Nyt studie fastslår ikke, at mobilen giver dig kræft

Et nyt amerikansk studie viser, at mobiltelefoner giver kræft. Sådan skriver dansk sundhedsmagasin. “Men er det rigtigt?”, spørger en læser TjekDet. Vi undersøger sagen.

Et nyt amerikansk studie viser, at mobiltelefoner giver kræft og påvirker vores sundhed negativt

Kilde: Sundhedsmagasinet Naturli.


Studiets resultater kan ikke overføres til hverken mennesker eller mobiltelefoner. Forsøget blev foretaget på rotter og mus, der blev bestrålet over hele kroppen på én gang med et niveau af stråling, der langt overstiger, hvad der er lovligt for mobiltelefoner. Kræftforskningen samlet set tyder ikke på, at mobiltelefoner skulle have en kræftfremkaldende effekt på mennesker.

OPDATERING 21-11-2018: Denne artikel indeholdt en fejloversættelse af et citat fra seniorforskeren fra det amerikanske toksikologi-program, John Bucher. Han var i artiklen citeret for at sige, at niveauet af strålingen i forsøget var 100 til 1000 gange højere end det maksimale tilladte niveau for telefoner. Men i mailen til TjekDet skriver han rettelig, at ”niveauet i forsøgene var på eller højere end det maksimale tilladte niveau for telefoner, og mindst 100 til 1000 gange højere end stråleniveauet fra telefoner, der opererer under normale forhold med godt signal.”

“Forskning: Mobiltelefoner giver kræft” 

Sådan lyder overskriften på en artikel fra mediet Naturli, der kalder sig “Danmarks alternative sundhedsmagasin”. I artiklen kan man læse, at “stråling fra mobiltelefoner og trådløse forbindelser øger forekomsten af flere typer kræftsvulster.” Det skulle angiveligt være konklusionen på et studie fra det amerikanske toksikologi-program NTP, der hører under det amerikanske sundhedsministerium.  

Det opsigtsvækkende fund får Naturli til at rette en kritik mod myndighederne. På Facebook skriver mediet

“Et stort anlagt amerikansk forsøg og studie viser det, vi havde frygtet: Mobiltelefoner og mobilmaster påvirker vores sundhed negativt. Forskerne advarer, men myndigheder siger intet …". 

Naturli's facebookopslag

Skærmkopi af det tidligere opslag.

Men der er en grund til, at myndighederne ikke har været ude at advare befolkningen. Studiet konkluderer nemlig slet ikke, at mobiltelefoner giver kræft.

Og studiets resultater, der er baseret på forskning i mus og rotter, kan ikke overføres til mennesker, slår forskerne fast.  

Stråling gav hanrotter kræft 

Det omtalte studie udsatte rotter og mus for såkaldt ikke-ioniserende radiobølgestråling, som er den type stråling, der udsendes fra blandt andet mobiltelefoner. Hos hanrotter fandt man en klar sammenhæng mellem strålingen og forekomsten af kræftsvulster i rotternes hjerter, mens man fandt “nogen sammenhæng” med kræftsvulster i hanrotternes hjerner og binyrer.  

Selvom hunrotter og mus blev udsat for samme stråling, øgede det hos dem ikke forekomsten af kræfttilfælde.   

På trods af, at den stråling forsøgsdyrene blev udsat for, er samme type som den, der kommer fra vores mobiltelefoner, bør studiets resultater ikke vække bekymring.   

“Bestrålingen i undersøgelsen kan ikke sammenlignes direkte med den bestråling, som mennesker oplever, når de bruger en mobiltelefon,” skriver John Bucher, der er seniorforsker ved NTP og en af forskerne bag studiet, i en mail til TjekDet.

Og det er der flere grunde til.  

Peter Hokland

“Rotterne og musene i vores undersøgelser modtog radiobølgestråling over hele kroppen på én gang. Varigheden af bestrålingen var længere, end hvad mobiltelefonbrugerne almindeligvis oplever. Og niveauet i forsøgene var på eller højere end det maksimalt tilladte niveau for telefoner, og mindst 100 til 1000 gange højere end stråleniveauet fra telefoner, der opererer under normale forhold med godt signal,” skriver han videre.

At fundene ikke kan overføres til mennesker er Peter Hokland, der er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, helt enig i. Han kalder studiet “grundigt” og fundene “relativt klare”, men påpeger, at der også er begrænsninger.     

“De stråler på en hel mus. Men når man har sin mobiltelefonen i lommen, så stråler den kun musklerne dernede, og når man holder den ved øret, så stråler den et andet sted,” siger han. 

Peter Hokland mener derfor, at man på baggrund af det amerikanske studie ikke kan konkludere, at mobiltelefoner giver kræft, sådan som Naturli skriver.   

“Studiet gør det relevant at undersøge sammenhængen yderligere. Men det er overdrevet, hvis man udlægger studiet som grundlag for, at vi skal ændre vores vaner. Det skal undersøges meget nærmere,” siger han. 

Mobiltelefoner burde have fået kræft til at eksplodere

Christoffer Johansen, der er overlæge og forskningsleder ved Center for Kræftforskning og rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om stråling, afviser entydigt, at studiets resultater kan overføres fra rotter til mennesker.  

Christoffer Johansen

“Bare fordi man har dyrestudier, der viser en effekt, betyder det ikke, at effekten også gælder mennesker. Man er nødt til også at have cellestudier og menneskestudier, der peger i samme retning, før man kan afgøre om noget er kræftfremkaldende eller ej,” siger han.  

Hvis stråling fra mobiltelefoner var kræftfremkaldende, burde det have fået antallet af tumorer til at eksplodere. Men det er ikke tilfældet, har blandt andet forskning fra Center for Kræftforskning vist.  

“Når al den menneskeforskning, vi har, samlet set peger i den anden retning, og vi ikke finder en øget forekomst af hjernetumorer i befolkningen i de skandinaviske lande - der har de ældste cancerregistre i verden og den bedste registrering overhovedet - så tyder det på, at der ikke er en kræftrisiko ved mobiltelefoner. Vi har haft mobiltelefoner i 25 år, hvis der havde været et problem, så havde vi set det nu - og det ser vi ikke,” siger han. 

De grænseværdier, som anvendes i Danmark, for hvor meget stråling mobiltelefoner må udsende, fastlægges af den internationale kommission for ikke-ioniserende stråling (ICNIRP).  

ICNIRP har læst det amerikanske studie og konkluderer, at det “ikke tilvejebringer pålideligt grundlag for at revidere de nuværende retningslinjer.”

Vigtigt at oplyse folk

Mens TjekDet arbejder på denne artikel ændrer Naturli overskriften på deres artikel. I stedet for “Forskning: Mobiltelefoner giver kræft” lyder den nu “Forskning: Mobiltelefoner giver hanrotter kræft”.  

Der er desuden blevet foretaget flere ændringer i teksten. For eksempel er sætningen “Flere eksperter har udtalt, at havde mobiltelefoner været et stof, var de blevet gjort ulovlige grundet deres sundhedsrisiko” blevet slettet. 

I stedet kan man nu læse en udtalelse fra “ledende forsker" John Bucher fra NTP, hvor han siger, at studiets fund “kan ikke oversættes direkte til menneskelig brug af mobiltelefoner”.  

I opslaget på Facebook kan man dog stadig læse, at det amerikanske studie viser, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt.  

TjekDet ringer derfor til Malene Tonnung, der er ansvarshavende redaktør for Naturli, for at få en forklaring.  

I har ændret overskriften på jeres artikel. Hvorfor? 

“Det har vi gjort for at præcisere. Vi kunne forstå, at folk misforstod overskriften, selvom vi i starten af artiklen prøvede at præcisere, at det handlede om forskning, man havde lavet på rotter og mus, og at det særligt var ved hanrotterne man så et problem,” siger Malene Tonnung. 

På Facebook skriver I “Et stort anlagt amerikansk forsøg og studie viser det, vi havde frygtet: Mobiltelefoner og mobilmaster påvirker vores sundhed negativt.” Hvilket belæg har I for at skrive, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt? 

“Vi bygger vores historie på de studier og de kommentarer fra forskerne, vi har lagt ind i artiklen.” 

Men studiet viser ikke, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt. 

“Det synes jeg jo nok, det gør. Vores historie er bygget op om, at man satte sig for at bevise, at det her stråling ikke var farligt på nogen måde, og så viser det sig, at det kan man ikke bevise. Og både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler forsigtigheder i forhold til brugen af mobil. Vi tror ikke, at den almindelige borger er klar over, at man skal omgås sin mobiltelefon med omtanke og forsigtighed, tværtimod hører vi historier om, at folk nærmest sover med den under hovedpuden eller ved siden af sig, og i øvrigt hele tiden har den på sig og taler meget i den. Det er dét, vores historie udspringer af.”  

Men den historie kunne I vel godt have skrevet uden at hæfte det op på det her amerikanske studie, som ikke direkte kan overføres til menneskelig brug af mobiltelefoner og risiko for kræft? 

“Det er rigtigt, men det er heller ikke det eneste studie, artiklen er knyttet op på.”  

Men artiklen bliver præsenteret med det her nye amerikanske studie? 

“Det er den vinkel, vi springer i gang med, ja. Det er rigtigt.”  

Og I skriver, at mobiltelefoner påvirker vores sundhed negativt. Men studiet siger ikke noget om menneskers sundhed.  

“Nej, det siger noget om rotter og mus.”  

Når forskere så siger, at den samlede data, vi har i dag, viser, at mobiltelefoner ikke er farlige, er det så ikke at føre jeres læsere bag lyset, når I giver indtryk af, at mobiltelefoner er farlige? 

“Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det er at oplyse folk om, hvad den nyeste forskning siger, og hvad forskellig forskning har sagt undervejs, og så stadigvæk opfordre til, at man omgås mobiltelefoner på en ordentlig måde. Vi har ikke skrevet den her artikel for, at folk skal smide deres telefoner ud ad vinduet, og det tror jeg heller ikke på, der er nogen, der gør. Men jeg tror, at rigtig mange ikke er klar over, at der stadig er nogle forbehold.”

Mobil med omtanke

Ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at man begrænser varigheden af samtaler og så vidt muligt bruger et headset eller højtalerfunktionen, når man taler i mobiltelefon. 

“Forsigtighedsprincippet skyldes udelukkende, at vi ikke ved noget om langtidsbrugere, fordi mobiltelefoner stadig er en forholdsvis ny teknologi. Der er heller ingen grund til ikke at være forsigtig med ny teknologi. Men der er ikke noget data, der peger på, at stråling fra mobiltelefoner skulle være farligt,” siger Christoffer Johansen fra Center for Kræftforskning.

LÆS OGSÅ: Nej, ny forskning viser ikke, at økologisk kost reducerer risikoen for kræft

LÆS OGSÅ: Nordiske unge er storforbrugere af smartphones

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

LÆS OGSÅ: Nej, 'el-allergi' er ikke en anerkendt sygdom

Forrige artikel Ny dom forbyder dig ikke at håne islam Ny dom forbyder dig ikke at håne islam Næste artikel Viser forskning, at mindre gluten giver vægttab og sundere tarme? Viser forskning, at mindre gluten giver vægttab og sundere tarme?
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.