Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag?

Det koster 120 millioner kroner ekstra, at statsministeren har besluttet at afholde folketingsvalg og europaparlamentsvalg hver for sig, skriver Benny Engelbrecht (S) på Twitter og Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, på facebook. Men det har de ikke ret i, siger forsker. 

Det koster 120 millioner kroner ekstra, at de kommende valg afholdes to forskellige dage i stedet for samme dag.

Kilde: Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører, på Twitter og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) på Facebook.  


De 120 millioner kroner er i runde tal det beløb, det koster kommunerne at afholde et enkelt valg. Men kommunerne kan ikke spare alle 120 millioner kroner ved at afholde det ene valg samme dag som det andet. I stedet bør man regne med, at kommunerne kan spare omkring 50 procent af det ene valg, siger valgforsker.

“Ekstraudgift ved at afholde folketingsvalg og europaparlamentsvalg hver for sig: Cirka 120 millioner kroner.”

Sådan hævder Socialdemokratiets finansordfører og tidligere skatteminister, Benny Engelbrecht, i et opslag på det sociale medie Twitter.

Og regnestykket må statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) altså “stå på mål for,” mener Benny Engelbrecht.

For på den ene side vil statsministeren sløjfe regionerne og de tilhørende politikere og spare 80 millioner kroner om året. På den anden side har Lars Løkke Rasmussen ikke skrupler ved at ødsle med de 120 millioner kroner, der kunne være sparet ved at holde folketingsvalget samme dag som europaparlamentsvalget, skriver Benny Engelbrecht i opslaget.

Også Socialdemokratiets ungdomsorganisation (DSU) har udbredt påstanden på sociale medier. 

"Løkke har udskrevet folketingsvalg til afholdelse 10 dage efter EP-valget. Det koster skatteborgerne 120 millioner kroner ekstra," skriver DSU på Facebook.

Hvad man helt præcist kunne spare i kroner og ører ved at slå de to valg sammen er uvist. Men Benny Engelbrecht og DSU kan ikke have ret i, at det havde sparet kommunekasserne for en ekstra udgift på 120 millioner kroner, hvis de to valg blev afholdt samme dag.

Det siger Roger Buch, der er chefforsker hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“Det har de ikke ret i. For der skal selvfølgelig bruges mere personale, når der skal afholdes to valg på én gang. Der skal jo være flere til at tælle stemmer op. Så man får ikke to valg for et valgs pris.”

De 120 millioner kroner matcher ifølge Roger Buch i runde tal, hvad det koster at afholde et enkelt valg. Også selv om “vi har ikke et eksakt tal på,” hvad det koster at afholde et folketingsvalg, et europaparlamentsvalg eller for den sags skyld et kommunalvalg, siger han.

50% på dobbeltvalg

Dog ligger Økonomi- og Indenrigsministeriet inde med information om, hvad det har kostet at afholde nogle af de senere valg.

I 2015 blev der både afholdt folketingsvalg i juni og folkeafstemning i december, og kommunerne har bogført, at udgifterne til de to valg var i alt 225 millioner kroner.

Året før i maj blev der afholdt europaparlamentsvalg og folkeafstemning samme dag. Men den samlede pris for de to valg var ikke det halve. I stedet havde kommunerne udgifter for 166 millioner kroner.

Roger Buch

I de tilfælde kostede det altså 59 millioner kroner mere at holde to valg hver for sig end på samme dag.

Ud fra tallene “er det rimeligt at gå ud fra, at udgifterne til et dobbeltvalg er lavere end udgiften til to valg afholdt på forskellige dage, men hvor meget lavere kan vi desværre ikke sige,” oplyser Økonomi- Indenrigsministeriet i en mail til TjekDet.

Beløbene kunne endda være lidt højere, hvis man medregner det ekstraarbejde, kommuner får ved at afholde valget. Men ifølge Roger Buch er det dog helt utænkeligt, at man skulle kunne få to valg for ét valgs pris, som de to socialdemokrater antager.

