 6,7. Herunder kan du se, hvordan elevenerne i de 98 danske kommuner klarede sig.

Flemming Østergaard erkender da også straks sin fejl, da Detektor konfronterer ham med de rigtige tal.

- Det er jo en beklagelig fejl, og jeg lægger mig fladt ned - så fladt som jeg nu kan lægge mig ned. Jeg har ikke gjort min research godt nok, og det er den korte version, siger Flemming Østergaard.

Problemet med de forkerte oplysninger i læserbrevet er særligt grelle, fordi de rammer lige ned i en ophedet debat. I Randers Kommune besluttede man nemlig at lukke fem skoler og indføre en ny skolestruktur i 2015. Og det er den beslutning, som Flemming Østergaard argumenterer var rigtig - men med de forkerte tal.

Selv efter Detektors henvendelse kan du fortsat se læserbrevet med den forkerte påstand hos Randers Amtsavis. Flemming Østergaard har dog skrevet følgende kommentar i debattråden under artiklen:

“Jeg skal understrege, at det anførte om karakterne ikke er korrekt idet det rettelig skulle have været anført, at det var andelen af elever der opnår karakteren 02 i dansk og matematik, der ligger på landsgennemsnittet for skoleåret 2016/2017 – ikke karaktererne. Jeg skal meget beklage.”

Og deri har han ret. Andelen af skoleelever i Randers, der består både danske og matematik er 91,1 procent, mens landsgennemsnittet er på 91 pct.

Se hele faktatjekket her.

Forrige artikel Dystre Brexit-forudsigelser har endnu ikke ført til økonomisk tilbagegang Dystre Brexit-forudsigelser har endnu ikke ført til økonomisk tilbagegang Næste artikel Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg? Er forskudt mødetid løsningen på trafikproppen i Aalborg?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.