Færre borgere i Danmark har stemmeret: I denne kommune står næsten hver tredje uden for demokratiet

Nogle kommer fra Polen, Rumænien, Sverige eller andre EU-lande. De har ret til at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget til november. Men ikke til folketingsvalget, da de ikke har dansk statsborgerskab. 

Andre kommer fra lande som Indien, USA eller Kina og har ikke ret til at stemme til folketingsvalget. De kan heller ikke stemme til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, medmindre de har boet her i mindst fire år. 

Ifølge en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik kommer 45 procent af de udenlandske statsborgere over 18 år fra et andet EU-land, og yderligere 19 procent er fra et andet europæisk land. Den viser også, at de udenlandske statsborgere i gennemsnit har været i Danmark i over ti år.  

Færre opnår statsborgerskab

For det andet er det blevet langt sværere for folk at opnå dansk statsborgerskab. Skiftende regeringer har løbende strammet reglerne og dermed gjort nåleøjet mindre og mindre for at opnå dansk statsborgerskab.

Nu skal folk for eksempel have opholdt sig i Danmark i ni år mod tidligere syv. De skal kunne forsørge sig selv, må stort set ikke have overtrådt straffeloven og må næsten ikke have været ledig i flere år op til ansøgningen.

Desuden skal de svare rigtigt på mindst 36 af de 45 spørgsmål i indfødsretsprøven, som aktuelt for eksempel kræver kendskab til symbolet i Færøernes flag og den primære baggrund for Kanslergadeforliget i 1933.

Når det i de senere år er blevet vanskeligere at få statsborgerskab, skyldes det, at spørgsmålet er blevet en politisk kampplads, forklarer professor Lene Holm Pedersen:

“I dag er der voldsom polarisering i holdningen til statsborgerskab, som giver adgang til stemmeretten. Det er ikke i særlig høj grad, fordi man er bekymret for folks stemmer, men fordi man ønsker at kunne udvise kriminelle indvandrere."

Destabiliserer samfundet

Udviklingen vil fortsætte i mange år, hvis der ikke skrides til handling, vurderer Roger Buch.

“På et tidspunkt skal man tage en diskussion om, hvorvidt det her er noget, det danske demokrati kan leve med,” siger han.

Det kan destabilisere samfundet, hvis befolkningsgrupper oplever, at grundlæggende regler ikke gælder for dem. Det påpeger David Andersen, lektor og demokratiforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Vi ved fra forskningen, at noget af det, som giver størst utilfredshed med demokratiet, er, hvis folk føler, de ikke har medbestemmelse som for eksempel mulighed for at stemme ved valg.

David Andersen
Lektor og demokratiforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

”Vi ved fra forskningen, at noget af det, som giver størst utilfredshed med demokratiet, er, hvis folk føler, de ikke har medbestemmelse som for eksempel mulighed for at stemme ved valg. Det har historisk ført til voldelige grupper, som har demonstreret for at få stemmeret,” siger han.

Det er en opfattelse, som Lene Holm Pedersen deler.  

“Hvis man har et samfund, hvor der er problemer med racisme og eksklusion, så er det her et element i, om man føler sig inkluderet eller ekskluderet,” forklarer hun.

Dermed påvirker det også sammenhængskraften i landet.

“Hvis du vil have, at folk skal tage ansvar i et samfund, så er det også rimeligt, at de har indflydelse på samfundet og har mulighed for at forme det,” tilføjer Lene Holm Pedersen.

Skrevet ind i Grundloven

Men det er ikke kun integrationen og sammenhængskraften, der svækkes af den stigende andel af borgere uden stemmeret. Det gør de politiske beslutningsprocesser også.

Vi mister vigtige input, fordi 12 procent af befolkningen ikke kan sende signaler til vores politikere om den politik, de ønsker. 

Roger Buch
Kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

“Vi mister vigtige input, fordi 12 procent af befolkningen ikke kan sende signaler til vores politikere om den politik, de ønsker. De betaler skat og mærker alle fordele og ulemper ved hele velfærdssamfundet, men de kan ikke være med til at skabe bedre politik gennem stemmeretten og mandatfordelingen,” siger Roger Buch.

Men er det ikke rimeligt, at man ikke har stemmeret fra dag ét, når man ankommer til Danmark?

“Jo, men alternativet behøver ikke være dag ét. Der kan være noget ind imellem dag ét og aldrig. Til kommunalvalg er der også en karensperiode, inden du bliver lukket ind i det fine selskab,” siger han og tilføjer:

“Og det er også vigtigt at pointere, at de her grupper kan gøre mere selv for at opnå statsborgerskab.”

Stemmeretten til folketingsvalg er ikke noget, man blot kan ændre ved med et pennestrøg. Reglerne er skrevet direkte ind i Grundloven og kræver derfor som udgangspunkt en grundlovsændring.

En konkret mulighed er ifølge David Andersen at give folk et slags midlertidigt statsborgerskab, betinget af at de skal være i Danmark i et vist antal år eller have særlig familietilknytning i Danmark.

“Det kan være et punkt, man kan skrue på, hvis man vil give flere mulighed for at stemme. Hvis folk så vælger at rejse ud af Danmark efter en periode, kan statsborgerskabet ophæves igen,” siger han.

Restriktivt dansk demokrati

Det er ikke kun folk uden dansk statsborgerskab, som er udelukket fra at stemme ved folketingsvalg i Danmark. Det samme gælder mange af de omkring 200.000 udlandsdanskere over 18 år.

For som reglerne er i dag, har danske statsborgere, som har slået sig ned på for eksempel solkysten i Spanien, i USA for at studere eller i Frankrig for at arbejde i mere end to år heller ikke ret til at stemme – med få undtagelser.

På dette område skiller Danmark sig ud fra andre velfungerende demokratier. For langt de fleste andre lande giver deres egne statsborgere bosat i udlandet mulighed for at stemme i deres hjemland. 

“Danmark indtager dermed sammen med Irland rollen som et af de mest restriktive lande, hvad angår valgret,” siger David Andersen.

Men nu åbner regeringen døren på klem for, at flere af dem kan få lov til at stemme, selv om de har boet i udlandet i over to år.

Regeringen har nedsat et særligt valgretsudvalg med professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet i spidsen. Det skal inden årets udløb komme med bud på, om stemmeretten for udlandsdanskere kan udvides. Men udvalget skal altså kun se på udlandsdanskere og ikke på, om udenlandske statsborgere i Danmark også skal have øgede muligheder for at stemme.

Færre må sætte kryds ved kommunalvalg

Vi slutter historien, hvor vi også begyndte. På Merete Amdisens borgmesterkontor i Ishøj Kommune.

På bordet foran os ligger en lille bunke papirer. Det er de allerseneste tal for, hvor mange borgere på mindst 18 år i Ishøj som ikke har stemmeret, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Ud af de 5.810 indbyggere, som ikke kan stemme til folketingsvalget, topper Tyrkiet suverænt listen med næsten 1.600 personer efterfulgt af Nepal. 

”Det er jeg faktisk lidt overrasket over. For borgere med tyrkisk baggrund har jo boet her i mange år, og så mange nye kommer der jo heller ikke. Til gengæld er antallet af nepalesere eksploderet. For få år siden var der stort set ingen. Nu udgør de fem procent af Ishøjs befolkning. Ud af 115 børn i daginstitutionen på den vej, hvor jeg bor, er næsten halvdelen nu nepalesere,” siger Merete Amdisen.

Til kommunalvalget til november vil langt flere borgere i Ishøj Kommune dog kunne stemme, da reglerne er mere lempelige, og for eksempel folk fra andre EU-lande gerne må stemme.

Så her vil ’kun’ 1.529 borgere over 18 år være udelukket fra at stemme.

Men de nye tal viser dog også en stigende andel af borgere, som er udelukket fra at stemme, sammenlignet med det seneste kommunalvalg i 2021. For på trods af at Ishøj har fået flere indbyggere siden dengang, er antallet af stemmeberettigede faldet en smule.

Merete Amdisen ønsker dog ikke at komme med forslag til at få vendt udviklingen.

”Jeg er glad for, at det er nogle inde på Christiansborg, der skal tage stilling til den slags spørgsmål,” lyder det fra Ishøj-borgmesteren.

Næste folketingsvalg skal senest afholdes i november næste år.