Kommunerne kan ikke fikse det hele
To borgmestre, S-borgmester Britt Jensen i Rødovre og V-borgmester Dorte West i Herning, vil skabe rum for ægte politiske diskussioner i deres byråd. De vil være nysgerrige, sætte dagsordenen for forvaltningens arbejde og række ud til borgere, virksomheder og organisationer, i erkendelse af at deres kommuner ikke kan fikse det hele.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørVed første øjekast er der ikke den store lighed mellem den ærke-socialdemokratiske vestegnskommune Rødovre og Herning Kommune, en af Venstres traditionelle højborge.
Men på ét punkt ligner de to kommuner hinanden.
Borgmestrene – Britt Jensen i Rødovre og Dorte West i Herning – har hver især stillet sig i spidsen for en omfattende fornyelse af den måde, de og deres byråd arbejder på. De vil give plads til politiske diskussioner og visioner, der ellers kan gemme sig bag deres forvaltningers omhyggelige forberedelse af dagsordenspunkterne i deres byråd. Og så beder de borgere og virksomheder om at bidrage på et helt andet niveau end tidligere.
”Vi er nye typer af politikere, der ikke bare vil have færdigtrykte indstillinger fra vores forvaltning på møderne i byrådet. Den går bare ikke mere."
Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune