Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag?

Det koster 120 millioner kroner ekstra, at statsministeren har besluttet at afholde folketingsvalg og europaparlamentsvalg hver for sig, skriver Benny Engelbrecht (S) på Twitter og Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, på facebook. Men det har de ikke ret i, siger forsker. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det koster 120 millioner kroner ekstra, at de kommende valg afholdes to forskellige dage i stedet for samme dag.

Kilde: Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører, på Twitter og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) på Facebook.  


De 120 millioner kroner er i runde tal det beløb, det koster kommunerne at afholde et enkelt valg. Men kommunerne kan ikke spare alle 120 millioner kroner ved at afholde det ene valg samme dag som det andet. I stedet bør man regne med, at kommunerne kan spare omkring 50 procent af det ene valg, siger valgforsker.

“Ekstraudgift ved at afholde folketingsvalg og europaparlamentsvalg hver for sig: Cirka 120 millioner kroner.”

Sådan hævder Socialdemokratiets finansordfører og tidligere skatteminister, Benny Engelbrecht, i et opslag på det sociale medie Twitter.

Og regnestykket må statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) altså “stå på mål for,” mener Benny Engelbrecht.

For på den ene side vil statsministeren sløjfe regionerne og de tilhørende politikere og spare 80 millioner kroner om året. På den anden side har Lars Løkke Rasmussen ikke skrupler ved at ødsle med de 120 millioner kroner, der kunne være sparet ved at holde folketingsvalget samme dag som europaparlamentsvalget, skriver Benny Engelbrecht i opslaget.

Også Socialdemokratiets ungdomsorganisation (DSU) har udbredt påstanden på sociale medier. 

"Løkke har udskrevet folketingsvalg til afholdelse 10 dage efter EP-valget. Det koster skatteborgerne 120 millioner kroner ekstra," skriver DSU på Facebook.

Hvad man helt præcist kunne spare i kroner og ører ved at slå de to valg sammen er uvist. Men Benny Engelbrecht og DSU kan ikke have ret i, at det havde sparet kommunekasserne for en ekstra udgift på 120 millioner kroner, hvis de to valg blev afholdt samme dag.

Det siger Roger Buch, der er chefforsker hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“Det har de ikke ret i. For der skal selvfølgelig bruges mere personale, når der skal afholdes to valg på én gang. Der skal jo være flere til at tælle stemmer op. Så man får ikke to valg for et valgs pris.”

De 120 millioner kroner matcher ifølge Roger Buch i runde tal, hvad det koster at afholde et enkelt valg. Også selv om “vi har ikke et eksakt tal på,” hvad det koster at afholde et folketingsvalg, et europaparlamentsvalg eller for den sags skyld et kommunalvalg, siger han.

50% på dobbeltvalg

Dog ligger Økonomi- og Indenrigsministeriet inde med information om, hvad det har kostet at afholde nogle af de senere valg.

I 2015 blev der både afholdt folketingsvalg i juni og folkeafstemning i december, og kommunerne har bogført, at udgifterne til de to valg var i alt 225 millioner kroner.

Året før i maj blev der afholdt europaparlamentsvalg og folkeafstemning samme dag. Men den samlede pris for de to valg var ikke det halve. I stedet havde kommunerne udgifter for 166 millioner kroner.

Roger Buch

I de tilfælde kostede det altså 59 millioner kroner mere at holde to valg hver for sig end på samme dag.

Ud fra tallene “er det rimeligt at gå ud fra, at udgifterne til et dobbeltvalg er lavere end udgiften til to valg afholdt på forskellige dage, men hvor meget lavere kan vi desværre ikke sige,” oplyser Økonomi- Indenrigsministeriet i en mail til TjekDet.

Beløbene kunne endda være lidt højere, hvis man medregner det ekstraarbejde, kommuner får ved at afholde valget. Men ifølge Roger Buch er det dog helt utænkeligt, at man skulle kunne få to valg for ét valgs pris, som de to socialdemokrater antager.

Ud over mere personale skal antallet af afstemningsbokse, vi lægger stemmer i, fordobles, siger han. De bokse skal transporteres rundt, ligesom der skal trykkes dobbelt så mange stemmesedler. Desuden skal der også laves to forskellige valglister og to forskellige valgkort til de to vælgerkorps, der er forskellige ved de to valg. EU-borgere, der bor i Danmark, må nemlig også stemme på danske kandidater til Europa-Parlamentet. Men de kan ikke stemme til folketingsvalget.

“Der er selvfølgelig også stordriftsfordele. Men i meget runde tal kan man sige, det koster en halv gang mere at holde to valg oven i et. Så man sparer cirka 50 procent,” siger han på baggrund af egne beregninger af tal fra Danmarks Statistik.

S-profil: Ingen har de præcise tal

Blev folketingsvalget og europaparlamentsvalget afholdt samme dag, kunne man i runde tal altså spare prisen for et halvt valg men ikke et helt valg.

Men hvorfor mener Benny Engelbrecht så, at statsministeren har forspildt en mulighed for at spare hele 120 millioner kroner - altså den omtrent pris for et helt valg?

“Jeg skriver cirka 120 millioner kroner. For der er faktisk ikke nogen, der har en konkret opgørelse på det,” siger Benny Engelbrecht og oplyser, at det er et tal, han har fra Hans Engell, tidligere justitsminister og formand for de Konservative.

Mener du, at man kunne spare udgifterne til et helt valg ved at lægge det sammen med et andet?

“Min pointe er, at demokrati gerne må koste noget. Og derfor er det absurd, at regeringen med den ene hånd siger, vi er nødt til at lave en ny struktur, hvor vi nedlægger folkevalgte regioner. Og med den anden hånd afholder man med et fingerknips to valg med ti dages mellemrum til en omkostning, der kan være svær at give et præcist tal på. Men vi kan sige med stor sandsynlighed, at det er et beløb, som ligger i omegnen af det, man kan spare på et år ved at nedlægge regionsrådene.”

Benny Engelbrecht, Socialdemokrtiets finansordfører. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Roger Buch fra DMJX vurderer, at man kan spare omkring halvdelen af prisen af det ene valg ved at holde et dobbeltvalg. Fortæller det ikke, at dit tal er overdrevent?

"Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg ikke ved, præcist hvor meget det koster. Men man kommer ikke uden om, at det koster mere at afholde to valg med ti dages mellemrum, end det koster at holde to valg samme dag.”

Men tror du, besparelsen er 120 millioner kroner?

“Nej, det er sådan set også derfor, jeg skriver cirka. For der ikke nogen, der kan give de præcise tal. Og jeg er ret sikker på, at heller ikke Roger Buch kan sige, hvor stort tallet er.”

Ærgrer det dig ikke, at du bruger et tal, der ikke kan bekræftes, til at klandre en politisk modstander?

“Nej, for mit argument er, at det er kritisabelt, at man på den ene siger, at demokrati gerne må koste, når man afholder valg. Og på den anden side siger man - ved at spare sølle 80 millioner kroner (på det politiske lag i regionerne, red.) - at demokrati ikke må koste,” siger Benny Engelbrecht.

Heller ikke formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, mener, at han er hoppet på et overdrevent tal. 

"Vi er ikke hoppet på noget som helst tal. Det der er noget flueknepperi. Budskabet i den grafik (i DSU's facebookopslag, red.) er at vise danskerne, hvor stor en pulje penge der bliver gamblet med i et politisk spil om en valgdag, der kan hjælpe statsministeren med at genvinde magten," siger Frederik Vad Nielsen.  

Forrige artikel Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset Næste artikel Kan et grin afsløre en blødning eller blodprop i hjernen? Kan et grin afsløre en blødning eller blodprop i hjernen?
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.