Sociale medier giver dig flere og mere forskellige nyheder

De sociale medier er blevet beskyldt for kun at fodre brugerne med information på områder, de allerede interesserer sig for, og på den måde skabe et ekkokammer. Men faktisk øger Facebook, Twitter og Youtube både antallet og forskelligheden af dine nyheder, viser ny forskning.

Når du går på Facebook for at følge med i vennernes sommerferieeventyr eller se billeder af kusinens nyfødte barn, sker der også noget andet. Du bliver udsat for nyhedshistorier fra etablerede medier.

Og det sker uanset, at du bestemt ikke er på jagt efter nyheder, slår et nyt studie fast.

Bruger du sociale medier får du altså flere og mere forskellige nyheder end folk, der ikke er på sociale medier.

“Folk, der bruger sociale medier, bliver eksponeret for signifikant flere forskellige nyhedskilder end dem, der ikke bruger sociale medier. Den effekt er særligt stærk for unge mennesker og for folk med meget begrænset interesse for nyheder,” siger Rasmus Kleis Nielsen, der er professor ved Oxford University og en af forfatterne bag undersøgelsen.

Ideen om filterboblen brister

Resultaterne i det nye studie udfordrer dermed den udbredte frygt for, at sociale medier fungerer som et ekkokammer.

Resultaterne i det nye studie udfordrer dermed den udbredte frygt for, at sociale medier fungerer som det, man med et akademisk begreb kalder ekkokammer. Et sted, hvor man kun ser og hører udsagn, der stemmer overens med det, man mener i forvejen, og man derfor ikke bliver udfordret på sine holdninger.

“Frygten har været, at Facebooks algoritme kan huske, at du primært klikker på feriebilleder og opslag om dine venners børn og derfor ikke eksponeres for nyheder. Omvendt vil folk, der kun klikker på nyheder og ikke let indhold få langt flere nyheder. Det vil skabe en polarisering. Det er en udbredt og velbegrundet frygt,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

Hvis de sociale medier udelukkende virkede på den måde, ville det føre til, at de folk, der er interesserede i nyheder læser flere og flere, men dem, der er mindst interesserede i nyheder har så mange andre ting at vælge mellem, at de ender med at forbruge ting som er mere interessante og appellerende for dem end nyheder.

Men så galt ser det altså ikke ud til at gå. Det viser sig nemlig, at de sociale medier har overtaget en af de funktioner, som tv havde i gamle dage, hvor du af og til endte med at se eksempelvis Tv-avisen, fordi den lå efter den tv-serie, du oprindeligt havde tændt fjernsynet for at følge med i.

“Folk der bruger sociale medier til andet end nyheder, bliver alligevel præsenteret for en masse nyheder. Og ender med at bruge nogle af dem, simpelthen fordi de er der,” siger Rasmus Kleis Nielsen

Studiet har undersøgt Facebook-brugere i en række vestlige lande, men ikke Danmark. Indtil det modsatte er bevist, forventer Rasmus Kleis Nielsen, at billedet vil være det samme i Danmark.

 

Det viser studiet

Ikke-nyhedssøgende brugere af sociale medier eksponeres for signifikant flere nyhedskilder end sammenlignelige ikke-brugere af sociale medier.

Borgere med ‘interesse for nyheder’ eksponeres for signifikant færre nyhedskilder end borgere uden interesse for nyheder.

Yngre borgere eksponeres for signifikant flere uintenderede nyhedskilder end ældre.

Brugere af Twitter og Youtube eksponeres uintenderet for signifikant flere nyhedskilder end Facebook-brugere.

Kilde: Are people incidentally exposed to news on social media? A comparative analysis af Richard Fletcher og Rasmus Kleis Nielsen, University of Oxford

Forrige artikel Flot fotografkarriere bygget på falske billeder og identitetstyveri Flot fotografkarriere bygget på falske billeder og identitetstyveri Næste artikel Facebook udleverer russiske reklamer til amerikanske politikere Facebook udleverer russiske reklamer til amerikanske politikere
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.