Ud over mere personale skal antallet af afstemningsbokse, vi lægger stemmer i, fordobles, siger han. De bokse skal transporteres rundt, ligesom der skal trykkes dobbelt så mange stemmesedler. Desuden skal der også laves to forskellige valglister og to forskellige valgkort til de to vælgerkorps, der er forskellige ved de to valg. EU-borgere, der bor i Danmark, må nemlig også stemme på danske kandidater til Europa-Parlamentet. Men de kan ikke stemme til folketingsvalget.

“Der er selvfølgelig også stordriftsfordele. Men i meget runde tal kan man sige, det koster en halv gang mere at holde to valg oven i et. Så man sparer cirka 50 procent,” siger han på baggrund af egne beregninger af tal fra Danmarks Statistik.

S-profil: Ingen har de præcise tal

Blev folketingsvalget og europaparlamentsvalget afholdt samme dag, kunne man i runde tal altså spare prisen for et halvt valg men ikke et helt valg.

Men hvorfor mener Benny Engelbrecht så, at statsministeren har forspildt en mulighed for at spare hele 120 millioner kroner - altså den omtrent pris for et helt valg?

“Jeg skriver cirka 120 millioner kroner. For der er faktisk ikke nogen, der har en konkret opgørelse på det,” siger Benny Engelbrecht og oplyser, at det er et tal, han har fra Hans Engell, tidligere justitsminister og formand for de Konservative.

Mener du, at man kunne spare udgifterne til et helt valg ved at lægge det sammen med et andet?

“Min pointe er, at demokrati gerne må koste noget. Og derfor er det absurd, at regeringen med den ene hånd siger, vi er nødt til at lave en ny struktur, hvor vi nedlægger folkevalgte regioner. Og med den anden hånd afholder man med et fingerknips to valg med ti dages mellemrum til en omkostning, der kan være svær at give et præcist tal på. Men vi kan sige med stor sandsynlighed, at det er et beløb, som ligger i omegnen af det, man kan spare på et år ved at nedlægge regionsrådene.”

Benny Engelbrecht, Socialdemokrtiets finansordfører. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Roger Buch fra DMJX vurderer, at man kan spare omkring halvdelen af prisen af det ene valg ved at holde et dobbeltvalg. Fortæller det ikke, at dit tal er overdrevent?

"Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg ikke ved, præcist hvor meget det koster. Men man kommer ikke uden om, at det koster mere at afholde to valg med ti dages mellemrum, end det koster at holde to valg samme dag.”

Men tror du, besparelsen er 120 millioner kroner?

“Nej, det er sådan set også derfor, jeg skriver cirka. For der ikke nogen, der kan give de præcise tal. Og jeg er ret sikker på, at heller ikke Roger Buch kan sige, hvor stort tallet er.”

Ærgrer det dig ikke, at du bruger et tal, der ikke kan bekræftes, til at klandre en politisk modstander?

“Nej, for mit argument er, at det er kritisabelt, at man på den ene siger, at demokrati gerne må koste, når man afholder valg. Og på den anden side siger man - ved at spare sølle 80 millioner kroner (på det politiske lag i regionerne, red.) - at demokrati ikke må koste,” siger Benny Engelbrecht.

Heller ikke formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, mener, at han er hoppet på et overdrevent tal. 

"Vi er ikke hoppet på noget som helst tal. Det der er noget flueknepperi. Budskabet i den grafik (i DSU's facebookopslag, red.) er at vise danskerne, hvor stor en pulje penge der bliver gamblet med i et politisk spil om en valgdag, der kan hjælpe statsministeren med at genvinde magten," siger Frederik Vad Nielsen.  

Forrige artikel Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset Næste artikel Kan et grin afsløre en blødning eller blodprop i hjernen? Kan et grin afsløre en blødning eller blodprop i hjernen?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.